Sex-debatten, som ikke kan stoppes, men kun rase ud

Den ordrige, tågede debat om de nordsjællandske gymnasie-sexvideoer kan ikke stoppes af fornuft. Derimod kan den bringe frække billeder ud i selv de pæneste medier.

Som alle andre finder jeg voldtægt afskyeligt. Så det er fint nok, at de forskelllige såkaldte sex-videoer, som især gymnasieungdom nord for København har sendt i omløb på nettet, nu er sat til debat, selv i de mest seriøse medier. Men kors, hvor der udsendes meget opstyltet tågesnak i den anledning.

Selv de allermest anstændige, forsigtige og respektable medier kan, takket være al den abstrakte, selvhøjtidelige debat-tågesnak om emnet, forsvare at bringe frække billeder til sine yderst anstændige læsere og seere.

Den ellers yderst skarpe studievært på DR 2 Deadline, Martin Krasnik, havde således tre deltagere inde i sidste uge: debattøren Emma Holten plus to mandlige, yngre forskere, tror jeg det var. Det var umuligt at fatte detaljer i den abstrakte ordstrøm. Men billederne var lette at forstå. Jeg mistænkte Krasnik for at fatte lige så lidt af ordstrømmen som mig. Han virkede forvirret og var helt imod sin sædvanlige praksis ude af stand til at trække noget som helst skarpt og klart ud af tågerne i studiet. Men han fordelte taletiden fint, så vidt jeg kunne tælle sekunderne. Mit eneste udbytte var, at alle i studiet var imod voldtægt og imod, at folk får sendt deres nøgenbilleder rundt på nettet, hvor alle mulige kan sidde og savle over dem. Det virker krænkende. Og så til evig tid. Enig.

Det frække spørgsmål er her, hvorfor folk er dumme nok til at lægge nøgenbilleder af sig selv på nettet. Men dette spørgsmål har jeg slet ikke hørt i debatten. Dumhed er overhovedet ikke inde i debatten. Og tanken om, at folk bare skulle tænke sig lidt om og holde deres seksuelt pirrende nøgenbilleder for sig selv, det ville i øvrigt heller ikke stoppe debatten. Tværtimod gør tanken om, at folks dumhed er årsag til det hele, bare debatten endnu mere intens, for særligt dumme har et særligt stor behov for, at der er nogen, der passer på dem. Her kommer så forældre, skole og psykologer ind i billedet. I øvrigt er det ekstra krænkende at kalde folk dumme. Alene af den grund findes dumhed pr. definition slet ikke i en debat blandt pæne mennesker. I værste fald glemmer folk bare at tænke sig om. Og det gør ikke så meget, for det kan kureres med opdragelse og undervisning i modsætning til dumhed.

Desuden er det ikke altid folk selv, der lægger billeder og videoer op. Der er tilsyneladende en tæt forbindelse mellem disse videoer og så løsslupne fester på gymnasierne, hvor der – som da jeg var ung – drikkes, men altså også – hvad jeg ikke erindrer så meget af – hores. Og bagefter praler man så af bedrifterne ved at lægge dokumenterende billedmateriale på nettet.

Også her kan man anføre, at det virker dumt først at drikke sig hønefuld, derefter deltage mere eller mindre afklædt i diverse seksuelle aktiviteter i festlokalerne, hvor der befinder sig mindst én mobiltelefon med kamera for hver tilstedeværende. Og i en verden, hvor kun begivenheder, som deles på nettet, virkelig er sket. Men heller ikke her tæller dumhed som argument, der kan stoppe debatten. For hvis man melder sig ud af orgierne, fordi man føler sig dum, når man deltager, så risikerer man at blive udelukket fra fællesskabet.

Desuden kan man stadig blive forelsket og i denne tilstand helt naturligt sende intime billeder til sin elskede for at stimulere interessen og den fælles fryd. Her virker det forkert at opfordre forelskede til at opføre sig mindre dumt. Enhver ved, at forelskelse er en forbigående psykotisk tilstand, som ifølge eksperten Simon Spies (1921 – 84) varer højst 9 – 11 måneder. Og efter forelskelsen kan forsmået elskov føre til had, hvor den forsmåede så kan bruge intime billeder til rundsending for at lette presset og frustrationerne.

Kort sagt kan debatten ikke stoppes med en konstatering af, at sexvideoernes ofre bare er ofre for deres egen dumhed, og derfor ligger, som de har redt. Tværtimod vil denne konstatering kunne få mange til at ”rase” og dermed yderligere stimulere debatten. Tilsyneladende stimuleres debatten til at producere nye tågemasser af ethvert forsøg på at skære klart igennem.

Og det er ikke tilfældigt. Debatten omkring sexvideoerne er en såkaldt kulturdebat. Og om sådanne debatter gælder det, at de aldrig bør vurderes på deres klarhed. Enhver klarhed i en kulturdebat er dræbende. Klarhed i en kulturdebat er som en kurator i et konkursbo: Alt fryses fast og boet gøres op for at fordele tabene mellem kreditorerne. Vurdér derfor altid debatten efter, hvor mange kulturpersonligheder, som lod deres horn gjalde med stemningsfulde fanfarer. Jo mere tåge og jo flere horn, jo bedre.

Klarhed i en kulturdebat er som en kurator i et konkursbo: Alt fryses fast og boet gøres op for at fordele tabene mellem kreditorerne.

(Sprogets Vej til Sindets Fred (2015), s. 171)

Klarhed dræber enhver kulturdebat

Stræb aldrig efter klarhed. Netop i uklarheden ligger frugtbarheden og inspirationen til nye verbale erobringer. Udfordringen er altid at bygge videre på og dermed overgå din modparts uklarheder.

(Læs mere om reglen i Sprogets Vej til Sindets Fred, s. 172.)

Folk, der forsøger at skabe klarhed, har bare ikke fattet ideen i kulturdebatter. Derfor er de selv ude om det, når de med deres tonedøve forsøg på at skære igennem, begraves i endnu mere tåge.

Debatten er også urørlig over for statistiske kendsgerninger. Alt tyder på, at videoerne stammer fra nogle få personer på nogle få gymnasier nord for København. Men videoerne behandles rask væk i medielandskabet som en farlig, landsdækkende tendens i alle befolkningsgrupper, hvor både politikere, rektorer og politiske kommentatorer nu efterhånden også er rykket ud. Og videoerne kædes sammen med den gamle debat om voldtagne kvinders vanskelighed med at få politi og andre til at tage deres voldtægt alvorligt. Og med voldtagnes tendens til at føle skam, og føle, at det er deres egen skyld, at de er blevet voldtaget. Her mener nogle, at debatten om sexvideoerne kan indgå i et opgør med en kultur, som ikke tager voldtægts- og andre sex-ofre alvorligt, men bruger krænkelser som underholdende adspredelse. I al sin uforpligtende abstrakthed skal det nok passe.

Det korte af det lange er, at vi må se i øjnene, at den ordrige, tågede debat om de nordsjællandske gymnasie-sexvideoerne ikke kan stoppes af fornuft. Den må dø ud af sig selv. Hvis den nogensinde dør ud. Den drives nemlig ikke af den vidtløftige debat, men af vores lyst til at se på pirrende billeder af nøgne, unge mennesker og læse tekster om voldtægter, offentlig onani og ubeskrivelige seksuelle krænkelser. Debatten legitimerer billederne. Selv de allermest anstændige, forsigtige og respektable medier kan, takket være al den abstrakte, selvhøjtidelige debat-tågesnak om emnet, forsvare at bringe frække billeder til sine yderst anstændige læsere og seere. Og vi kan labbe billederne i os, selv om vi ikke forstår en dyt af tågesnakken. Ud over at vi er imod voldtægt, krænkelser og dumhed, således som vi altid har været. Og nu måske endnu mere. Og derfor også håber mere end nogensinde, at der findes én eller anden inde bag alle tågebankerne, som evner at skære igennem og gøre noget effektivt ved det. Selv om det vil ødelægge debatten.

Sprogets Vej til Sindets fred (hardback og e-bog), KJOELLER.dk 2015

**********************

Opdatering 03-04-2016: kommentaren knyttes eksplicit til Sprogets Vej til Sindets Fred med links og regel for kulturdebatter. Desuden placeres et par citater i sidespalter.

Skriv eventuelle kommentarer til kommentaren på www.facebook.com/klauskjoeller

Link: Mine mest sælgende bøger på SAXO.com (hitliste)