Forside KlausKjoeller.dk >< Forside KJOELLER.dk >>> Kommentarer og moraler, menu

		Først lagt op 08-05-2016, senest opdateret 08-06-2016 12:39:48 Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)
	Far Løkke blev ikke vred, da Vinterberg, Gråbøl og Brøgger sagde ”Fy Fy skamme” til Danmark En kort kommentar til dydsscoringen i statsministerens grundlovstale. Med den morale, at dydsscoring ikke betyder enden på al strid, tårer og latter i politik. Tværtimod.
Demokrati – mindst ringe, men mest udsat (paperback), KJOELLER.dk 2016	Kan den danske politiske debat overleve, hvis alle skoleeleverne lærer - som jeg anbefaler i bogen "Demokrati - mindst ringe, men mest udsat" - at det hele handler om at score fire dyder: ærlighed, idealisme, stabilitet og kompetence? Læs kort om dyderne. Eksempel: Løkkes grundlovstale d. 05-06 og forhistorien: Filminstruktøren Thomas Vinterberg og skuespilleren Sofie Gråbøl har optrådt i udenlandske medier med budskabet om, at de skammer sig og har svært ved at være stolte over deres fædreland. Og Suzanne Brøgger har erklæret i den svenske avis Expressen, at hun hellere vil være svensker. Læs BTs artikel om dette. Disse kunsteriske udmeldinger skyldes, at det i kunstneriske, kreative kredse er god latin at støtte den flygtninge- og migrantpolitik, som Enhedslisten, Alternativet og de Radikale står for. Derfor konkurrerer kunstnere altid verbalt om at støtte denne politik. Det fremmer deres anseelse i de kredse, hvor de færdes. Det er ganske enkelt karriereødelæggende at mene noget andet. De undgår dog helst offentligt eksplicit at støtte disse partier, men holder snakken helt generel og humanistisk. Der er nemlig ikke tale om, at de driver politik som jordbundne dødelige væsner, men om at de som kunstnere viderebefordrer højere guddommelige indsigter og sandheder. Det hele giver forbløffende god mening som effektive forsøg på at score dyder de rigtige steder. Men disse meninger er så indoktrineret i kunstneriske kredse, at det kommer helt af sig selv uden kynisk beregning. Selv i de kredse, som bevilger de offentlige midler, som holder mange danske kunstnere økonomisk i live, trives disse politiske holdninger. Det er sådan set kun almindelige danske vælgere uden særligt mange finkulturelle interessser, der kan blive lidt sure over, at disse fine kulturmennesker skammer sig over almindelige danskeres holdninger. Men det er vel også samme almindelige danskere, der er ligeglade med Vinterbergs film og Brøggers bøger, og som er ligeglade med, hvad Sofie Gråbøl rent privat mener, bare hun siger de replikker, hun er hyret til. For Løkke gælder det så om at bruge disse kunstneres dydsscoringer i udlandet til selv at score dyder, når han holder sin grundlovstale. "Jeg forstår ikke de mennesker, som skammer sig over Danmark," siger Løkke bl.a.. Og: "Jeg forstår ikke, at ens modvilje mod regeringen er så stærk, at man vil skade sit fædreland." Han sætter i talen ikke navn på, hvem kritikken er rettet i mod. Løkke behøver ikke gå i detaljer. Han fokuserer på den ene generelle ting, at det er en landsskadelig virksomhed, kunstnerne udfører, når de skammer sig over Danmark i udlandet. Løkke er professionel politiker. Politiserende kunstnere er amatørpolitikere, som finder stor tilfredsstillelse ved at sige, hvad de mener uden tanke for, at de samtidig serverer en lækkerbisken for deres modstandere. De er derfor altid ganske lette at håndtere for professionelle politikere. Her er det ganske let for Løkke i grundlovstalen at bruge disse udmeldinger til at samle sit parti og en del almindelige danskere i undren over, at så fremtrædende kunstnere kan få sig selv til at skade deres land så fælt. Og han gør det uden at behøve at risikere at støde nogle tilhørere, som måtte elske Vinterberg, Gråbøl eller Brøgger, væk ved direkte at angribe kunstnerne. Han undres bare - som en kærlig fader undres eller måske ærgrer sig lidt over uvårne unger. Den største udfordring for ham er at få tilhørerne til at opfatte hans undren som ægte. Far er ikke vred; far undres. Løkke gør det godt. Men det gør Vinterberg, Gråbøl og Brøgger også. De gør det godt alle fire i hver sin offentlighed. Men kan den politiske debat overleve med sådanne indsigter? Det kan vel ikke være meningen at udskifte debatten med vurderinger af debatdeltagernes tekniske formåen, når dyderne skal scores? Så er der fare for, at alle dør af kedsomhed, og at demokratiet dør med. Debatten kræver strid, tårer og latter. Heldigvis er scoring af dyder ikke noget alternativ til strid, tårer og latter. Det er selve den mekanisme, som gør det politiske liv forståeligt for enhver. Også enhver skoleelev. Derfor er det skolens opgave at lære alle om disse fire dyder, som driver politik. Amen.			Politiserende kunstnere er amatørpolitikere, som finder stor tilfredsstillelse ved at sige, hvad de mener uden tanke for, at de samtidig serverer en lækkerbisken for deres modstandere.
	” **********************
	Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk Øverst i dokumentet Opdatering: teksten lagt på Facebook.com/klauskjoeller d. 07-06. Dagen efter er den så overført til kjoeller.dk og bl.a. forsynet med overskrift og links.
		Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller