|
|
|
|
Først
lagt op 13-06-2018,,senest
opdateret 09-12-2019
10:34:17 |
|
|
Trilogien, som tog forfatteren bagfraDet har været en lang, intens tur for mig fra 1973 til i dag. Det er blevet til mange bøger om politisk kommunikation. Og det giver god mening, hvis turen afsluttes med denne trilogi, hvor nye læsere kan begynde, uden at det er nødvendigt at gøre hele rejsen med. |
|
|
Demokrati – mindst ringe, men mest udsat (paperback
og e-bog), KJOELLER.dk 2016
Aktiv seer, eller: Hvordan Steven Spielberg lærte
mig at elske politikerne. 2. revolutionerende udgave
(paperback og e-bog), KJOELLER.dk 2015 |
Nogle af de bøger, jeg har skrevet, hænger mere indbyrdes sammen end andre. Efter at jeg er blevet min egen forlægger og har genudgivet en del af min såkaldte ”backliste” af bøger, har det været relevant at tydeliggøre fællestræk ved bøger, som tidligere fremstod mere isoleret, fordi de måske udkom på forskellige forlag, og fordi der kunne gå mange år imellem, at de udkom. Som forlægger har man også ansvaret for bøgers omslag og forsider. Alene dette tvinger en til at sørge for, at bøger, som er beslægtede, også klart signalerer dette slægtskab i den fysiske fremtræden og i salgsprisen. Og desuden eventuelt gøre opmærksom på det i salgsteksten om bogen. Således har jeg ved genudgivelsen forsøgt at signalere sammenhæng mellem Vælgeren og partiprogrammerne (oprindelige udkommet 1973 på Borgens forlag), Politisk argumentation (1991, også Borgen) og Spindoktor (2001 på Aschehoug). Dels ved forsidens udseende, dels ved at disse bøger udnævnes til at indgå i en serie, som – lettere storhedsvanvittigt – kaldes KJOELLER Classics. Andre bøger, som hænger tydeligt sammen ved deres forsider og udstyr, er Skriv bedre opgaver og Snyd ikke dig selv ved eksamen. Og Netværk på godt og ondt hænger sammen med (E-)Håndbog for undertrykte. At disse to sidste så også hænger tæt sammen med Manipulation, har jeg så gjort opmærksom på i salgsteksterne og i et særligt kapitel både i Netværk og i (E-)Håndbog for undertrykte. Jeg fravalgte at forsøge at få forsiderne på disse bøger til at ligne forsiden på Manipulation. Man kan sige, at jeg tværtimod har valgt en lettere humoristisk og ironisk løsning, som fremhæver helt andre træk ved indholdet end den meget dystre (men yderst salgsfremmende!) forside, som Manipulation fik af Borgens forlag i 2007. Tilsammen rammer de tre forsider – den ene sorte og de to hvide – nok bøgernes tilgang til emnet kommunikation og magt ret godt. (De to ”hvide forsider” er nu rettet ind, fordi jeg synes, det gør det lettere for læsere, at opfatte den nære sammenhæng mellem disse 3 bøger/ udgaver, kk d. 3/11-2018) Men der er også bøger, som jeg
– først efter de er udkommet og har fået en individuel forside, som
ikke hægter dem sammen med andre bøger – kan se hænger sammen. Sådan
har jeg de sidste dage haft det med de tre bøger, hvis forsider pryder
titlen på denne kommentar: Demokrati, Den
politiske komedies paradokser og Aktiv
seer. Efter at have spekuleret nogle dage over, hvori deres sammenhæng mere nøjagtigt består, er jeg kommet frem til, at disse tre bøger tilsammen rummer min tilgang til politisk kommunikation igennem alle årene. Da bøgerne samtidig er korte, skarpe og sprogligt tilgængelige for enhver interesseret, så kan en ny læser altså godt begynde med dem. Og man behøver sådan set ikke læse alle de andre bøger, jeg har skrevet om politisk kommunikation – medmindre man gerne vil have flere detaljer puttet på det, der står i disse tre bøger. Demokrati er en kort introduktion til vores politiske system ud fra den opfattelse, at den grundlæggende institution i vores demokrati er TVs nyhedsføljeton. Introduktionen er problemorienteret: Den fokuserer på de store ideologiske udfordringer, som vores demokrati står i, og foreslår løsninger. Den politiske komedies paradokser præsenterer hele vores politiske system som fælles ritualer, der har til formål at styrke den opfattelse, at retfærdighed og mening hersker i verden. Samtidig udfordres forfatteren af en kommenterende borger, som respektløst blander sig i fremstillingen. Borgeren udfordrer forfatteren på hans selvopfattelse og på hans inkonsekvenser, bl.a. angående hans iøjnefaldende besvær med at følge sine egne enkle anvisninger på effektiv politisk kommunikation: at skabe stridigheder for at nå almindelige vælgere. I Aktiv seer er vi ude hos den almindelige seer. Det er en jeg-fortælling, hvor fortælleren med egne sanser oplever og med stigende undren analyserer den politiske kommunikation. Hans erkendelsesproces sættes igang af enkelte absurditeter, han pludselig opdager i sin egen og sit to-årige barns forståelse af politikere, reporteres og TV-studieværters adfærd. Alle bøger handler om den institution, som demokratiet bygger på: TVs nyhedsføljeton. I Demokrati ses denne institution fra den politiske kommentators og kommunikationsforskers olympiske vinkel. I Aktiv seer opleves institutionen nedefra inde fra familien. I Den politiske komedies paradokser ses den politiske institution som en del af menneskets generelle bestræbelser på i fællesskab at skabe mening og retfærdighed i en verden som er kronisk hjemsøgt af tilfældighed, kaos og – ja, paradokser. Det har været en lang, oplevelsesmættende tur for mig fra 1973 til i dag. Det er blevet til mange bøger. Og det giver god mening, at det nu ser ud til, at turen afsluttes med disse tre bøger, hvor nye læsere kan begynde, uden at det er nødvendigt at gøre hele rejsen med. |
Den politiske komedies paradokser (paperback og
e-bog), KJOELLER.dk 2016 |
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
Opdatering 22-06-2016: Demokrati er nu også tilgængelig som
e-bog. 03 og 04-11-2018: layout- og
linkopdateringer, og en enkelt tilføjelse i teksten om ensretningen af
forsiderne på Netværk og Håndbog for undertrykte. |
|
|
|
|
|
