Forside KJOELLER.dk >>> Kommentarer og moraler, menu

		Først lagt op 22-10-2016, senest opdateret 05-06-2020 10:09:46 Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)
	Facebook gør alle til kulturpersonligheder Facebooks største kulturelle betydning ligger i, at mediet har udstyret enhver af sine millioner af almindelige danske brugere med samme muligheder i debatten, som de gamle medier reserverede til vores allerstørste kulturpersonligheder. Mere demokratisk kan det næppe blive. Kun gamle, sure mænd kan jamre over dette. De kan så jamre sammen med dansk presse over, at stadig flere annoncekroner går til debatløjerne på Facebook.
	Samtidig med at private medier klager over, at stadig flere annoncekroner går til Facebook (og Google), så gør de massivt reklame for brug af Facebook. Det sker mere og mere direkte ved, at man i spalterne refererer udtalelser og debatter fra Facebook i faste, stort opsatte rubrikker. Eller ved at en højt profileret debattør og redaktør i et privat medie direkte erklærer, at redaktørens væsentligste informationskilde til, hvad der sker i verden, er Facebook. Fordi alle vores store danske medier for nogle år siden var nødt til også at begynde at kontakte kunderne gennem Facebook for at klare sig i konkurrencen med hinanden, så er Facebook i dag vokset til at blive et dominerende medie i Danmark. Og det bliver stadig – ikke mindst takket være vores danske mediers fælles daglige indsats med gratis promovering af Facebook – mere dominerende og allestedsnærværende. Og DR hjælper til af alle kræfter. Det er derfor let at forudsige, at stadig flere danske annoncekroner vil gå til Facebook. Og at det vil betyde at de store, gamle danske medier, som i høj grad har været finansieret med annoncer, må gå under. Snart vil avisernes trykudgaver forsvinde med den ældre generation af læsere, som stadig læser dem. Man mærker allerede tendensen til, at billigt meningsstof vokser i spalterne på bekostning af den dyre journalistiske reportage. Den dag nærmer sig, hvor danske mediers underkastelse under Facebook bliver så total, at de ophører med at eksistere som andet end en side på Facebook og på andre sociale medier. Det er ubekvemt for almindelige læsere at skulle klikke væk fra Facebook for at læse en artikel eller se et tv-indslag. Og når alle annoncerne findes på Facebook, så er der jo heller ingen økonomiske argumenter for, at almindelige læsere skal have besvær med at klikke sig frem til mediernes egne sites. Eliten af læsere med særlige interesser vil stadig holde liv i nicheaviser som Information, Børsen og Kristeligt Dagblad, og eventuelt også i en specialiseret betalingsdel af overlevende medier som Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, BT og Ekstra Bladet. På mediernes Facebook-sider vil medierne til det sidste konkurrere om at igangsætte de mest interessante debatter. Dvs. de debatter som vil engagere brugerne mest og dermed give flest klik og indlæg. Derfor vil jeg her i klummen i dag se på særlige træk ved Facebook-debatter, som vil dominere den danske offentlighed mere og mere i de kommende år. For det første er valg af debatemne nøglen til en god debat. Man bør vælge noget, som man allerede ved, at mange har stærke meninger om. Udtalte emner i disse år er indvandringen, muslimers adfærd her i landet, sundheds- og opdragelsesspørgsmål, (u)lighed mellem kønnene. Derimod er fx de emner som jeg ofte skriver om her på kjoeller.dk og andre steder: vores politiske system, argumentation, virkelighedsfremstilling, manipulation, magt og bullshit helt uegnede til at skabe debatstorme med. Debat ødelægges af kendsgerninger For det andet tyder meget på, at de mest fængende debatter ikke er debatter, som bygger på kendsgerninger. Tværtimod tyder alt på, at en debat kan aktivere flere tilhørere, jo flere kendsgerninger den kan holde ude. Det hænger sammen med, at jo lavere vidensniveau en debat forudsætter, jo flere kan deltage, og jo mere opsigtsvækkende kan deres meninger være. Desuden kan man jo rase over kendsgerninger, som man mener mangler i debatten. Opsigtsvækkende, muligvis helt absurde meninger har det med at fremprovokere modindlæg. Kendsgerninger er derimod ofte kedelige og kan derfor ødelægge en engageret debat mellem uvidende deltagere med stærke holdninger. Derfor vil kravet om, at en debat skal skaffe mange klik og mange indlæg fra almindelige læsere, indebære at debatdræbende kendsgerninger skal holdes på et meget lavt niveau. Dette princip praktiseres allerede af trænede ordstyrere i de mest udsøgte forsamlinger og medier. Således af landets dygtigste – sagt uden ironi – debatbestyrer, Clement Kjersgaard. Læs Groft sagt’en ”Hun vidste for meget”. En god, fængende debat kræver et højt konfliktniveau. Og da konfliktniveauet kun kan blive højere af, at man holder et lavt vidensniveau, fordi flere så kan bidrage med stærke holdninger, så bør kendsgerninger ikke dyrkes unødigt. Jo mindre man ved, jo mere lidenskabeligt kan man frembære enhver holdning, endog holdninger som strider mod kendsgerninger. Manglende viden gør det også muligt at angribe enhver kendsgerning som modparten fremfører, som om det var en holdning. Prisen er, at debatten kommer til at handle om uvirkelige ting. Men det ødelægger ikke debatten. Tværtimod. Alt er tilladt, bare de seere, tilhørere eller læsere, som debatten skal aktivere, ikke generes af det. Dvs. hvis de fx ved lige så lidt som eller mindre end debattørerne. Eller hvis de er ligeglade, fordi de betragter det som underholdning. Læs Henrik Dahls kommentar ”Eva Secher Mathiasen fordummer den offentlige samtale” på b.dk. Debat mellem toppolitikere I en politisk debat mellem toppolitikere gælder det også om at holde et højt konfliktniveau. Og det er Clement også usædvanlig god til med afbrydelser og hurtige skift. Men i modsætning til det, man kalder ”debattører” og ”bloggere” ved medier, er en debat mellem toppolitikere altid langt tættere forbundet med virkeligheden. Det skyldes, at en eller flere af de debatterende politikere repræsenterer et parti, der har den udøvende magt i landet. Og at mange af de andre politikere repræsenterer partier, der har ambitioner om at erobre denne udøvende magt. Denne kamp om den udøvende magt gør brugen af kendsgerninger til et langt stærkere argument, end i debatter mellem ”debattører” og ”bloggere” eller foreningsformænd, som udelukkende repræsenterer nogle holdninger langt fra magtens konkrete krav om realistiske handlinger. Desuden holder lederskribenter og hele det politiske kommentariat langt mere opsyn med, hvad og hvordan toppolitikere debatterer, end de gør med enhver anden debat. Det gør toppolitikere langt mere sårbare over for virkeligheden end en ”debattør”, ”blogger” eller foreningsformand.			Den dag nærmer sig, hvor danske mediers underkastelse under Facebook bliver så total, at de ophører med at eksistere som andet end en side på Facebook og på andre sociale medier.
Sprogets Vej til Sindets fred (hardback og e-bog), KJOELLER.dk 15	Facebook gør os alle til kulturpersonligheder Facebook-debattens dyrkelse af stærke holdninger på bekostninger af kendsgerninger er i tæt familie med velkendte træk i det, man kalder ”kulturdebatten”, altså debatten mellem kulturpersonligheder om værdier, uden det hægtes direkte på en partipolitisk debat. (Læs mere om kulturdebat i Sprogets Vej til Sindets Fred). Det er velkendt, at klarhed dræber enhver kulturdebat. Netop i uklarheden ligger frugtbarheden og inspirationen til nye verbale erobringer. Takket være de verbale tåger kan enhver mene et eller andet om emnet – helst det modsatte – og trække endnu tykkere tågebanker ind i debatten, som i vellykkede tilfælde vil udvikle sig som en tåge-tornado der vokser i styrke over uklarhedens hede, oppiskede hav. En sådan debat når aldrig en klar konklusion. Den kan kun stoppe ved at ebbe ud, fordi læserne ikke orker mere. Læs kommentaren ”Sex-debatten, som ikke kan stoppes, men kun rase ud”. Derfor bør ingen kultur- eller værdidebat vurderes på sin klarhed. Enhver klarhed er dræbende. Klarhed i en kulturdebat er som en kurator i et konkursbo: Alt fryses fast og boet gøres op for at fordele tabene mellem kreditorerne. Vurdér derfor altid debatten efter hvor mange debattører, som lod deres horn gjalde med stemningsfulde fanfarer. Vurdér den aldrig efter dens klarhed. Således lyder mit klare råd til kulturdebattører i Sprogets Vej til Sindets Fred: Facebooks største kulturelle betydning ligger i, at mediet har udstyret enhver af sine millioner af almindelige danske brugere med samme udfoldelsesmuligheder i debatten, som de gamle medier reserverede til store kulturpersonligheder: forfattere, kunstnere og profilerede professorer inden for kunst og kultur. Mere demokratisk kan det næppe blive. Kun gamle, sure mænd kan jamre over dette. De kan så jamre sammen med dansk presse over, at stadig flere annoncekroner går til de stadig mere løbske løjer på Facebook.
	Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk Øverst i dokumentet
		Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller