|
|
|
|
Først
lagt op 31-12-2016,,senest
opdateret 22-12-2018
21:21:32 |
|
|
||||
|
|
Putin 86 %Hvorfor ligger Lars Løkke og Mette Frederiksen og roder rundt med latterligt lave opinionstal på 20 – 30 %’s støtte hos danskerne, når skurken Putin let scorer 86 % hos russerne? |
|
||
|
86 % af russerne støtter Putin. Det kan undre os i Vesten. For Putin er jo klart en skurk. Han huggede Krim for øjnene af EU og NATO. Putin og hans allierede tyran Assad sønderbombede Aleppo for øjnene af et afmægtigt USA og et impotent FN. Putin er oven i købet en latterlig skurk, som på PR-billeder promoveres med nøgen overkrop som en slags superhelt. Men det æder russerne åbenbart råt. 86 %. Hvordan er det muligt? Det handler om mediernes magt over borgerne. Men også om mediesystemet sammenhæng med resten af det politiske system. Vores medier oplyser os om de 86 %’s støtte. Og vores udsendte korrespondenter og hjemlige eksperter forklarer så, hvorfor russerne støtter ham så meget. Det sker ofte med ret snedige forklaringer om økonomi og national stolthed. Det hævdes også, at russere gerne ser en stærk mand, da de jo i generationer både har haft zarer og diktatorer og generelsekretærer for Det Kommunistiske Parti. Man får indtryk af, at russerne egentlig nærmest elsker det autoritære og den stærke mand. Men den enkleste, letfattelige forklaring på Putins succes hører vi ikke ret meget til. Nemlig at han, ved at få en række fremtrædende, frække journalister myrdet, har disciplineret mere ordinære journalister til at selvcensurere sig selv, så de sørger for, at de altid skriver pænt om ham. Hertil kommer afskaffelse af kritiske medier ved forskellige former for økonomisk chikane og centraliseringer. Disse to mekanismer: selvcensur aktiveret ved få iøjnefaldende mord, kombineret med økonomisk chikane af – eller nedlæggelse af – udvalgte medier, er nok til at omskabe et mediesystem fra at være oprørsk til at være et propaganda-system for topfiguren, som altså her er Putin. Mere indviklet er det ikke. Denne side af sagen er ofte underbelyst, når der i danske medier fortælles om Putin. Det skyldes, at det hverken er pænt at tale om selvcensur eller om, at borgerne i et land har den opfattelse af landets ledere og tilstand, som medierne giver dem. Man vil hellere tale om modige reportere, som brænder for sandheden, og om borgere, som selvstændigt danner deres meninger. Disse idealbilleder er naturligvis en del af virkeligheden. Men Putin har kun fået 86 %, fordi han betragter dem som ”opium for folket”, og handler derefter. |
|
|||
|
|
Det er selvfølgelig ikke Putin personligt, der myrder og gør de andre ting, som er nødvendige for at lave det demokratiske mediesystem om til et propagandaapparat. Enhver magthaver i et korrupt system som det russiske vil være omgivet af mange, som, uden at få ordre, ved egen kraft vil søge at udføre handlinger, som pleaser magthaveren. Det kaldes netværk. Det findes overalt, også i vores danske system og er på mange måder det, som i ethvert system får alt til at ske bag de officielle regler, som systemet officielt kører efter. Teksten
fortsætter efter annoncen.
Men i et gennemkorrupt system, som Rusland er, har uformelle, hemmelige netværk langt lettere ved at køre deres eget løb, end de har i et ukorrupt land som Danmark. Det er derfor ganske let at myrde frække journalister uden at blive opdaget og retsforfulgt, hvis bare man har gode forbindelser. Og hvis det er hensigtsmæssigt for et mægtigt netværk at få en person dømt for et drab, han ikke har begået, så er det også let. Bag de 86 % ligger altså effektiv mediestyring ved hjælp af mord på få højtprofilerede, frække journalister og kommentatorer. Korruptionen sikrer mægtige netværks kontrol med politi og retssystem, så der kun fanges mordere og dømmes efter netværkets behov. Da netværk er det eneste effektive middel mod netværk, så viser de 86 %’s støtte til Putin, at Putins netværk er det suverænt mægtigste i Rusland. Selv olie-oligarkerne har han knækket ved at arrestere og retsforfølge en af de få oprørske. Formelt set er Rusland et demokrati. Det er en stor fordel for et mægtigt netværk, at deres leder officielt er demokratisk valgt leder. Det giver folkelig legitimitet, når netværkets interne, hemmelige tjenester mellem netværkets brødre og søstre belønnes af selveste den folkevalgte præsident med store, vellønnede poster i administrationen og landets politiske ledelse. Mere effektiv hvidvask af sorte netværkstjenester findes næppe. Det er umuligt, at der i vores danske demokrati kunne opstå en statsminister med 86 %’s støtte fra befolkningen. For det første har vi så lav korruption, at selv de uformelle netværk bag landets største politiske partier aldrig ville kunne få magten over landets politi og domstole. For det andet er vores mediesystem så kaotisk og decentralt, at det i sig selv vil bekæmpe enhver tendens til, at der opbygges et glansbillede af en ”stor politisk leder”. Konkurrencen mellem vores mange medier er i høj grad en konkurrence om at være kritisk over for det politiske system. Derfor vil enhver politiker, som fører sig påfaldende frem med nøgen overkrop eller lignende, øjeblikkeligt blive pillet ned af nogle medier. |
|
||
|
|
Læs kronikken ”Mens vi venter på Den store Leder” på b.dk. Endelig er vi et så lille land, at det ikke er muligt for vores statsminister at kaste landet ind i udenrigspolitiske stridigheder, som vil tvinge befolkningen til at samles om ham med en opbakning på 86 %. Af frygt for at enhver national splittelse vil betyde nationens ydmygelse eller undergang. Det er en stor lykke at leve i et land, hvor korruptionen er så lille, og medierne så mange og så kaotisk organiseret, at det er umuligt for ethvert mægtigt netværk med mord og lignende at disciplinere medierne til at være et propagandaapparat for lederen. Og det ville være godt, hvis vores egne medier brugte Putins 86 % som anledning til at få alle her i landet til at forstå, hvordan det er muligt i Rusland. Og især: Hvorfor det aldrig vil være muligt hverken for Løkke eller Mette F at nå samme score.
|
|
||
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
||
|
|
|
|
