Først lagt op 10-10-2017, senest opdateret 16-06-2019 09:58:38

Spring ud, Sass!

Med sin nye bog ”Hvad man ikke dør af” leverer Thorning den bedst tænkelige anledning til, at Sass genudgiver ”Den hemmelige socialdemokrat” og forsyner den med undertitlen ”Hvad man ikke dør af”.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og gruppeformand, statsrevisor Henrik Sass Larsen lægger ikke fingrene imellem i deres indbyrdes opgør om fortiden. Thorning siger i sin kommende bog, ”Hvad man ikke dør af”, at hun allerede op til valget i 2011 mistede tilliden til Sass. Og at hun efter PETs vurdering af Sass’ rockerkontakt ikke kunne have ham som finansminister. Men at hun efter hans ønske overlod det til ham selv at melde ud, at han ikke længere stod til rådighed som minister, fordi PET ikke kunne sikkerhedsgodkende ham.

I en mail til flere medier ”ærgrer” Sass sig nu over, at hun aldrig udtrykte, at hun havde mistet tilliden til ham, og konkluderer: ”Desværre underbygger også den her nye udmelding og bogen indtrykket af en partiformand, som efterlader en stor skuffelse i Socialdemokratiet for sin håndtering af ledelsesansvaret.” Og BT’s særdeles velorienterede politiske redaktør Andreas Karker har talt med flere kilder i S-gruppen, der ikke vil lægge navn til deres udtalelser. Men de fastslår utvetydigt, at de fleste i gruppen er enige med Sass.

Nu forholder det sig således, at Sass allerede i 2014 udsendte en bog om Thorningregeringen og Thorning og Corydons behandling af ham. Det var den anonyme bestsellersatire ”Den hemmelige socialdemokrat”. Ganske vist benægter Sass hårdnakket at have noget som helst med bogen at gøre, men det skal han jo. En analyse af bogens omstændigheder og indhold udelukker klart enhver anden forfattermulighed.

”Ganske vist er Thorning gået meget igennem, så titlen ”Hvad man ikke dør af” kan godt bruges om hende. Men den passer langt bedre på Sass, for i hans tilfælde er man ikke i tvivl om, at det han ikke døde af, også har gjort ham stærkere.

Læs kommentaren Den afslørede socialdemokrat.

Læs argumenterne for og imod forfatterskabet i ”Hvem skrev ”Den hemmelige socialdemokrat”?”.

I ”Den hemmelige socialdemokrat”, er det en væsentlig del af plottet, at kun den erfarne, garvede Sass kunne bide skeer med de Radikales hårde hund, Margrethe Vestager, i regeringsforhandlingerne i Det sorte Tårn. To departementschefer fortæller under forhandlingerne den kommende statsminister, at landets efterretningsvæsen ikke kan sige god for Sass som minister. Efter råd fra Corydon, som bag Sass’ ryg har arbejdet sig frem til at være den usikre, inkompetente kvindelige partileders tætteste rådgiver, venter Thorning med at oplyse Sass om dette, indtil han med stort besvær har forhandlet det bedst mulige regeringsgrundlag igennem. En opgave, som kun han kan klare. Efter opfordring fra Corydon trækker Sass sig så fra at være kandidat til den yderst centrale finansministerpost, som han ellers havde taget for givet, og som han havde drømt om i mange år. Herefter udnævner den usikre partileder Corydon til finansminister, mens Sass må tage plads på gruppens bageste bænke.

Og vi har endda Sass’ personlige, men anonyme, beretning om, hvad der rører sig i ham, mens han modtager beskeden:

”Sass stod helt tavs i stuen. Et kort øjeblik overvejede han, at han skulle forsøge at købe sig lidt tid, så han kunne nå at iværksætte en modoffensiv. Han havde så meget på Helle, at han kunne åbne helvedes porte i formiddagspressen og gøre hendes første måneder som statsminister ulidelige. Men det ville også blive farvel til hans eget politiske liv, hvis han gik ned ad den vej.” (fra bogen ”Den hemmelige socialdemokrat”, kapitlet ”Exit Sass”, s. 165-166)

Den i øvrigt meget underholdende, satiriske bestseller fra 2014 rummer mange kostelige scener. Men det særligt tankevækkende er, at bogens vigtigste scener – dem, der bærer bogens plot – er gravalvorlige. Her er der absolut intet at grine af. Det er de scener, som det ligger forfatteren Sass mest på sinde at få fremstillet uden humoristisk afstand. Som ovenstående scene. Her er ingen overdådig satirisk ghostwriter inde over teksten. Det ville være helligbrøde.

Med sin biografiske bog har Thorning givet bolden op til socialdemokratisk rivegilde om hendes regeringstid. Og med bogens provokerende fremstilling af håndteringen af Sass har Thorning ved egen kraft sat fokus på de ydmygelser, som hun sammen med Corydon udsatte ham for med PET-sagen. Hensynsløse ydmygelser, som nu gør Sass’ nuværende stærke position i gruppen og partiet endnu stærkere. Sass kunne ikke ønske sig en bedre priming for åbenbaringen af sit forfatterskab til ”Den hemmelige socialdemokrat” end Thornings bog. Helt ud i titlen, som er en åben, men formentlig ubevidst invitation. For ganske vist er Thorning gået meget igennem, så titlen ”Hvad man ikke dør af” kan godt bruges om hende. Men den passer langt bedre på Sass, for i hans tilfælde er man ikke i tvivl om, at det han ikke døde af, også har gjort ham stærkere.

Så Sass: Træd bare frem, og modtag din fortjente hyldest for ”Den hemmelige socialdemokrat”. Det var den rette politiske bog til rette tid. Du turde, mens alle stadig tav om Thorning og Corydon. Og med Thornings bog er den rette tid så nu også kommet til, at du står frem med åben pande. Og du kan endda med ekstra satirisk virkning forsyne din bog med undertitlen ”Hvad man ikke dør af”. En ren foræring, som ikke bør afvises.

Læs kommentaren ”Den afslørede socialdemokrat”.

Opdatering 21-10-2017: korrekturrettelse.

08-01-2019: Layoutforbedring

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

BOG: HVEM SKREV ’DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT’?

KØLLETÆPPEBANK: DEN AFSLØREDE SOCIALDEMOKRAT

KOMMENTAR: DEN UNÆVNELIGE SOCIALDEMOKRAT.

KOMMENTAR: CORYDONS AMBIVALENTE AFGANG.

KOMMENTAR: ER MOGENS LYKKETOFT DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT?

KOMMENTAR: SPRING UD, SASS!

STORYBOARD: EXODUS – VEJEN FREM FOR SASS

SASS, TIDSINDSTILLET FINANSMINISTER

BREVKASSEN: GØR SASS’ SYGEMELDING DET LETTERE ELLER SVÆRERE FOR HAM?