DR-julekalenderen som ikke ville dø

DR har fået netop den politiske møgsag, som de ville undgå ved at skrotte julekalenderen. Og den kører for fulde hørm i det politiske realityshow i alle medier.

Ved et tilfælde udfolder DRs julekalenderskandale sig netop som Tibetkommissionens betænkning udkommer. Som gammel universitetspædagog er det derfor svært for mig ikke at benytte de to sager til at gøre sammenlignende studier i dansk offentlig administration.

I begge tilfælde kan vi glæde os over, at vi har et af verdens mest fri mediesystemer. Det består af mange, forholdsvis uafhængige medier i hård overlevelseskonkurrence. Det giver de bedst tænkelige betingelser for, at pirrende billeder og stimulerende lækkede dokumenter bliver bragt frem i offentligheden, også selv om det vil gøre én eller flere mægtige mænd eller kvinder rasende.

Som bekendt er noget af det, der driver politikere mest effektivt, voldelige billeder og skandaløse dokumenter, der slipper ud trods den lokale institutionsledelses ønsker. Billederne af politibetjente, der flåede et Tibetflag fra en ung kvindelig demonstrant, blev vist igen og igen. Derfor fik vi Tibetkommissionen. Og mails fra DR-ansatte nede i systemet til den udrensede julekalenderpræsident for Danmark, Johanne Schmidt-Nielsen (EL), og til den diskvalificerede julekalenderinstruktør, Lotte Svendsen, har gjort aflysningen af julekalenderen i sidste øjeblik til en højt profileret sag om DRs mest ædle principper.

I Tibetsagen har to års undersøgelser ført til at et par politifolk placeret noget nede i systemet er blevet forflyttet til andet arbejde. Politifolk længere nede, som bl.a. beslaglagde flag fra demonstranter, har bare fulgt ordrer, og er derfor uskyldige. Politifolk længere oppe i systemet har ganske vist formelt godkendt de forkerte ordrer, som de skyldige afgav skriftligt nedad, men næsten alle siger, at godkendelsen var en ren formel ting, og at de derfor ikke læste, hvad de godkendte. Derfor slipper de også for skyld. Men de får vel en lille næse for ikke at passe deres arbejde ordentligt.

Julekalenderskandalen i DR er i modsætning til Tibetsagen ikke juridisk, men udelukkende etisk. Derfor bliver ingen idømt en formel straf. Men uformelt bliver én hel institution straffet: DR. Straffet for at have jokket i spinaten.

Først blev instruktør Lotte Svendsen frakendt kompetence, da DRs kulturdirektør gav forklaringen om, at kalenderen ikke holdt en tilstrækkelig kvalitet. Lotte Svendsen var straks ude, bl.a. i TV, og forklare, at der i sidste øjeblik var blevet stillet nye indholdskrav, som havde medført ret store ændringer. Kort efter Svendsens forklaringer blev det klart i landets medier, at det handlede om Johanne Schmidt-Nielsen og Prins Henrik, som skulle fjernes. Georg Metz havde været på vippen, men blev.

Alle anede, at det i virkeligheden var en politisk sag. Efter yderligere nogle dages småsimren i medierne, fik vi så to mails i TV 2 og Politiken. Sandsynligvis lækket af modtagerne, Lotte Svendsen og Johanne Schmidt-Nielsen. Mailene satte fut i sagen, fordi de dokumenterede, at sagens essens var, at DR ville undgå endnu en møgsag i stil med balladen om sidste afsnit af Danmarkshistorien og ”1864”.

Det må man jo så nu konstatere, at DR alligevel har fået. Historien om den aflyste julekalender har skabt mindst lige så meget ballade som den aflyste julekalender ville have kunnet frembringe. Politikere kommenterer den. Toneangivende kommentatorer vurderer den under overskrifter med skæbnetunge ord som ’selvcensur’, ’røde lejesvende’, ’armslængdeprincip’ og ’public service’.

Og der er nok at tage fat på. For det er ikke kun kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen, der har tæret kraftigt på sin ærlighedsdyd. DR står som den store taber på dyden kompetence, fordi 1) den lækkede mail til Johanne Schmidt-Nielsen dokumenterer et nærmest leflende forhold mellem den DR-ansatte afsender og den politiske, røde topfigur Johanne. Sådan vil en ”rød lejesvend” netop efter manges opfattelse tale til sin politiske ledestjerne. Og 2) DR har fået den politiske møgsag, som de netop ville undgå med aflysningen. Og den kører direkte i det politiske realityshow i alle medier. Hverken DR eller nogen anden kan aflyse den.

Vinderne er Lotte Svendsen og Johanne Schmidt-Nielsen. Ganske vist vil Svendsen nok for fremtiden være i Bad Standing i DRs forskellige fiktionsredaktioner og produktionsafdelinger. Men hun har styrket sin profil som en stolt, kreativ person i brede kredse og er blevet mere kendt som instruktør. Og Johanne scorer, fordi hun har spillet sit partipolitiske Enhedslistekort perfekt: Hun påviser, hvordan DR – bag facaden – lader sig tyrannisere af de borgerlige.

Og de brede politiske kræfter, som ønsker DR reduceret og licensen ændret til skattefinansiering, kan heller ikke klage.

Set i bagklogskabens berømte ulideligt klare lys kan DR spørge, hvad de skulle have gjort anderledes. De skulle nok allerede fra starten i topledelsen have været lidt mere opmærksomme på, hvilke aftaler de lavere lag lavede. Så havde de kunnet undgå, at de lavere lag producerede mails, som de engagerede kunstneriske (og politiske) kræfter kunne lække til pressen med stor effekt. Ja, de havde endog kunnet undgå at spilde tid og penge på noget, de ikke ville sende, når det kom til stykket.

Og hvis man stiller samme spørgsmål til politiet i Tibetsagen, så burde topledelsen jo bare have læst de ordrer fra laverestående politifolk, som de godkendte.

Begge steder handler skandalerne om ledelser, som har forsømt den rettidige omhu. Sjovt nok ser Tibetkommissionen ud til at gøre det muligt for politiet at holde aben på lavere niveauer. Så let slipper DR ikke.

Læs Køllebank'en "Ufrivillig selvsatire".

”Den lækkede mail til Johanne Schmidt-Nielsen dokumenterer et nærmest leflende forhold mellem den DR-ansatte afsender og den politiske, røde topfigur Johanne. Sådan vil en ”rød lejesvend” netop efter manges opfattelse tale til sin politiske ledestjerne.

Øverst i dokumentet

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)

Se hitlisten over de mest indbringende titler fra forlaget KJOELLER.dk

Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller