|
|
|
|
Først
lagt op 14-03-2018,,senest
opdateret 03-04-2020
09:32:09 |
|
|
Hawking: Evakuér Jorden!Er der et liv efter Hawking?Vores mest optimistiske håb er nok, at Hawking trods sin genialitet tager fejl. Eller at det går med IT-projektet Kunstig Intelligens som med IT-projekterne i Skat, i politiet og i forsvaret: En masse snak og en masse udgifter, hvorefter alt gik i fisk. |
|
|
|
Indhold 24-08-2016: Alle Stephen Hawkings
danske kolleger kaster sig i støvet af beundring. Bortset fra en. 15-07-2015: Forskernes og folkekirkens
Gud har ikke noget med hinanden at gøre ud over ordet. Køllebank
bonus: kommentarer om Hawking Vi burde lære af Hawkings 3025-plan Boguddrag: Om valg af billeder i
offensivt formidlende tekster: 4 eksempler (Tiderne Skifter, 2000) Et klassisk eksempel fra Hawkings
univers Sproglige billeder i eksemplet En pedantisk og en kreativ konklusion |
|
|
|
Universelt amen23-03-2018: Sjovt, at to ukristelige størrelser som Politiken og Hawking i anledning af den enes død forenes i et fromt amen i en af verdens flotteste kristne katedraler.Det ellers ofte demonstrativt ukristelige dagblad Politiken kalder det en god dag for Stephen Hawking, at han skal stedes til hvile side om side med Darwin og Newton i Westminster Abbey i London. Det må skyldes bladets uvidenhed. For i modsætning til Darwin og Newton, som personligt hyldede Guds skaberværk med deres videnskab, så afviste Hawking igen og igen høfligt denne forklaring på altings eksistens som absurd. For hvem havde så skabt Gud? Men fortvivl ikke, for uden Gud fandt Hawking det bare endnu mere fascinerende og vidunderligt, at der overhovedet eksisterede noget – herunder os – fremfor intet i mindst et af de 10500 mulige universer. Sjovt, at to ukristelige størrelser som Politiken og Hawking i anledning af den enes død forenes i et fromt amen i en af verdens flotteste kristne katedraler. Lammet univers i kørestol,14-03-2018: Kort og gult
Undergang med tændt mobil12-06-2017: Det eneste, vi ikke får at vide, er, at problemet alene skyldes, at ingen skoleledelser tør forbyde mobiler i timerne af skræk for, at alle eleverne så myldrer over til konkurrenten, som så scorer alle STÅ-indtægterne.Menneskeheden synger på sidste vers ifølge kapaciteter som Stephen Hawking og Yuval Harari (verdensbestselleren "Sapiens", 2014). Men det danske dagblad Politiken, ”Organet for den højeste oplysning”, fylder i dagevis sin forside og sine indvolde med forkælet dansk ungdom, som jamrer over, at de ikke kan lade deres mobiler i fred, mister koncentrationen og derfor lider af stress. Det har konsulent og foredragsholder Søren Hebsgaard fundet ud af med en undersøgelse. Og det kan eksperter, skolefolk og skoleelever så ævle løs om i dagevis. Det eneste, vi ikke får at vide, er, at problemet alene skyldes, at ingen skoleledelser tør forbyde mobiler i timerne af skræk for, at alle eleverne så myldrer over til konkurrenten, som så scorer alle STÅ-indtægterne. Når menneskeheden går under, bliver det med tændt mobil. Læs
Groft
sagt’en
på b.dk med overskriften "Med tændt mobil". Hawking urørlig24-08-2016: Alle Stephen Hawkings danske kolleger kaster sig i støvet af beundring. Bortset fra en.Når jordens mest berømte, nulevende naturforsker, Stephen Hawking, besøger vores lille land, vil medier og kolleger selvfølgelig konkurrere om at hylde ham. Men ikke Helge Kragh, professor emeritus ved Niels Bohr Instituttet, videnskabshistoriker og specialist i forholdet mellem filosofi, religion og naturvidenskab, som udtaler sig til Jyllands-Posten. Han anerkender ganske vist Hawking som en dygtig fysiker, men giver ham ellers det glatte lag: ”Der er ingen tvivl om at han er uvidende, når det gælder filosofi, religion og samfundsforhold.” Og om Hawkings teori om, at universet ikke er skabt af Gud eller har en begyndelse, udtaler han: ”Enhver med bare en smule kendskab til teologi vil være enige om, at Hawkings argument er fuldstændig håbløst.” Men hertil må verdens befolkning bare sige: Og hva’ så? For det, de beundrer ved Hawking er, at en person, som er så syg og taler gennem en computer, fortsat med succes formår at meddele sig tankevækkende om så krævende emner. Alien-turister, hjælp!22-10-2015: I teorien er det muligt at rejse tilbage i tiden. Men hvorfor har vi her på Jorden aldrig fået hjælp fra de utallige teknisk avancerede kulturer i universet, som kan sende turister tilbage til Jordens primitive nutid?I anledning af at det i går var d. 21. oktober 2015, den dag, som fremtidsrejsen gik til i filmen ”Tilbage til fremtiden II”, har der været meget omtale af tidsrejser. Men det er ikke bare science fiction-fantasterier, for Stephen Hawking og andre teoretiske fysikere siger i dag god for tidsrejser, fordi det teoretisk set er muligt at bevæge sig gennem rummet med mere end lysets hastighed gennem såkaldte ”ormehuller”. Og det gør det teoretisk muligt at rejse tilbage i tiden. Det store spørgsmål er så, hvorfor vi endnu ikke her på Jorden har fået besøg fra de utallige teknisk avancerede kulturer rundt omkring på planeter mange millioner lysår væk. Og hvorfor giver de os ikke de avancerede teknikker, som kan løse problemerne med global opvarmning og overbefolkning? Og som giver os evigt liv? Groft sagt skal hermed opfordre alle eventuelle, usynlige alien-turister til omgående at hjælpe. Og sig ikke, at det allerede er for sent, men rejs i stedet længere tilbage, og lav Jordens fortid om. Forskernes Gud15-07-2015: Forskernes og folkekirkens Gud har ikke noget med hinanden at gøre ud over ordet.Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen har fået på puklen, fordi nogle mener, at han som kristen ikke kan være minister for forskning. Han har så i sit forsvar brugt et argument med, at selv en fremtrædende forsker som Niels Bohr var troende. Men siden har han trukket dette argument tilbage, fordi han fandt ud af, at Bohr meldte sig ud af folkekirken i 1912. Men Bohrs medlemsskab er helt irrelevant. For ingen store naturforskere som Bohr, Einstein eller Hawking forsvarer tanken om en gud, som griber ind i naturlovene. For dem er spørgsmålet, om det er nødvendigt med en deus-ex-machina for at forklare det mirakel, at universet overhovedet findes, og at det er underlagt nogle love, som forskerne forsøger at fatte, og som har ført til dannelsen af sole, planeter og mennesker. Forskerne mener vist nærmest, at en sådan gud er unødvendig. Men hvis han findes, kan man altså ikke sende bønner til ham om at hjælpe sig med eksamen og andre af livets udfordringer. Så i virkeligheden har forskernes og folkekirkens Gud ikke noget med hinanden at gøre ud over ordet. Køllebank
bonus: kommentarer om Hawking
Homo Sapiens Sisyfos31-12-2017: Hvis menneskeheden overlever de næste årtier, bliver det som Sisyfos på kunstigt intelligente computeres museum. Sandsynligvis.Kloge hoveder siger, at det kun er et spørgsmål om årtier, før homo sapiens vil opnå evigt liv her på jord. Pokkers ærgerligt for os, der er født for så mange år siden, at vi næppe evner at holde os i live, indtil dagen oprinder. Vi kan højst opnå æren af at blive den sidste dansker, der døde af sig selv. Men glædeligt for vores børnebørn. Tilsyneladende. Læs
hele nytårskommentaren på KJOELLER.dk. Hawking: Evakuér Jorden!06-05-2017: Vores mest optimistiske håb er nok, at Hawking trods sin genialitet tager fejl. Eller at det går med IT-projektet Kunstig Intelligens som med IT-projekterne i Skat, i politiet og i forsvaret: En masse snak og en masse udgifter, hvorefter alt gik i fisk.Stephen Hawking er den mest kendte af Jordens førende teoretiske fysikere. Jeg var lige ved at skrive ”verdens” (i stedet for ”Jordens”), men det ville være en stor fejl, for en af Hawkings pointer er, at udvikling af liv og dermed muligheden for væsner som Hawking, findes milliarder af steder i dette univers. Og formentlig også i nogle af de milliarder af parallelle universer, som han mener findes. Hans biografi og hans flittige og kompetente indsats med at formidle sine indsigter i bøger, TV-programmer og meget andet gør ham til Jordens mest kendte nulevende naturvidenskabelige forsker. Han bruger også kompetent dagspressen. I dag kan man således læse i dansk presse, at han mener, at menneskeheden højst har 100 år til at forlade Jorden i live. Det er ikke første gang han advarer os. I 2015 advarede han om, at aliens vil overtage og ødelægge Jorden. I 2016 vurderede han, at Jorden ville være ubeboelig om 1.000 år. Men allerede i 2010 var vurderingen, at vi havde ca. 200 år tilbage til at sprede os i universet, så vi kunne overleve Jordens undergang. Når han jævnligt kommer med disse udmeldinger, giver det overskrifter i mange medier. Men det er sjældent, at nogen i pressen kommenterer det. Og vel nærmest utænkeligt, at en statsleder, EU-kommissionens formand, eller FNs generalsekretær skulle erklære sig enig eller uenig. Hawking forbigås i stilhed – efter alle har læst hans udtalelser. Læs
hele kommentaren på KJOELLER.dk. Universet som mesterhak11-02-2017: Det er underligt, at Stephen Hawking ”Mesterværket”, en tankevækkende bog om universets gåder, i sin titel søges solgt med en billig løgn, som er langt grovere end løgne, hvormed man sælger støvsugere, hakket oksekød og brugte biler.Stephen Hawkings seneste bog om universet udkom op til jul i dansk oversættelse. Den ligger nr. ni på Politikens seneste bestsellerliste over fagbøger. Den danske titel ”Mesterværket” generer mig, hver gang jeg ser den. Den strider groft mod bogens bærende budskab, som er, at hver gang mennesket igennem historien har forklaret naturvidenskabelige fænomener som guders værk, skyldes det, at vi endnu ikke har fundet de regler, som styrer det. I titlen ”Mesterværket” ligger jo det stik modsatte budskab: Der findes en mester, som har skabt det hele. Men den engelske originaltitel er ikke meget bedre: ”The Grand Design” (2010). Her tales der ganske vist ikke eksplicit om en ”mester” bag det hele. Men i den filosofiske diskussion om, hvordan universet er opstået, står ”designteorien” for den opfattelse, at Darwins udviklingslære ganske vist godt kan forklare menneskets opståen som art her på kloden. Men selve livets opståen og andre grundlæggende forudsætninger for arternes udvikling – celledeling, DNA-koder og lignende – skyldes et intelligent, oversanseligt væsen. Denne teori om ”intelligent design” er en formildet udgave at den fundamentalistiske ”kreationisme”, som mener, at skabelsen er foregået som Biblen og Koranen og andre religiøse skrifter, som er undfanget for mindre end 2.000 år siden, beskriver den. Bag hele debatten, som især har udfoldet sig i USA, ligger politisk-religiøse interesser i at få et oversanseligt, intelligent væsen placeret som en nødvendig forklaringsfaktor i skolernes undervisning i naturvidenskab. Men Hawking afviser gang på gang i ”The Grand Design” tanken om et sådant intelligent, oversanseligt væsen som en forklaringsfaktor, der er nødvendig eller meningsfuld. Intet steds går han ind for tanken. Læs
fortsættelsen af kommentaren på KJOELLER.dk. Vi burde lære af Hawkings 3025-plan03-09-2016: Det ser svært ud for Løkkes 2025-plan. Men det er barnemad ved siden af udfordringerne for Hawkings 3025-plan for menneskehedens overlevelse. Kronik i Berlingske.Stephen Hawking har nu igen forladt vores land. Men jeg tror, at hans besøg har gjort varigt indtryk. Uanset om man interesserer sig for teoretisk fysik og fatter bare lidt af Hawkings videnskabelige præstationer, så kan enhver se, at man her har en mand, som tackler sit livs iøjnefaldende udfordringer forbilledligt. Som han selv udtrykker det i et interview han gav til DRs Steffen Kretz: ”Selv om jeg var så uheldig at få ALS, har jeg været heldig med stort set alt andet.” Og Politiken brugte som overskrift til deres interview denne replik: ”Du kan miste alt håb, hvis du ikke kan grine af dig selv. Jeg griner meget.” Jeg har i de senere år flere gange læst hans berømte populærvidenskabelige bøger: ”A Brief History of Time” (1988, oversat til dansk) og ”The Grand Design” (2010, sammen med Leonard Mlodinov). Selv om jeg både er matematisk-fysisk student og har universitetsbifag i filosofi, hvor vi lærte en del om naturvidenskabernes videnskabsteori og –historie, så må jeg tilstå, at jeg ikke fatter alt, hvad Hawking forklarer, trods flere intensive gennemlæsninger. Men jeg fatter nok til at forstå, at den virkelighed, vi lever i, er fantastisk. Det ved man sådan set godt i forvejen. Men Hawking konkretiserer det gennem udvalgte detaljer fra sit forskningsområde, som handler om de mest ekstreme forhold i vores fysiske virkelighed. Han går ned i atomernes verden og forklarer kvantefysikken, som er den fysik, der gælder for atomer, lyspartikler og lignende. En fysik med regler, der strider mod de fysiske regler, vi kender fra hverdagen. Og han rejser rundt i universet, tilbage i tiden til universets begyndelse og frem til dets mulige endeligt eller genfødsel. Og han forbinder det hele med historiske beretninger om, hvordan især religiøs modstand mod ny erkendelser påførte nysgerrige, nytænkende forskere en masse lidelser, eventuelt døden, før disse erkendelser slog igennem. Den historie, han fortæller, er, at for få tusinde år siden troede alle, at menneskene levede på en flad jord i centrum af universet og var helt afhængig af diverse guder, som skulle respekteres og tilbedes for ikke at skabe en masse problemer. Det var, før man opdagede, at naturen kører efter nogle regler. Men efterhånden har det så vist sig, at det univers, mennesket lever i, bare er ét blandt utallige universer (antallet svarer til et 1-tal efterfulgt af 500 nuller), og at den jord og den galakse, vi befinder os i, kun er opstået takket være nogle ujævnheder, som tilfældigvis opstod få brøkdele af nanosekunder, efter vores univers opstod for ca. 13,7 mia. år siden. I et univers, hvor alt stof var jævnt fordelt fra starten, vil alt fortsætte med at være jævnt. Intet stof vil nogensinde samle sig til sole, kloder og galakser. Den slags universer findes naturligvis også blandt de utallige universer, men er komplet uegnet for mennesker, som derfor slet ikke opstår i dem. Boguddrag: Om valg af billeder i offensivt formidlende tekster: 4 eksempler (Tiderne Skifter, 2000)Et klassisk eksempel fra Hawkings universTekstens krav til læserenSproglige billeder i eksempletEn pedantisk og en kreativ konklusion |
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
