Elastisk olding, eller: OldingerusNiels Barfoeds oldingerus bør inspirere yngre,
sunde og raske forfattere, som er trætte af at skulle paradere med
deres traumer og tragedier ved hver ny udgivelse.
|
|
||
|
Som regel søges bogsalg fremmet ved at elendighed og skrøbelighed fra forfatterens liv udstilles. Men Niels Barfoed markedsfører i øjeblikket sin bog med det modsatte: storhed og sejhed. I Politikens tillæg K interviewedes han forleden over to dage og ni fotobelagte sider, inklusive forsiden, i anledning af sin nye bog med caféfortællinger ”Begyndelser til enden”. Denne usædvanlige markedsføring muliggøres af, at han er 87 år. Det gør en normal elendighedspornografisk peptalk ubrugelig, da alle automatisk regner med, at så høj alder indebærer en masse jammer og fysiske pinsler. Niels Barfoeds eksempel bør inspirere yngre, sunde og raske forfattere, som er trætte af at skulle paradere med deres traumer og tragedier ved hver ny udgivelse: Hvis man holder sig rimeligt elastisk til op i firserne, så kan man sælge på simpelthen stadig at være levende og i godt humør. Omsider. Det eneste man åbenbart aldrig
kan sælge bøger på – hverken som purung, midaldrende eller olding – er
at være normal og gennemsnitslig. Læs Kølletæppebank: Forfatterbanket Kort version
I Groft
sagt-spalten i Berlingske skal en Groft
sagt helst ikke overstige 700 enheder. Derfor lavede jeg
denne korte version, som bragtes i avisen d. 10-07-2018:
|
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|