Gurglende, svensk råbekorDet er Sveriges problem, at landets politiske elite i alt for mange år har troet på, at den svenske virkelighed kan holdes nede ved stålsat at råbe det rigtige i kor og holde kæft med de ubehagelige sandheder. |
|
|
|
Efter de svenske partiledere i
går aftes havde debatteret 2 ½ time udtalte en studievært på vegne af
Sveriges svar på DR, SVT: ”Vi skal begynde med at sige, at Jimmie
Åkesson udtalelse var groft generaliserende, og SVT tager afstand fra
den.” I et indlæg havde Jimmie
Åkesson sagt om nogle indvandrere, at de ikke passer ind i Sverige:
”Lad os lige tale ud af posen. Grunden til at så få indvandrere kommer
i arbejde er, at de ikke er svenskere og ikke passer ind i Sverige.” Det er svært som dansker at forstå SVT. Af mindst tre grunde: 1.
Åkessons
replik er ikke mere generaliserende end de fleste andre deltageres
replikker i partilederdebatten . Sådan er det jo gerne med den slags. 2.
Og
Åkessons replik blev stærkt imødegået af flere af de andre
debatdeltagere. Selvfølgelig. 3.
Selv
folk, som ikke er professorer i politisk kommunikation, kan se, at
SVT’s udtalelse giver Sverigedemokraterne (SD) en enestående platform
her den sidste dag inden valgdagen, hvor det gælder om at vinde nogen
af de omkring 25 procent vælgere som endnu ikke har besluttet sig. Det er altså en kæmpe dumhed af
SVT efter debatten at indtage en position side om side med de partier,
som er stærke modstandere af SD. Det er en propagandaforæring til SD,
som får bekræftet sin fortælling om at være undertrykt af politisk
korrekte medier med SVT i spidsen. Dumheden er så stor, at den kun
kan forklares som udslag af stærke følelser hos institutionen SVT;
følelser, som har krævet øjeblikkelig udlevelse. Med alle midler vil
man hindre Åkesson og andre at sige sådan, som han sagde. Især
efterhånden som flere og flere svenskere bliver enige med ham. Det er Sveriges problem, at landets politiske elite i alt for mange år har troet på, at den svenske virkelighed kan holdes nede ved stålsat at råbe det rigtige i kor og holde kæft med de ubehagelige sandheder. Og i aftes fik vi med SVT’s udtalelse en klar fornemmelse af, at råbekoret fortsætter lige til man oversvømmes af virkeligheden og kun kan gurgle. Læs flere Køllebank om Sverige:
Kølletæppebank: Carl
Gustav til hest |
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|