|
|
|
|
Først
lagt op 18-10-2018,,senest
opdateret 11-03-2020
13:21:00 |
|
|
Alternativt gæk, gak og gufNiko Grünfelds fratræden som kulturborgmester viser, at virkeligheden findes. Hidtil har partiet Alternativet kunnet besejre enhver hård kendsgerning og genstridig virkelighed med meditation eller social konstruktion.Men fortsat tør end ikke de klogeste politiske kommentatorer gætte på, hvornår statsministerkandidat Uffe Elbæk ramler ind i sund fornuft. Og om han i givet fald overhovedet bemærker det.
|
|
|
|
|
|
|
|
Indhold Organet for
Elbæks agurkeorgie 29-01-2016: Danmarks imageproblemer
skyldes syg journalistik og frit fabulerende politikere. Tvang virker –
og gør frivillig Ingen tvivler
på Özlem Cekics godhed |
|
|
|
Hash-paradokset13-09-2019: Københavnske partiers forslag om fri hash er et
paradoks som både sparker røv og rusker lunger
Anført af Enhedslistens Gyda
Heding vil et flertal i Københavns Borgerrepræsentation bestående af
Socialdemokratiet, SF, Liberal Alliance, De Radikale og Alternativet
indføre fri hash i København. Kommunen skal både stå for dyrkningen og
for salget fra fem-seks udsalgssteder. Prisen skal svare til den
nuværende på det sorte marked. Og det sker samtidig med, at
man overalt med alle midler i øjeblikket er i færd med at gøre det
stadig sværere at ryge ikke-hash: cigaretter og e-cigaretter. Priser
sættes op, advarselsregler strammes. Det sker af hensyn til folks
sundhed. Da hash er langt usundere at
ryge end ikke-hash, har vi her et paradoks: Samtidig med at alle – ikke
kun politisk korrekte – bekæmper den almindelige røg, så vil et
politisk korrekt-domineret flertal i Borgerrepræsentationen lovliggøre
og lette adgangen til den langt mere sundhedsskadelige hash. Samtidig
med at samme kredses hjerter i øvrigt banker demonstrativt
lidenskabeligt for klima- og sundhedsrigtige sager som genbrug og
klimabevaring. Det er et paradoks, der både
sparker røv og rusker lunger. Men paradokser er ikke sjældne
i politik. Paradokser er grundlaget for politik. Og i dette tilfælde
opstår det skingrende paradoks kun, fordi vælgerbelønningen for
politisk korrekte ved at frigive den usunde hash i København er langt
større end belønningen ved at spotte paradokset, således som kommunens
borgerlige partier gør. Ofrer sig frem16-10-2018: Kulturborgmester Niko Grünfelds selvofringer vækker stor sympati hos Alternativets blødhjertede kernevælgere.Niko Grünfeld, Alternativets kultur- og fritidsborgmester i København, har i sit cv pralet med uddannelser, som han ikke har. Aarhus Universitet har til nysgerrige medier oplyst, at han hverken har en kandidatuddannelse eller er master i positiv psykologi. Derimod passer det, at han på Handelshøjskolen har taget noget, der svarer til en to-årig bachelor i Organisation og ledelse. Politiken kalder det ”rod”. Fake news! Grünfeld har nemlig selv personligt indtastet sit cv til netmediet Altinget op til seneste Folketings- og kommunalvalg. Derfor er det hverken sjusk eller rod, men bare løgne. Vælgerbedrag. Men døm ikke Niko ude! Det bevidst forfalskede cv afslører jo hans fejlslagne ambitioner i uddannelsessystemet. Dokumentet gør ham derfor til offer. Og ofre vækker stor sympati hos Alternativets blødhjertede kernevælgere. Hertil kommer hans anden møgsag om den ødsle, men rædselsfulde indretning af sit kontor. Også den sag viser ham som offer for egne fejlslagne ambitioner. Undervurdér derfor ikke Niko Grünfeld. Han ofrer sig målbevidst frem i dansk politik. Uffe uden ende16-08-2018: End ikke de klogeste kommentatorer tør gætte på, hvornår statsministerkandidat Uffe Elbæk ramler ind i sund fornuft. Og om han i givet fald overhovedet bemærker det.Det er kommet på mode, at politiske partiformænd, som ingen vælgere seriøst kan forestille sig som statsminister, melder sig som statsministerkandidat. Den politiske journalistik og kommentariatet griber vrøvlet begejstret, og den seneste statsministerkandidat, Pernille Skipper, er i disse dage stjerne på TV 2 News. Politikerens sande format viser sig så, når politikeren udnytter opmærksomheden til at udsende informationer. Pernille udsender den respektindgydende banalitet, at hvis Mette Frederiksen må melde pas, så er Pernille da klar. En anden umulig statsministerkandidat, Uffe Elbæk, fremturer derimod med mere nonsens og er senest ude med forslag om gakkede ministerier. Pernille får altså styrket sit image med almindelig sund fornuft. Så let slipper vi ikke for Uffe. End ikke de klogeste kommentatorer tør gætte på, hvornår statsministerkandidat Uffe ramler ind i sund fornuft. Og om han i givet fald overhovedet bemærker det. Læs
om dengang Uffe faktisk fik en ende, foreløbigt: kommentaren
Netværk, makværk og håndtaske. Elbæk blev fældet af sin grænseløse,
enfoldige godhed, som gjorde ham åndeligt utilgængelig for rådgivning. Organet for Elbæks agurkeorgie30-06-2018: Politikens direktion og annoncører bør gribe ind, før bladet sender sin sidste substanselskende læser bort med mere tant og fjas om Elbæk.Politikens forsideleder fredag
”Uffe Elbæk og kaos” slutter således: ”Med Uffe Elbæks udmelding er der
nu sat turbo på en politisk debat, der handler om navnelege,
bogstavkombinationer og taktisk spil, mens dét, vi alle brænder efter
(at) diskutere – indholdet i en ny politik, der kan håndtere uligheden,
klimaproblemerne og flygtningskrisen – er svækket. Øv!” Alternativ begavelse28-06-2018: Uffe Elbæk er den eneste leder af et lille glemt dansk parti, som har fået den smarte ide her i agurke- og fodboldtiden at tvinge alle medier ud i spekulationer over, om partilederen er gal eller dum.Uffe Elbæk vil være
statsminister. Nogle mener, det beviser, han er en nar. Andre, at han
er en dumrian, som spiller Løkkes spil uden selv at vide det. Barnemishandling02-01-2017: Kun en person, som har mistet sin sunde logiske sans, kan på en gang både respektere disse tre politikere og samtidig finde deres professionelle udnyttelse af det politiske system usund og farlig.Efter bare halvandet år i Folketinget har Rene Gade fra Alternativet besluttet ikke at genopstille. ”Jeg vil slet ikke lære det politiske håndværk og det politiske spil. Jeg synes, det er usundt. Vores politiske system er usundt,” siger han til TV 2. Samtidig erklærer han, at han respekterer tre politiske veteraner og stormestre i det politiske spil: Bertel Haarder, Anders Samuelsen og Mogens Lykketoft. Groft sagt vurderer, at det allerede er for sent for Rene at flygte. Kun en person, som har mistet sin sunde logiske sans, kan på en gang både respektere disse tre politikere og samtidig finde deres professionelle udnyttelse af det politiske system usund og farlig. Tragisk, at det lykkes tre garvede politikere at ødelægge Gades rene barnesind i løbet af bare halvandet år på Borgen. Boblepolitik
15-08-2016: Findes der en virkelighed, som Alternativet ikke kan meditere væk eller konstruere sig ud af? Indtil videre tyder intet på det.Finansministeriet har påvist, at Alternativets forslag om 30 timers arbejdsuge vil koste 130 milliarder årligt. Det vil svare til, at 20 procent af den offentlige sektor skal skæres væk. Men det får ikke partileder Uffe Elbæk til at ryste i bukserne: ”Man kan spare milliarder, hvis folk ikke går ned på grund af arbejdspresset,” fortæller han til forsiden af Politiken fra sin meditationsmadras i det yogacenter på Møn, hvor partiet holder sommergruppemøde. Partiet er vokset til at være landets fjerdestørste med medlemmer, som har meget lidt respekt for økonomiske kendsgerninger, men derimod sætter stor pris på sjove drømmerier. Og mens partiformanden hyldes af sin voksende medlemsskare, fortæller medierne fascineret om denne helt anderledes politiker. Findes der en virkelighed, som Alternativet ikke kan meditere væk eller konstruere sig ud af? Indtil videre tyder intet på det. Kun hvis boblen Alternativet på et tidspunkt støder ind i noget hårdt og punkterer, ved vi, at virkeligheden findes. Alternativ højsommer
18-07-2016: Partiets eksede typer udfolder gakkede argumentationer i TV dagen lang. Aldrig har dansk politik været mere komisk.Det plejer at være Dansk Folkeparti, som underholder sommeren igennem med grænsebomme og andre sjove prøveballoner. Men i takt med, at grænsekontroller er indført, og fordi DF er blevet en del af magten med en leder, som mere og mere ligner den næste stats- eller finansminister, er partiets underholdningsværdi sunket. Til gengæld kan det ny, helt magtløse fritidspædagogparti, Alternativet, slå gækken løs med festlige forslag, som fylder medierne dagen lang og natten med. Senest skal import af benzinbiler forbydes fra 2025, for at vi kan nå klimamålene. Forleden skulle indkomstskatten i nul i 2066. Partiets eksede typer udfolder gakkede argumentationer i TV dagen lang. Aldrig har dansk politik været mere komisk. Ingen savner DFs grænsebomme. Alternativet kan sætte liv i selv det selvhøjtidelige DR2 Deadline, den intellektuelle klasses indslumrings-TV, så det overgår Monty Pythons bedste satirer på den slags søvndyssende snakkeprogrammer. Giv os mere af dette kostelige politiske vanvid! Rodet
undergangs-orgie
29-01-2016: Danmarks imageproblemer skyldes syg journalistik og frit fabulerende politikere.Først rodes alting sammen af uvidende udenlandske medier, godt hjulpet på vej af nogle få danske politikere fra de Radikale og Alternativet. Så udvælger et par tegnere i et par udenlandske medier fra rodebunken et par forkerte detaljer til et par tegninger, som groft satirisk fortæller historien om idyllen Danmark, som nu tager arven op efter Hitlers Nazi-Tyskland. Hvorefter alle danske medier bringer disse to, grove satiretegninger fra to ud af verdens tusinder af medier og forstørrer det grotesk op til at være repræsentativt for verdenspressens opfattelse af Danmark. Med sadomasochistisk fryd gennemspilles vort lands lidelser derefter for landets elite i DR2 Deadline med disse to fejlagtige satiretegninger både som mandshøj vægdekoration og som en gigantisk papmonteret version, som studievært Nynne Bjerre Christensen slår om sig med, mens indkaldte eksperter og politikere verbalt pisker landet. Sygeligt. Menneskesyn og
statskasse
02-01-2016: Enhedslistens, SFs og Alternativets menneskesyn afhænger af, hvor mange mønter menneskesynet kan få til at klirre i statskassen.Tilsyneladende er alle ifølge Berlingske tirsdag enige om, at højere pris på alkohol vil medføre mindre forbrug. Og hverken EL, SF eller Alternativet anfører med indigneret stemme, at det er et afskyeligt menneskesyn, der ligger bag tanken om, at folks alhoholforbrug kan reguleres ved at hæve priserne. Men hver gang regeringen nedsætter ydelser til flygtninge eller kontanthjælpsmodtagere for at fremme deres motivation til at finde et arbejde, så hører vi, at man har et usselt menneskesyn, hvis man mener, at penge kan adfærdsregulere mennesker. Hvis menneskets adfærd reguleres med højere priser på alkohol, som medfører øgede skatteindtægter, så er menneskesynet altså OK. Men hvis menneskets adfærd reguleres med lavere overførselsindkomster, som medfører færre offentlige udgifter, så er menneskesynet ækelt. Folk, som finder det ulækkert, at noget så ophøjet som et menneskesyn afhænger af, hvor mange mønter det kan få til at klirre i statskassen, bør med en skål bekræfte deres menneskesyn. Valgforklaring
26-06-2015: Næsten alle danske vælgere har længe været tryghedsnarkomaner, som elsker det, de har, og derfor frygter forandringer. Og tryghedsnarkomaner stemmer altid på S, V eller DF.I lederen søndag konkluderede Jyllands-Posten: ”Læren af valget 2015 er, at velfærdsstaten for danskerne er det højeste udtryk for nationalstaten. Og den vil de værne om.” Rigtigt. Men hvorfor tale så svulstigt, som om det var en ny erkendelse? Næsten alle danske vælgere har længe været tryghedsnarkomaner, som elsker det, de har, og derfor frygter forandringer. Og det giver god mening, når man lever i verdens bedste velfærdsdemokrati. Derfor stemmer de altid for at bevare velfærden. Herunder for at stoppe velfærdsattentatet fra den voksende folkevandring fra Afrika. Og tryghedsnarkomaner stemmer altid på S, V eller DF. Så er der et mindre antal vælgere foruden hele landets politiske elite, som ikke er tryghedsnarkomaner, og som derfor tør stemme på fanatiske godhedspartier som EL, SF, R og Alternativet. Eller på det markedsfanatiske parti LA. Endelig er der en uddøende restgruppe af sadomasochistiske tryghedsnarkomaner, som nyder at stemme konservativt, fordi det gør mere og mere ondt. Alternativet
ustoppeligt
08-06-2015: Alternativet vokser ved ethvert angreb. Og da deres politik er så langt ude, at ingen borgerlige partier kan stjæle den, så kan Alternativet hverken stoppes med angreb eller med omfavnelse.Jyllands-Posten havde onsdag denne overskrift: ”Borgerlige partier går til angreb mod truslen fra Alternativet”. Men artiklen gav kun eksempler på, hvor umuligt det er at angribe partiet for dets skøre forslag som kødfri dage, bisonokser i skovene og banker, som kun må låne de penge ud, som ligger i deres egen Joakim von And-tank. Medierne elsker de Alternatives komiske dilettanterier, så partiet scorer stor omtale på ethvert angreb fra partier, der tror på gammeldags nationaløkonomi. Fredag forsøger Berlingske så ved hjælp af flere eksperter at faktatjekke partiets økonomiordfører, som påstår, at krige og naturkatastrofer styrker nationalproduktet. Det viser sig at være forkert, men med så mange ekspertnuancer, at det meget vel kan få flere til at foretrække Alternativets ikke-økonomiske, enfoldige vækstbegreb om trivsel. Alternativet vokser altså ved ethvert angreb. Og da deres politik er så langt ude, at ingen borgerlige partier kan stjæle den, så kan Alternativet hverken stoppes med angreb eller med omfavnelse. Mediernes valgkamp04-06-2015: Løkkes eneste chance er, at medierne snart trættes så meget over deres historie om Helles succes, at de begynder at fortælle om Løkkes sensationelle comeback i valgkampens slutspurt.Mens vi sidder og stirrer på politikerne, kører medierne os rundt i manegen. Jo større spænding om resultatet, jo flere seere. Derfor bakkes Socialdemokraternes kampagne, som hen over foråret forvandlede Løftebrud-Thorning til varme Helle, automatisk op af medierne. Og Alternativet får automatisk ekstrem meget medietid, alene fordi det er et gakket anti-parti, og fordi Elbæk jo tydeligt nok selv tror på vanviddet. I øjeblikket kører medierne så deres selvskabte historie om, at Thorning allerede efter en uge har hentet de 105.000 stemmer, som hun skulle hente på tre uger. Men det er medierne, der har gjort arbejdet for hende. Da medierne ikke kan stoppe sig selv, er Løkke nødt til at finde på noget for at stoppe dem i at gøre Helle til statsminister. Men det er svært at finde hot mediestof i blå blok. Løkkes eneste chance er, at medierne snart trættes så meget over deres historie om Helles succes, at de begynder at fortælle om Løkkes sensationelle comeback i valgkampens slutspurt. Alle klude lige gode03-06-2015: Hvis Uffe Elbæk fra Alternativet virkelig er så tossegod, som han praler med, så vil han helt tankeløst iføre sig habit, hvis nogen havde lagt sådan en frem til ham ved morgenpåklædningen.Med al respekt for journalist Sarah Skarum, som i Berlingske fredag skrev om Uffe Elbæks tøjstil i den første partilederdebat, så er analysen helt i hegnet. Skarum skriver, at Elbæks slidte cowboybukser, hvidprikkede skjorte med dybblå baggrund og blå sweatshirt rummer et bevidst oprør mod habitten, som symboliserer det etablerede. Skudt forbi! For Elbæk gør jo netop oprør mod enhver manipulation og forstillelse i politik. Så når han tager lige netop dét tøj på, så er det udelukkende, fordi det er det tøj, der tilfældigvis ligger øverst i skabet. Hvis Elbæk virkelig er så tossegod, som han praler med, så vil han helt tankeløst iføre sig habit, hvis nogen havde lagt sådan en frem til ham ved morgenpåklædningen. Indrømmet: Elbæk ville se underlig ud i statsmandshabit, mens han i en debat som sædvanlig væver løs om alt og intet. Men fravalg af habit ville være værre, fordi et sådant bevidst fravalg ville reducere ham til en ordinær, manipulerende politiker. Politikerledens død27-05-2015 : Udbredt politikerlede ikke noget problem, så længe vælgeren har mindst én helt i dansk politik. Og dem, der hader alle, har nu anti-politikeren Uffe Elbæk som helt.Ifølge en ny opinionsundersøgelse finder seks ud af ti vælgere politik "godt og spændende". Kun hver fjerde finder politik "dårligt og kedeligt". Denne positive holdning til politik passer fint med den høje stemmeprocent ved valgene. Alligevel viser undersøgelser samtidig, at politikerleden er udbredt. Og dette udløser jævnligt jammer hos kommentatorer og bekymring hos politikere. Men de bør slappe af. For politik er i praksis en fortællende TV-føljeton, og jo flere lede skurke, der er i en fortælling, jo mere spændende er det at følge heltens kamp mod de lede skurke. Derfor er udbredt politikerlede ikke noget problem, så længe vælgeren har mindst én helt i dansk politik. Og vælgere, som er lede ved alle etablerede politikere, har nu også fået sig en helt i Uffe Elbæk, som har al den ægte hjertensgodhed, som vælgere kan savne hos Løkke, Thorning og Tulle. Men da Alternativet næppe klarer spærregrænsen, så udgør de virkeligt politikerlede vælgere altså en forsvindende minoritet. Gakkede partiarter17-04-2015: De etablerede partier kan roligt fortsætte, som de plejer, så længe de nye partier, Alternativet, Nationalpartiet og Dukkepartiet, kun overbeviser om, at politik uhyggeligt let kan blive endnu mere ufrivillligt komisk, end det er i forvejen.De nye partier, Alternativet, Nationalpartiet og Dukkepartiet, forsøger alle at være det ”anderledes” parti, som vælgere, der er lede ved de etablerede politikere, kan stemme på. Men de begår hver for sig alvorlige fejl, som afslører, at de ikke forstår de grundvilkår, politik foregår under. Alternativet mangler en politik på væsentlige områder og har en næstkommanderende, hvis efternavn udtales ”Fuck!”. Nationalpartiets navn er umuligt, fordi alle hader nationalisme. Og partiets profil er udelukkende bygget op om en enkelt partimedlem, Politikens barnestjerne, Yahya Hassans retorisk opgejlede monologer med atonale overfald på alt, som bevæger sig. Dukkepartiet optræder med små ligklæder over ansigterne og har på det seneste indrømmet, at de har løjet lodret for at komme i medierne. De etablerede partier kan roligt fortsætte, som de plejer, så længe nye partier kun overbeviser om, at politik uhyggeligt let kan blive endnu mere ufrivillligt komisk, end det er i forvejen. Elbæk ude, øv!19-09-2013: Oh, hvilket dramaturgisk spild, at denne tragi-komiske politiske ignorant forlader de Radikale. Nu mister pressen helt interessen for alle hans ærligt mente mislyde. Og dansk politik bliver kedeligere.Det er svært ikke at sympatisere med Uffe Elbæk, som nu – som den eneste i Folketinget – vil efterleve Grundlovens § 56: ”Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.” Men samtidig vækker det bekymring hos Groft sagt, at man kan være så uvidende om politik, og så alligevel nå til tops som minister. Politik handler – i lodret strid med Grundloven -- om at tale synkront i flok imod andre, som også taler synkront. Det er nødvendigt, fordi pressen forstørrer den mindste mislyd i synkrontalen op til en sensation, som støjer for al partiets kommunikation. Og det gør pressen, fordi de folkemasser, der ikke ser TV2 Tirsdagsanalysen, opfatter politik som en TV-føljeton i nyhedsudsendelserne. En TV-komedie, hvor Elbæk nu fik sig en opblomstring som en pirrende ny figur: ”politisk klovn, der agter at følge Grundloven”. Oh, hvilket dramaturgisk spild, at denne tragi-komiske politiske ignorant forlader de Radikale. Nu mister pressen helt interessen for alle hans ærligt mente mislyde. Og dansk politik bliver kedeligere. Uffe hin Dumme06-12-2012: Fra Danmarkshistorien kendes kongesønnen Uffe hin Spage (= tavse), som talte i rette øjeblik og reddede landet. Nu har vi så også fået en Uffe hin Dumme, som demonstrerede utæmmet ærlighed i rette øjeblik. Men uden at redde regeringenNu har Uffe Elbæk så trukket sig. Men Groft sagt vil spagfærdigt gøre opmærksom på, at Thorning hermed smed sin mest ærlige minister overbord. Det er en grundregel inden for vellykket manipulation, at ”Dum gør ærlig”, dvs. at jo dummere vælgerne anser en politiker for at være, jo mindre anser de ham for at være i stand til at narre vælgerne med uærlige tricks og fiduser. Både Thorning og Vestager og Corydon anses af mange vælgere for at være for oversmarte, når de sælger deres gamle, brugte biler til befolkningen under mundrette reformnavne. Derfor har regeringen et stort behov for at få styrket sin ærlighedsdyd. Men det er pokkers svært at genvinde ærligheden, når først vælgerne synes, man snyder. Dette havde Elbæk indset. Med en selvopofrende korpsånd havde han derfor i løbet af få dage med enkle midler haft held til at fremtræde som en komplet tåbe og dermed indtage rollen som regeringens ærlighedsapostel. Hvis Thorning havde kendt sin besøgelsestid, havde hun derfor krammet Uffe til sig med samme kraft som en druknende klamrer sig til resterne af en synkende redningsflåde. Alternative Bonus-kommentarerTvang virker – og gør frivillig03-03-2018: Selvfølgelig kan tvang bruges til at få folk integreret i det danske samfund, når nu årtiers velmenende snak har vist sig mindre virksom.Den største nyhed i regeringens
integrationsudspil er, at tvang virker. Og det er der konsensus om i
landets politiske elite, bortset fra Alternativet og EL. De Radikale
har været påfaldende tavse. Hverken Sofie Carsten Nielsen eller Zenia
Stampe har talt så meget, som de burde, hvis alt var, som det plejede
at være. Demokratiets uartige vælgere22-04-2017: Demokratiets journalister og medier har åbenbart intet lært af EU-afstemningerne, Brexit og Trump. Så det er nok naivt at tro, at de vil lære noget af Le Pen. Heroisk vil man fortsætte sit håbløse forsøg på at opdrage vælgerne.Ved mange folkeafstemninger de senere år har etablerede medier og deres politiske kommentatorer undervurderet de såkaldte ”populistiske” kræfter. Det gælder i mange folkeafstemninger om EU-spørgsmål, i Brexit og i det amerikanske præsidentvalg. Det er svært at definere udtrykket ’populisme’ med neutrale ord. Men ud fra udtrykkets brug i store mediers daglige dækning af politik, så er enhver politisk bevægelse, som ledes af en fremragende taler, og som er så stor, at den truer etablerede partier, populistisk. Oppositionspartier, som ledes af en dårlig taler, og som overlever ved at indgå kompromisser med de etablerede partier, er altså ikke populistiske. Det gælder f.eks. de Radikale her i landet. Heller ikke Alternativet er populistisk. Ganske vist er deres leder, Uffe Elbæk, en veltalende guru for bevægelsen. Men deres politik er så langt ude og deres holdning så tossegod og pacifistisk, at enhver kan se, at de aldrig vil kunne holde sammen som parti i en seriøs kamp om magten i landet. Når populistiske kræfter vinder magten, så bliver de omgående mindre populistiske. I hvert fald dæmpes de etablerede mediers brug af ordet ’populistisk’ om dem. Det er således sjældent, at Trump i dag kaldes en populistisk præsident. Når den ”populistiske” kandidat Trump vinder magten, så justeres de etablerede mediers sprogbrug, så man helst undgår direkte at bruge ordet ’populist’ om præsidenten. Det virker uhøfligt. Og desuden usmart, når nu præsidenten fra starten har brugt sin nyerobrede fornemme post til skælde store pæne medier som New York Times og Washington Post ud for at bringe ”fake news”. Hvis de svarer alt for meget tilbage med at råbe ”populist”, så er det vand på Trumps projekt med at reducere disse medier til at være en politisk bevægelse blandt mange andre og ikke selve sandhedens objektive, guddommelige stemme. Ingen tvivler på Özlem Cekics godhed25-03-2017: Når man skal bevise, at man er et godt menneske, er den mest sikre vej at trodse logikken.Opstandelsen i sidste uge om Inger Støjbergs othellokage skyldtes, at kagebilledet satte fokus på et grundlæggende paradoks i dansk flygtningepolitik: Flere og flere går ind for stramninger, men kun ganske få ønsker at stå frem og promovere dem eller vise glæde over dem. Det er vel kun Dansk Folkeparti, især Martin Henriksen, og Nye Borgerlige, som militant og konsekvent på TV viser glæde over enhver stramning, og som tydeligt fortæller, at de egentlig ikke kan få nok stramninger. Så selv om efterhånden alle partier, bortset fra Enhedslisten og Alternativet, går ind for stramninger, så sørger man normalt for at undgå at vise glæde over, at det lykkes med målrettede stramninger at holde flygtninge væk. Holdningen i landet er, at det er godt, hvis flygtninge bliver væk, men det er ikke velset, at glæde sig offentligt over det. Og direkte uanstændig at fremhæve, at det skyldes vores stramninger. Støjbergs kagebillede viste klart, at landets befolkning lever med dette paradoks mellem at være glad over, at der kommer færre, samtidig med at man bevarer troen på, at man er et pænt menneske, der hjælper andre, især folk, der lider under krig, forfølgelse, sult og sygdom. Det er denne tro, man kan bevare i landet ved, at alle undgår at vise sejrsglæde over stramningerne. Denne selvcensur hos alle, bortset altså Martin Henriksen og Nye Borgerlige, gør, at vi kan stramme og stramme og samtidig føle os som anstændige mennesker. Vi er ligesom enige om, at flygtningene nok i virkeligheden bare bliver væk af sig selv. Og det kan vi jo så godt tillade os at være tilfredse med og alligevel være gode mennesker. Paradokser opstår ofte, når konkrete praktiske hensyn skal forenes med høj moral. Læs
hele kommentaren, som faktisk også efterhånden når frem til Cekic. Netværk,
makværk og håndtaske
08-12-2012: Elbæk blev fældet af sin grænseløse, enfoldige godhed, som gjorde ham åndeligt utilgængelig for rådgivning. [Bragt som artikel i Berlingske på debatforsiden, lørdag d. 8/12 2012]Folk, som mener, at der er for meget spin i politik, må være blevet beroliget af forløbet omkring Uffe Elbæks afgang. Her var en minister, som tydeligt for enhver slet ikke brugte spin. Det er altså muligt at være minister i dagens Danmark og samtidig bare være sig selv. I hvert fald i 14 måneder. Men det kræver en usædvanlig høj grad af resistens over for professionel rådgivning at optræde som Uffe Elbæk har gjort i denne sag. Han har jo både haft medierådgivere og embedsmænd sværmende omkring sig i hele sin ministertid. Og de har haft nok at gøre med at holde styr på, hvad deres rare, men helt uprofessionelle minister har haft gang i. Spørgsmålet er, hvordan Uffe Elbæk har kunnet undgå at høre deres råd. De må til tider have talt ret højt og eksplicit. |
|
|
|
|
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|
|||
|
Senest
opdateret 11-03-2020
13:21:00 |
|
|
||||
