|
|
|
|
|
|
|
|
Først
lagt op 02-11-2018,,senest
opdateret 04-12-2019
13:19:05 |
|
|
Bornholmske galskaberForfatteren Leonora Christina Skov finder det ligeså irrationelt at få børn som at flytte til Bornholm. Men hvorfra han hun dog fået den plimskøre ide, at børn og Bornholm har nogetsomhelst med fornuft at gøre? 1Selskabet af narrative EU-åndspersoner burde stoppe deres nytteløse teoretiske snak og besøge bornholmske bagermester Kruse og dér spise lækre kanelstænger – og lære, hvordan en simpel bager med enkle midler fortæller gribende, ja rystende historier om EU
|
|
|
|
|
Indhold 17-11-2011:
Reaktion på Køllebank/ Groft sagt ”
IC4 til Bornholm” |
|
|
|
s |
Bornholm først!12-11-2018: Alle landets øboere bør omgående valfarte til Bornholm og træne i overlevelse i et ø-samfund under en suveræn, sejlende kapitalfond.Samtidig med at Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager kæmper heroisk mod monopoltendenser inden for IT-området (Google, Facebook, Microsoft m.fl.), så har Konkurrencerådet her i landet de senere år godkendt klare tendenser til monopolisering inden for boliglån og pensioner. Og senest inden for færgefart, hvor Molslinjen fik lov til at købe Færgen og derfor nu har monopol, som reelt gør det umuligt at lade forskellige rederier konkurrere om færgeruterne i landet. Jo mere monopol, jo højere priser, lavere service og ringere innovation. Dette skal så modvirkes af den aftale, som det kapitalfondsejede Molslinjen indgår med staten. Og her er allerede meget at lære af Bornholm. Når utilfredse bornholmere og Bornholms Tidende i øjeblikket angriber høje priser og dårlig service, så svarer Molslinjen, at de bare overholder aftalen. Desuden viser deres interne regneark, at priserne statistisk set er blevet lavere. Så derfor må det jo være en illusion, når ingen rejsende oplever andet end, at priserne er blevet højere. Og stigningen i antal aflyste afgange, skyldes bare, at Molslinjen holder sig strengt til aftalen, i modsætning til det forrige selskab, som i strid med aftalen sejlede i højere bølger, end de egentlig skulle. Morakkere! Alle landets øboere bør omgående valfarte til Bornholm og træne i overlevelse i et ø-samfund under en suveræn, sejlende kapitalfond. Men flyv derover, hvis du vil være sikker på at nå hurtigt og sikkert frem. Ligesom Molslinjens direktør gør. Læs flere Køllebank efter annoncen
Molbo-mobning02-11-2018: Molslinjen terroriserer
bornholmerne med dummebøder og en færge, som ikke sejler i blæsevejr.
Molslinjen har fra d. 1. september i år fået ruterne til og fra Bornholm, og det har medført en masse skrig og skrål fra bornholmerne. Og med rette. For det har hurtigt vist sig, at Molslinjen systematisk fornærmer og ydmyger bornholmerne med bortforklaringer efter melodien ”bornholmere må vænne sig til de nye forhold og være taknemmelige, når vi sejler.” Ydmygelserne sker over en bred front: Den indsatte katamaran-færge, Express 1, er udstyrsmæssigt den ringeste på Bornholmsruten nogensinde. Og den er så ringe i søen, at den allerede efter to måneder har måttet aflyse flere gange end den tidligere katamaran-færge gjorde på et helt år, selv om vejret ifølge DMI ikke har været unormalt slemt. Og ingen bornholmere har tilsyneladende mærket noget til de stærk opreklamerede billigere priser. Derimod har mange mærket, at ombestillinger udløser strafgebyr på 100 kr, selv om billetsystemet er fuldautomtisk. Det er altså en ren dummebøde. Bornholmerne smed i 1658 den svenske besættelsesmagt ud og sluttede sig til resten af Danmark. Hvis Poul Anker, Jens Kofoed og de andre oprørere dengang havde vidst, at det i 2018 bare skulle føre til molbo-mobning med en gammel, dårlig færge, så ville Bornholm stadig være svensk. Teksten
fortsætter efter annoncen
Fjernsynets nytte08-07-2016: Offentlige informationskampagner, en masse avisartikler og TV-indslag om en kommende katastrofe i baghaven når ikke ud til alle borgere.Bornholms kommune har modtaget mere end 200 høringssvar fra borgere, som er utilfredse med planerne om at bygge adskillige 150 meter høje vindmøller på solskinsøen. Flere af høringssvarene er vedlagt underskriftsindsamlinger. Men naboerne til en enkelt af de planlagte, enorme møller havde ikke sendt noget høringssvar, og TV 2 Bornholm tog ud og interviewede dem. Det viste sig, at de intet anede om mølleplanerne, før fjernsynet bankede på og spurgte dem, hvorfor de ikke havde protesteret. Men de erklærede sig øjeblikkeligt for åben skærm i stærke vendinger mod rejsning af de lodrette, vingebaskende mastodonter i den enestående bornholmske natur. Eksemplet viser, at offentlige informationskampagner, en masse avisartikler og TV-indslag om en kommende katastrofe i baghaven ikke når ud til alle borgere. Det er først, når fjernsynet kommer, fordi man ikke har protesteret, at katastrofe-informationer når helt ud – i hvert fald på Bornholm. Vandede bornholmere13-07-2015: Bornholmere, som synes, det er for plat at drikke bornholmsk vand direkte fra hanen til en pris af en halv øre pr. halve liter, har længe kunnet købe vandet på flaske til en pris, der ligger næsten 400.000 procent højere.TV2 Bornholm fortæller, at man nu snart over hele landet kan købe postevand på flasker fra Vang Vandværk på Nordbornholm. Flaskevandet har længe kunnet købes på Bornholm. Det er en driftig fynsk bonde, der har sat det i værk. Vand fra Vang fyldes på tankvogne, som køres til Aabenraa. Dér fyldes vandet på halvliters flasker. Derefter køres det tilbage til Bornholm, hvor det sælges for 20 kr. flasken. Bornholmere, som synes, det er for plat at drikke vandet direkte fra hanen til en pris af en halv øre pr. halve liter, kan altså indkøbe vandet på flaske til en pris, der ligger næsten 400.000 procent højere. Det giver god mening. For erfaring viser, at mange dannede mennesker er villige til at betale store summer for vand på flaske, slæbe det hjem og siden aflevere de tomme flasker, selv om de helt ubesværet og billigt bare kunne åbne deres vandhane. Det er godt, at denne driftige fynske bonde har givet bornholmerne mulighed for at vise, at de er med på noderne. Og så med eget vand. Kanelstangens narrativ29-11-2013:
Selskabet af narrative EU-åndspersoner burde stoppe deres nytteløse
teoretiske snak og besøge bagermester Kruse og dér spise lækre
kanelstænger – og lære, hvordan en simpel bager med enkle midler
fortæller gribende, ja rystende historier om EU
Bornholms Tidende meddelte forleden over hele forsiden, at bagermester Kruse, Asa Bageren i Rønne, har afleveret en kvart kanelstang til Fødevarestyrelsen. Den skulle moses og kontrolleres for sit indhold af leverskadelige stoffer. Det er nødvendigt for at overholde et nyt EU-direktiv for ”almindeligt, fint bagværk”. Hvis kanelstænger var blevet kategoriset som ”traditionelt, sæsonbestemt bagværk”, så kunne enhver bornholmer bare æde løs, uden overgrænse. Samtidig – fjernt fra Asa Bageren – har en udsøgt skare forskere, forfattere og politikere holdt seminar på Louisiana om EU's ”nye narrativ”. Formålet er at styrke de europæisk sindede kræfter før næste forårs valg til EU-parlamentet. Der er ikke i den danske presse sluppet noget som helst brugbart – og da slet ikke en slagkraftig, positiv fortælling om EU – ud af de intellektuelle anstrengelser. Selskabet af narrative EU-åndspersoner burde have stoppet deres nytteløse snak og besøgt bagermester Kruse og dér spist lækre kanelstænger – og lært, hvordan en simpel bager med enkle midler fortæller gribende, ja rystende historier om EU. Kronisk udkant05-08-2013: Bornholmske politikere bliver tilsyneladende først rigtigt tilfredse den dag, alle på øen er på støttenLandets udkantsområderne har det svært. Derfor glæder det Groft sagt at bringe en positiv nyhed: Beskæftigelsen og uddannelsesgraden på Bornholm er steget så meget, at langt færre bornholmere er på offentlig forsørgelse. Faktisk er det gået så meget frem, at Bornholms kommune netop har fået besked om, at man godt kan klare sig med 125 millioner kr. mindre i udligningsstøtte end tidligere. Hurra! Groft sagt glædede sig så til en sejrrig reportage i aftenens regionale TV-nyheder. Bornholmerne fortjener nemlig enhver opmuntring, efter øen for nogle år siden måtte æde den ultimative ydmygelse at importere jyske sild til røgerierne. Men ak! I stedet for et opbyggeligt indslag med stolte triumfbrøl og V-tegn, som kunne indpiske optimisme i de efterhånden noget modløse bornholmere, så dækkede TV Bornholm nyheden med et mikrofonholder-dobbeltinterview, hvor borgmesteren (S) og viceborgmesteren (V) som kriseramte grædekoner jamrede over de smerter alle ville få, når man skulle skære 125 mio i budgettet. Det bliver åbenbart først rigtigt solskin på Bornholm den dag, hele øen er på støtten. Derfor Bornholm17-10-2012: Leonora Christina Skov finder det ligeså irrationelt at få børn som at flytte til Bornholm. Men hvorfra han hun dog fået den plimskøre ide, at børn og Bornholm har nogetsomhelst med fornuft at gøre?Forfatteren Leonora Christina Skov opregnede i Politiken i weekenden sine grunde til ikke at få børn. ”For mig er ingen børn lige så naturligt som ikke at flytte til Bornholm.” Hun gyser ved tanken om at få et besværligt, uambitiøst, larmende barn. Og hun opregner fordele ved ingen børn: Man kan spontanrejse eller tage væk i månedsvis, stå op og gå i seng, når man har lyst. Groft sagt, som med sin mage har avlet 3 børn, kan kun give Leonora ret: Ethvert af børnene var et irrationelt råb ud i universet om mening og kærlighed. Og mens vi knoklede for at overleve, kunne vi jævnligt læse i avisen, at folk med vores indtægt ifølge eksperter slet ikke havde råd til at have så mange. Og den irrationelle galskab stopper jo ikke med børnene. For så følger børnebørnene, som for tiden truer Groft sagts ægte lædersofa med slibrigt slik. Men mon Leonora også har tænkt på, at hun som barnløs så ikke engang kan blive berømt som monster-mor i den selvbiografi, som hendes barn skriver om sin opvækst hos en superrationel mor, som med alle midler kæmpede forgæves for at blive en stor, berømt forfatter? Inderne kommer20-02-2012: Fremtidige danske patienters ve og vel ligger i øjeblikket i hænderne på indiske programmører i en forstad til New DelhiIkke et ondt ord om de indiske programmører, som formentlig har været med til at lave det fallerede POLSAG-system til politiet. Og som nu – meddeler seneste nummer af Magisterbladet – allerede er i fuld gang med at udvikle et elektronisk patientjournalsystem til det danske sundhedsvæsen. Men indiske programmørers viden om det danske velfærdssystem er stærkt begrænset. Og det giver derfor en masse forståelsesproblemer, som kan føre til katastrofer. Det fremgår af Magisterbladet, at de indiske programmører ofte er frustrerede over, at detaljer fra patientjournalsystemet bliver sendt tilbage til dem for at blive rettet, selv om de mener, at de har gjort, som de skulle, ud fra den beskrivelse, de fik. Og det hele besværliggøres, fordi deres kultur gør det upassende at tale om ledelse og kommunikationsproblemer. Groft sagt må derfor allerede nu råbe et alarmerende ”inderne kommer!” til det danske sundhedssystem. Og afvise enhver tanke om, at systemet skal afprøves på Bornholms Sygehus. Øens politi kæmper stadig med sine indiske tømmermænd.
Eksporteventyr POLSAG07-02-2012: Politiets skrottede IT-system passer perfekt til lande, hvor politifolk kun fungerer, hvis de bestikkesMange har svært ved at forstå, hvad det egentlig er, der er problemet med politiets nye system, POLSAG. Men nu forklarer formanden for politiforeningen på Bornholm, Henrik Schwartz: ”Det største problem har været hele integrationen mellem Word og POLSAG. Rapporter man ikke kan danne, rapporter der bliver væk, fejl når man åbner op, som gør, at man er nødt til at genstarte.” Groft sagt nægter at tro, at danske IT-eksperter, som jo er verdens skrappeste, ikke kan løse den slags banale problemer. Der er derfor ingen tvivl om, at programmeringen af POLSAG i al hemmelighed har været udliciteret til et fjernøstligt land, hvor programmørerne har taget det for givet, at politiet modtager bestikkelse. Og så fungerer POLSAG jo perfekt, for så har politiet netop brug for, at rapporter bortkommer og forsinkes, indtil der er betalt for, at de enten laves eller helt bortkommer. POLSAGs fiasko skyldes altså udelukkende, at systemet er afprøvet af ubestikkelige bornholmske betjente. Hæld derfor ikke en halv mia i kloaken. Eksportér POLSAG til de mange lande, som vil vide at værdsætte det. Stop for IT-flop05-02-2012: De mange IT-skandaler i staten skyldes, at man vælger det billigste og mest nyudviklende tilbud. Derfor bør staten i fremtiden altid vælge det dyreste og mest primitive tilbud ved IT-licitationerDer er stor tilfredshed både hos Justitsministeren, Rigspolitichefen og især hos forsøgskaninerne i Bornholms Politi over, at det er lykkedes at stoppe politiets spritnye IT-system POLSAG, inden det fik alle politikredse til at gå i sort. Men dette er jo bare den sidste af en lang række IT-skandaler i det offentlige. Og alle kører efter samme opskrift: Først vinder nogle smarte IT-folk en stor ordre med et flot tilbud, som overgår alle andre i genialitet og samtidig underbyder dem i pris. Når projektet så er godt i gang, viser det sig, at det desværre bliver mere besværligt og derfor også dyrere at gennemføre. Efter yderligere en tid viser det sig så, at projektet er så vanskeligt, at man aldrig skulle være gået i gang med det. Men nu er man jo så langt, at man er nødt til at hælde endnu flere penge i det med håb om, at der vil ske et mirakel. Køllebank foreslår, at det offentlige lærer af sine mange IT-dumheder og altid ved kommende licitationer foretrækker både det dyreste og det mest primitive IT-system. Så kan det aldrig gå helt galt, hverken med budget eller brugbarhed. Bornholmsk skiforskning10-01-2012: Når EU støtter skøre projekter, så gøres ildsjælene bag projektet til ambassadører for EUNu kritiseres det, at EU har givet tilsagn om at ville støtte en bornholmsk skilift med 200.000 kroner. Det kaldes et meningsløst projekt. Det er et tysk medlem af EU-parlamentets budgetkontroludvalg, som brokker sig over skiliften på solskinsøen. Og over at EU også har støttet uddannelse af showpiger i Napoli, byklovne i Tampere (Finland). Men Groft sagt er sikker på, at det giver god mening at støtte vanvittige projekter. For bag hvert gakket projekt står en samling ildsjæle, som til deres dødsdag med taknemmelighed vil fortælle vidt og bredt om den rare onkel EU, som hjalp dem i en svær stund. Man bider ikke den hånd, som fodrer én. Det er nøjagtig samme mekanisme, som altid sikrer EU god medieomtale fra de forskere og eksperter, som altid håber på flere forskningsmidler til deres lille Hassan fra EU's mange forskningsprogrammer. Den eneste mislyd i det velsmurte propagandaapparat opstår, når en forvirret tysk politiker i budgetudvalget kræver mening. Hun skulle hellere søge støtte til gakkede gangarter. IC4 til Bornholm16-11-2011: På klippeøen har man allerede høstet mange erfaringer med at reparere et teknisk nyskabende transportmiddel mens det er i drift.For nyligt vejrede alle morgenluft med IC4-togene, fordi en konsulentrapport havde løst gåden om, hvordan man kører med tog, der ikke virker: Man sætter togene ind i fartplanen, som om de kører, og tager dem så ud til reparation, efterhånden som det viser sig, at de alligevel ikke kører. Eller ikke bremser. I øjeblikket står alle tog jo i remisen til bremsekontrol, og flere trafikordførere ser ud til igen at være gået i panik over IC4-skandalen. Men hjælpen kan være nær. For princippet om at reparere et teknisk nyskabende transportmiddel, samtidig med at man i fartplanen lader som om det virker, blev allerede i sommer søsat i den bornholmske færgedrift, hvor den teknisk nyskabende katamaran-færge Leonora Christina lå til reparation i mere end tre uger midt i højsæsonen. Og nu oplyser Bornholms Tidende, at færgen ligger i Odense, hvor 60 superteknikere fra hele verden bakser med svejsninger, plader og færgens eksperimenterende, nye motorer. Og teknikerne assisteres af de brave folk fra Sydhavnens Motorværksted i Rønne, som til daglig – til manges overraskelse – sætter det tekniske vidunder istand til at forlade havnen. Groft sagt må stærkt anbefale DSB at lade Sydhavnens Motorværksted banke IC4-togene igang.
Leonora genfødt30-07-2011: Den nye bornholmerfærge, Leonora Christina, deler allerede uheldig skæbne med sin navnefælle, som dog ikke lå fanget i Rønne Havn, men sad i Blåtårn.Det er en gammel tanke, at det navn, forældre giver deres barn, kan blive barnets skæbne. F.eks. mener Tristram Shandy i ”Life and Opinions of Tristram Shandy” (1759), at hans hang til melankoli skyldes hans navn. Tanken om navnet som skæbne lever stadig. Moderne danske forældre har en stigende tendens til at give deres børn unikke navne, dvs. navne som kun hint enkelte enestående barn har. Det er navne som Carisma, Fessor, Jazz, Blær og Lenin. Listen illustrerer hvor forskellige retninger moderne danske forældres drømme om deres umælende barns fremtid kan tage. Og noget tyder på at teorien er rigtig. Ihvertfald når det gælder bornholmerfærger. I strid med mange gode råd og sund fornuft kaldte rederiet sin flotte, nye færge for Leonora Christina, fordi hun engang sad fanget på Hammershus. Og nu har denne spritnye færge så allerede ligget fanget i ca. 3 uger i havnen midt i højsæsonen, mens en hær af teknikere forsøger at få motorerne til at virke. Og det er kun begyndelsen. For senere sad Leonora jo fanget i Blåtårn i 22 år. Kina på Bornholm02-05-2011: Rødkina er langt forud for det bornholmske færgeselskab hvad angår demokratisk navngivning af transportmidlerDer har været debat, bl.a. her i Groft sagt, om den topstyrede navngivning af den ny bornholmerfærge. Nu viser det sig, at de kommunistiske myndigheder i Kina, som ellers sværger til topstyring, er langt forud for det bornhomske færgeselskab, når det handler om demokratisk navngivning af transportmidler. Politiken fortæller, at den kinesiske befolkning skal være med til at bestemme navnet på en ny kinesisk rumstation. Og rumdirektøren begrunder det på en måde, som vil få enhver af de undertrykte bornholmere til at nikke begejstret: ”Rumstationen skal bære et stærkt og opmuntrende navn.” Og navnet skal desuden tjene til at styrke den nationale stolthed og samhørighed. Groft sagt skal hermed foreslå, at direktionen i det bornholmske færgeselskab tager kontakt med Rødkina for at lære om demokratisk navngivning af transportmidler. Læs flere Køllebank om Bornholm: Kølletæppebank Folkemøde-tamtam (Folkemøderne på Bornholm) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
