|
Først lagt op 24-04-2019,,senest opdateret 24-04-2019 13:11:26
Flere komikere i politik! Som forfatter til bogen Den politiske komedie, burde jeg for længst have indset, at det er helt naturligt, at en professionel komiker bliver valgt til politisk leder. |
|
|
|
|
Mange
politikere er de senere år blevet kaldt ’populist’, f.eks. Donald
Trump, Le Pen, Sverigedemokraternes leder, Jimmie Åkesson. Og nu er
Volodymyr Zelenskij sprunget fra jobbet som skuespiller, der spiller
Ukraines præsident i en meget populær ukrainsk TV-komedie, til at blive
præsident for Ukraine. Han vandt en jordskredssejr over den siddende
præsident. Som
forfatter til bogen Den politiske komedie, burde
jeg for længst have forudset, at dette ville ske. Det er en klar
konsekvens af bogens analyser, at netop en skuespiller, som har spillet
politisk leder i en komedie, har særlig gode forudsætninger for at
score politiske topposter. Langt bedre end en trestjernet økonom, som
er inde i alle tabeller. Men få komikere gider. Derimod står økonomer
og andre relevante akademikere parat. Tekten
fortsætter efter annoncen
I
anledning af det opsigtsvækkende valg har mange lederskribenter
fremstillet Zelenskijs valg, som et lavpunkt i en udvikling mod stadig
mere populisme. Vælgere vender sig fra politikere med en vis erfaring.
I stedet vælger de helt andre typer, og ofte populister. Og
i Politiken mener man, at valget af Zelenskij i Ukraine, svarer til, at
vi i Danmark valgte Sidse Babett Knudsen i stedet for Løkke eller Mette
Frederiksen. Men
det er nonsens. For vi har ikke i Danmark de skel i befolkningen, som
gør, at vores etablerede politikere og partier forkastes i samme grad
som det er sket i USA, Ukraine og andre steder. I
USA kan Trump bevare sin vælgerbasis’ støtte ved aggressive udmeldinger
mod resten af landet. Det er umuligt her i landet, fordi antallet af
vælgere, der begejstres over systematiske angreb på resten af
befolkningen, er forsvindende lille. Derfor er ethvert ekstremistisk
parti med en retorisk vellykket formand, altid lille her i landet.
Flertallet ligger i kompromisser hen over midten, dvs. i kedsommelig
fløjlstale. Populisme er ikke en eller
anden mystisk tendens i folks følelsesliv. Det fænomen, medierne kalder
’populisme’, opstår, fordi elendig ledelse har skabt stadig større
splid i befolkningen. Ud fra udtrykkets brug i store mediers daglige
dækning af politik, så er enhver politisk bevægelse, som ledes af en
fremragende taler, og som er så stor, at den truer etablerede partier,
populistisk. Mere mystisk er ordet ’populisme’ ikke. Læs
Demokratiets
uartige vælgere, kommentar. Læs
Den
snorkende elite, kommentar |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|
