Først lagt op
15-11-2019;,senest
opdateret 18-11-2019 13:06:44 Weekendens politiske komedieDet er komisk, at vi i denne weekend skal se uenigheden om, hvordan Mandag Morgens stue-urene kendsgerninger bør håndteres, opført som dramaet ”Venstres interne strid om udlændingepolitikken”. |
|
|
|
Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, har udsendt en skriftlig kommentar: ”Der skal vist mange års retoriske studier til at gøre det til en stor konflikt.” Konflikten er i Venstre, som har Inger Støjberg som næstformand. Op til weekendens landsmøde har fem af partiets MF’ere fået optaget et debatindlæg i Jyllands-Posten. Her går de imod et indlæg, som Inger Støjberg havde i begyndelsen af måneden i B.T. i anledning af en undersøgelse fra Mandag Morgen, der viste, at 28 % af danskerne mener, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. Både i Støjbergs og i de fems indlæg sejrer banaliteter og platheder over kontroversielt stof. Støjberg siger, at hun er bekymret over, at islam ofte bruges som bortforklaring og undskyldning for vold og andet, men at det ikke betyder, at hun er racist. De fem MF’er siger, at ”vi skal ikke tøve med at vise udgangen til dem, der hellere vil bo i et land, hvor sharia og social kontrol er fremherskende.” De er enige om, at det er forkert at sende velfungerende muslimer ud af landet, fordi et mindretal af muslimer dominerer kriminalstatistikkerne. Uenigheden handler i virkeligheden om den rette håndtering af Mandag Morgens undersøgelse. Her benytter Støjberg lejligheden til at slå nogle pointer fast. Det finder de fem MF’ere forkert. De havde helst set undersøgelsen fortiet. Ligesom næsten alle medier i landet har gjort. Det er komisk, at vi i denne weekend skal se uenigheden om, hvordan Mandag Morgens stue-urene kendsgerninger bør håndteres, opført som dramaet ”Venstres interne strid om udlændingepolitikken”. Med en politisk ordfører, der svømmer i et hav af Venstre-eksperter i retorik. |
|
|
Læs Splatterfri
undergang, Køllebank
Læs Selvskabte
sensationer, Køllebank
Læs Integrationspotpourri, Kølletæppebank
Læs Indvandringens
lidelseshistorier, Kommentar
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|
|
|