FORSIDE KJOELLER.dk

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

 

Først lagt op 24-01-2020,,senest opdateret 24-01-2020 17:40:29

Kølletæppebank

Monty Python

Det var kun muligt at løse opgaven, fordi man i filmen erstattede Jesus som hovedperson med den fiktive figur Brian, som af omgivelserne bliver gjort til profet, selv om han er og vedbliver med at være et yderst almindeligt, forvirret menneske.

 

Verden skriger på, at muslimer laver en satire over deres eget religiøse vanvid. Den kan passende hedde 'Life of Ahmed' efter inspiration fra 'Life of Brian'.

 

 Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

 

 

 

 

Indhold

Store, gamle fisk 1

17-05-2015: Råd i anledning af Lystfiskeriets dag: Lystfiskere med meget store, men også ret gamle fisk bør studere Monty Pythons papegøjesketch, hvis de vil gøre karriere ved konkurrencerne. 1

Life of 1864 1

05-11-2014: Folketinget bør bevilge John Cleese midler til at lave en opfølgning af ”1864”, som kan samle nationen igen. De kosteligste absurd-komiske Monty Python-replikker kan hentes direkte i Bornedals serie 1

7-1 1

12-07-2014: Det er med fodbold som med politik. Det bliver ikke bedre, end når kommentatorer og eksperter bliver afsløret som de selvhøjtidelige markedsgøglere, de er. F.eks. da Tyskland slog Brasilien 7-1, og Løkke reddede sig med kælderscoringer i en timeout 1

Ibens inkvisition 1

04-04-2014 1

Litterært tyveri hævnet 1

25-12-2013: Hedegaard bør kaste et stort sort klæde over sig, skære en revne foran til øjnene og tale med fistelstemme som kvinderne i Monty Python. Så kan han træde frem i danske medier som Hassans undertrykte muslimske kusine, sige hvad han altid har sagt og få stor succes. Omsider. 1

Life of Ahmed 1

15-09-2012: Verden skriger på, at muslimer laver en satire over deres eget religiøse vanvid. Den kan passende hedde 'Life of Ahmed' efter inspiration fra 'Life of Brian' 1

Monty Nonbo 1

29-01-2012 1

 

 

 

 

Store, gamle fisk

17-05-2015: Råd i anledning af Lystfiskeriets dag: Lystfiskere med meget store, men også ret gamle fisk bør studere Monty Pythons papegøjesketch, hvis de vil gøre karriere ved konkurrencerne.

I anledning af Lystfiskeriets dag, søndag d. 17/5, oplyser Sportsfiskerforeningen, at ”små fisk giver store oplevelser.”

Utvivlsomt, men ved fiskekonkurrencer er størrelsen afgørende. Og fangsttidspunktet.

Forleden afviste to kontrollanter således en deltager, som kort efter en konkurrences start indleverede to meget store havørreder. Kontrollanterne fandt, at fiskene havde en tanke. Deltageren trak straks sine fisk tilbage.

Men enhver, som kender den berømte Monty Python-sketch med den døde papegøje, ved, hvor gode muligheder der er for at overbevise om, at et stendødt kræ stadig lever – her: at fisk, som døde før konkurrencen, er friskfangede.

Når kontrollanten siger: ”Farven er forkert”, er svaret: ”Det er en meget sjælden art.” Når kontrollanten siger: ”Lugten er fæl”, er svaret: ”De fik desværre lidt for meget hvidløg i salaten i går til aftensmaden.”

Lystfiskere med meget store, men også ret gamle fisk bør studere papegøjesketchen, hvis de vil gøre karriere ved konkurrencerne.


Life of 1864

05-11-2014: Folketinget bør bevilge John Cleese midler til at lave en opfølgning af ”1864”, som kan samle nationen igen. De kosteligste absurd-komiske Monty Python-replikker kan hentes direkte i Bornedals serie

I anledning af at John Cleese fyldte 75 i sidste uge, kan man spørge, hvorfor DR ikke headhuntede ham til at lave en bredt elsket film om vores skæbnesvangre nederlag i 1864, i stedet for den bedrøvelige digter, Ole Bornedal.

Cleese og Monty Python-holdet klarede en langt større udfordring, dengang de lavede en munter film om Jesus, nemlig ”Life of Brian”, som i dag står som et komisk mesterværk, der samler folk ved at udløse velgørende latter om et tungt emne, samtidig med at man bliver klogere.

Det var kun muligt at løse opgaven, fordi man i filmen erstattede Jesus som hovedperson med den fiktive figur Brian, som af omgivelserne bliver gjort til profet, selv om han er og vedbliver med at være et yderst almindeligt, forvirret menneske.

Nu er toget med ”1864” tøffet afsted, desværre. Men det er ikke for sent til, at Folketinget bevilger Cleese midler til at lave en opfølgning af ”1864”, som kan samle nationen igen.

De kosteligste absurd-komiske replikker kan hentes direkte i Bornedals serie. De skal bare iscenesættes og spilles af Cleese og Monty Python for at nå det sublime.


7-1

12-07-2014: Det er med fodbold som med politik. Det bliver ikke bedre, end når kommentatorer og eksperter bliver afsløret som de selvhøjtidelige markedsgøglere, de er. F.eks. da Tyskland slog Brasilien 7-1, og Løkke reddede sig med kælderscoringer i en timeout

I anledning af Tysklands 7-1-sejr over Brasilien udtalte Morten Olsen: "Faktisk var Brasilien-Tyskland en ærgerlig oplevelse for hele fodboldverdenen. For ja, det var da skamfuldt."

Ja, måske skamfuldt for fodboldverdenens inderkredse. Men for alle os andre var det vidunderligt endelig at se en fodboldkamp, hvor der skete noget uforudsigeligt. Og hvor det uforudsigelige blev ved og ved. Og hvor alle eksperter og kommentatorer blev slået til tælling.

En groggy kommentator på TV blev således ved med at kritisere brasserne for at forsøge at angribe. Han var gået i panik og krævede gennem hele anden halvleg i Monty Python-stil, at Brasilien forsvarede deres 0-7-føring med alle mand i straffesparkfeltet.

Det er med fodbold som med politik. Det bliver ikke bedre, end når kommentatorer og eksperter bliver afsløret som de selvhøjtidelige markedsgøglere, de er.

Således som det også skete dengang Løkke reddede sig med kælderscoringer i Odense i en timeout i lodret modstrid med alle eksperter. En ærgerlig oplevelse for hele den politiske verden – og skamfuldt, ja, men en fest for alle andre.


Ibens inkvisition

04-04-2014

Iben Tranholm, katolsk debattør, er blevet krænket over, at de to humoristiske Price-brødre i et af deres evindeligt kværnende madpornografiske programmer på TV har brugt en madonna-figur som kødhammer.

Det får så James Price ud i en længere forsvarstale i Berlingske forleden. Han inddrager både Monty Python og Cirkusrevyen, hvor tre katolske præster i en vise sang en undskyldning for ”det med de små drenge.”

Men James har misforstået, hvis han tror, at han kan få Iben Tranholm til at se noget komisk i katolicismen. For hvis hun først begyndte at le ad sin religion, er det ikke sikkert, at hun nogensinde kunne stoppe. Og så ville hun ikke ved selv den mindste anledning kunne fylde sin Facebook-side og en masse medier med grove forbandelser til gavn for sit debattør-image som mere katolsk end selveste paven.

Derfor kan selv en konfliktsky, harmløs TV-kok, der bare vil underholde, ikke undslippe Ibens katolske inkvisition.

Tværtimod, jo mere glade kokke og humorister kilder hendes latterorganer, jo mere svovl må hun lukke ud af munden, for at ingen skal tro, hun får latterorgasmer.


Litterært tyveri hævnet

25-12-2013: Hedegaard bør kaste et stort sort klæde over sig, skære en revne foran til øjnene og tale med fistelstemme som kvinderne i Monty Python. Så kan han træde frem i danske medier som Hassans undertrykte muslimske kusine, sige hvad han altid har sagt og få stor succes. Omsider.

Lars Hedegaard og Yahya Hassan siger det samme om islam, ghettoer og indvandrere fra arabiske lande. Men Hedegaard har sagt det meget længere end debutanten Hassan.

Begge er under PETs beskyttelse. Men Hedegaard må i uhonorerede debatindlæg forsøge at råbe offentligheden op fra sit hemmelige PET-skjul, mens Hassan skovler penge ind på sine foredrag og sin storsælgende digtsamling, som rummer alle Hedegaards tanker.

”Jeg har den forkerte afstamning og hudfarve og hedder Lars,” konstaterer Hedegaard opgivende forleden i Berlingske.

Rigtigt, og derfor bør der handles!

Hedegaard bør kaste et stort sort klæde over sig, skære en revne foran til øjnene og tale med fistelstemme som kvinderne i Monty Python.

Så kan han træde frem i danske medier som Hassans undertrykte muslimske kusine, der gør oprør mod indvandrerghettoens kvindeundertrykkelse, snyd med social bistand og vold.

Som Hassans tilhyllede kusine kan Hedegaard så bare sige alt det, han altid har sagt, men han vil nu få flere forsider på Politikens 2. sektion.

Verden er uretfærdig; derfor må man være snedig. Og hævnen vil være fortjent.


Life of Ahmed

15-09-2012: Verden skriger på, at muslimer laver en satire over deres eget religiøse vanvid. Den kan passende hedde 'Life of Ahmed' efter inspiration fra 'Life of Brian'

Når Groft sagt ser de arabiske folkemasser te sig som vilde, når de forsvarer profeten, så tænker han på de berømte scener i Monty Pythons satiriske mesterværk Life of Brian (1979), hvor en folkemasse, som er angrebet af religiøst vanvid, ophøjer forskellige ting, som den nyslåede, ufrivillige profet, Brian, taber på sin flugt fra folkemassen: en kalabas, en sandal.

Ophøjelsen sker ved at en af forfølgerne løfter genstanden mod himlen og råber henrevet, at tingen er hellig. Og hvis resten af folkemassen tilslutter sig påstanden, så er tingen faktisk hellig. Og så kan der straks dannes en fanatisk fraktion, som dyrker lige netop denne genstands hellighed – og som derfor straks bekriger andre fraktioner, fordi de er vantro.

Så vidt Groft sagt er orienteret har kristne verden over leet deres mave i laser af denne satire, uden at det har svækket deres tro eller truet deres gud.

Derfor håber Groft sagt, at også muslimer inden længe vil kunne le sammen af en fremragende satirisk film, som de selv laver, og som f.eks. kan hedde Life of Ahmed. Gerne med idiotisk hærgende folkemasser.


Monty Nonbo

29-01-2012

Monty Python har en udødelig sketch, hvor nogle ældre herrer sidder i klubben, skælder ud på ungdommens blødsødenhed og søger at overgå hinanden i at have haft en kummerlig opvækst.

Den ene fik kun en sten som kæledyr. En anden fik hver morgen lov til at slikke på fortovet som morgenmad. En tredje voksede op på bunden af en mergelgrav. Og så videre. Den kreative elendighed sprænger grænser til alles fryd.

Men nu har Venstres MF Karsten Nonbo faktisk overgået denne klassiske, absurde sketch.

Først hånede den modne Nonbo unge klimademonstranter for at være en samling ”sølle klynkere”. Og så fulgte han op.

Ikke med praleri over egen hårdførhed. Næh, Nonbo tog bagbundet plads med sin personlige MF-ende direkte på den kolde asfalt på TV2’s parkeringsplads.

Mange ryster på hovedet over Nonbos nonsens. Men enhver kan jo se, at Monty Nonbo har fået stor succes i alle medier. 

Groft sagt håber derfor, at mange flere grå MF’ere, inspireret af Nonbo, vil lade deres indre gæk springe ud som Monty.

 

 

 

 

 

 

 

Læs flere Kølletæppebank.

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

 

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

 

 

 

 

Kjoeller.dk

Seneste kommentarer

KjoellerNEWS

Alle bøger

 

 

 

 

Senest opdateret 24-01-2020 17:40:29

 

 

© klaus@kjoeller.dk