Først lagt op
29-05-2020,,senest opdateret 29-05-2020
14:09:00 |
||||
Angela Merkel og Emmanuel Macron står sammen med EU-kommissionen i spidsen for en genopretningsplan efter coronakrisen på tusind milliarder euro. De vil bl.a. forære enorme beløb til Italien og Spanien. Derimod går Danmark, Sverige, Østrig og Holland ind for at man i stedet udlåner de nødvendige beløb til Italien, Spanien og andre hårdt ramte. Men ingen med indsigt i nationaløkonomi og EU kan tro på, at man nogensinde får vredet udlånte, enorme midler tilbage fra Italien og Spanien. Så spørgsmålet, som hjælpsomme lande og EU må stille sig selv, er: Hvordan iscenesætter vi bedst enorme beløb, som vi godt ved, vi aldrig får tilbage? Fordelen ved låne-iscenesættelsen er, at långiveren signalerer, at man tror det allerbedste, her om lande som Italien og Spanien. Bagdelen er at man virker smålig og kynisk. Danmark signalerer altså stor tillid, fordi vi tror på, at vi faktisk får penge tilbage ved at kalde pengene ’udlån’. Helt modsat EU, som her helt fra starten ikke engang gider lade som om, der over for disse lande er forskel på gave og lån. Og så scorer man straks idealismen, mens vi danskere virker kyniske. Og hvis Danmark om nogle år kaster sig i selen for at få de udlånte midler tilbage, bliver landets kynisme bare værre. |
||||
Læs Kort og gult
i de rette omgivelser. Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|