|
|||||||||
|
Først
lagt op 19-01-2021;,senest opdateret 19-01-2021 13:56:54
Svensk coronaskandale
Nogen bør
hjælpe Sverige, inden landet udraderes af svenskernes autoritetstro,
konfliktskyhed og enestående evne til at skjule dødbringende ting ved
at lade som ingenting og håbe det så bare går over af sig selv. |
|
||||||
|
Den svenske coronahåndtering tegner sig som en stadig klarere skandale. Tidligt valgte man en strategi som enhver efterhånden kan se er forkert. Den forkerte strategi er stadig anført af dens ophavsmand, statsepidemiolog Anders Tegnell som fortsat suverænt leder coronaslagets undergang. Svenske ministre undgår i mere og mere påfaldende pinlig grad at gribe ind ved enhver lejlighed. Hertil kommer at landets politiske opposition kører en linje som tilsyneladende går ud på kun at kritisere lige netop tilstrækkeligt til, at man ikke får ansvaret for skandalen senere, når der næste gang skal være valg til rigsdagen om et par år. Men hvad så med de svenske demokratiske massemedier? De må da så give politikerne det glatte lag på grund af deres skingrende inkompetente passivitet? Glem det. Det eneste kritiske coronamedie er Expressen. Nogen bør hjælpe Sverige, inden landet udraderes af svenskernes autoritetstro, konfliktskyhed og svenske mediers enestående evne til at skjule dødbringende ting ved at lade som ingenting og håbe det så bare går over af sig selv. Men det er op ad bakke for udlandet at hjælpe, da erfaringen viser at Sverige opfatter sig selv som et højerestående land som alle andre lande, specielt Danmark, skal skynde sig at lære af, før det er for sent. |
|
|||||
|
|
|
|||||
|
|
|
|||||
|
|
|
|||||
|
|
|
|||||
|
|
|
|||||
|
|
||||||
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|