|
|
|
|
|
|
|
|
||||||
|
|
Først lagt op
21-02-2120,,senest
opdateret 22-02-2021 09:42:00
Marslanding i alle fag!
Vellykkede Marslandinger er
desværre kun mulige i naturvidenskab. De savnes inderligt i humaniora
og i samfundsvidenskab.
|
|
||||||
|
|
Den succesfulde Marslanding i denne uge fyldte vist os alle med stolthed. Det er en sejr for en masse teknikere som har arbejdet sammen om apparatet der sendes derop. Men det er også en sejr for den naturvidenskabelige forskning som det bygger på. At landingen lykkes bekræfter sandheden og virkeligheden af al den bagvedliggende forskning. Sådanne landinger er desværre kun mulige i naturvidenskab. De savnes inderligt i humaniora og i samfundsvidenskab. Manglen på rumlandinger i disse fag betyder at de helt domineres af ideologi og netværk. En oprører i naturvidenskab kan sejre ved at hans eller hendes sandheder faktisk viser sig at få rumfartøjet til at lande, mens det etablerede netværk sender fartøjet i åbenlys kollision ved hjælp af gamle sandheder. Men i humaniora og samfundsvidenskab findes ingen rumfartøjer, så her kan en oprører kun sejre, hvis hans eller hendes sandheder faktisk glæder det netværk som sidder på magten i den institution som oprøreren er afhængig af. Det betyder at i humaniora og samfundsvidenskab er lodret oprør i praksis umuligt. Det er ikke bare beklageligt; det er en katastrofe for disse videnskabelige aktiviteter. De går kort sagt op i kammerateri og etablerede meninger i de hierarkier som har magten. Det eneste område hvor man kan sige disse områder har et direkte forhold til virkeligheden, er i den faktuelle beskrivelse af de tekster, de producerer, og de møder der holdes: Hvornår er teksten fra? Og hvilken titel har den? Hvem var med til mødet? Hvordan ser den tekst ud som blev vedtaget? Over dette helt konkrete niveau hersker udelukkende fantasien, dvs. her er det op til den ideologiske og videnskabsteoretiske diskussion, hvad der gælder. Og i den slags diskussioner bestemmer det hierarki suverænt som sidder på magten. Og deres sonder lander altid på Mars, hvis de ønsker det. Det bestemmer de nemlig selv. Det fører ind imellem til oprørende absurditeter. I øjeblikket har Frankrigs præsident Macron forsøgt at skabe en særlig fransk variant af islam og få landets muslimer til at indrette sig efter den. Fx ved at de lover at respektere republikken. Det blev vedtaget af et ret stort flertal i parlamentet. Men på universitetet, hvor videnskabelighed egentlig burde dominere, har det medført lidenskabelig modstand. Dér hersker stor sympati med den originale mellemøstlige islam. Det kan minde om situationen her i landet i begyndelsen af 1970’erne hvor ræverøde politiske ideer dominerede vores universitære offentlighed i skarp kontrast til resten af samfundet. Det betød at forskere som ikke utvetydigt luftede socialistiske ideer ved enhver lejlighed, var yt med deres videnskab. Den naturvidenskabelige Marslanding vi lige har oplevet, har gjort os stolte. Men en humanististisk og samfundsvidenskabelig Marslanding får vi først når vi har revolutioneret vores universiteter, så de etablerede hierarkier af lærde ikke suverænt selv bestemmer, hvor deres sonder lander. Det er lettere sagt, end gjort. |
|
||||||
|
|
|
|
||||||
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|
|||
|
Senest
opdateret 22-02-2021
09:42:00 |
|
|
||||
