|
|||||||||
|
Først
lagt op 25-02-2021;,senest opdateret 25-02-2021 15:21:11 Vrøvlets varmende vaccine-tis
Skær dog
igennem fra start og sig ligeud at et vaccinepas som ikke kan bruges
til noget, er nøjagtigt lige så værdiløst
som et ugyldigt kørekort |
|
|||||
|
Alle EU's regeringschefer er enige i at det kan være en god ide med coronacertifikater til borgere som er vaccineret. Men man er ikke enige om, hvad disse certifikater eller coronapas skal kunne bruges til. Frankrig og Tyskland er mod at certifikaterne skal kunne bruges som bevis på at man er blevet vaccineret og derfor godt kan opholde sig på steder og deltage i arrangementer for coronavaccinerede. Tjah, det gør jo vaccinationen ubrugelig, hvis man ikke – med eller uden pas – kan opholde sig på steder eller deltage i arrangementer, hvor vaccination kræves. Men selvfølgelig er det da altid dejligt at vide at man er vaccineret, selv om man – til man dør af ælde – bare fortsat skal optræde udadtil som om man ikke er vaccineret. Forklaringen på det åbentstående vanvid i sagen, er vel bare, at EU har skullet undgå ødelæggende splid mellem lande der er for og imod certifikat. Det foreløbigt forenende kompromis har så været at vedtage certifikatet, men samtidig understrege at man stadig var helt uenige om hvad det skal bruges til. Som at tisse i bukserne for at nyde varmen og udsætte udfordringerne med voksende stank, indtil bukserne vaskes. Som EU-borger vil jeg protestere mod at vi til stadighed bombarderes med plimskøre selvmodsigelser som denne. Skær dog igennem fra start og sig ligeud at et vaccinepas som ikke kan bruges til noget, er nøjagtigt lige værdløst som et kørekort, der ikke kan bruges til at vise politiet at man har lov til at køre. Lad EU gå i spidsen for fyndig sproglig klarhed. |
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|||||
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|