|
De 262 underskrivere af
debatindlægget ”Ane Halsboe-Jørgensen, Fortæl os, hvor og hvornår vi
har bedrevet noget, vi ikke må?’” i dagens Politiken (7/6 2021)
demonstrerer en nærmest ufattelig politisk naivitet. Forskerne reagerer
på anklager om politiseret forskning ved straks at kaste sig ud i en
politisk demonstration, som ovenikøbet bringes som forside på
Politiken. Herved bekræfter de anklagen om politisering og giver deres
anklagere mere vind i sejlene. Det er kort sagt torskedumt.
At forske og formidle i politisk
brandbare emner kræver altid en god, sikker politisk indsigt. Kunsten
er undgå at få spoleret sin forskerstatus ved igen og igen at blive
taget til indtægt af en bestemt gruppe politiske partier. Derfor skal
hårde kendsgerninger som bestemte partier især kan bruge direkte, altid
garneres med prosa som tydeligt signalerer at man gør sig umage for at
balancere politisk. Dette er barnemad for enhver der forsker i
politiske partier, mediers politiske dækning og lignende. Men det bør
være den lille ABC for enhver som forsker i varme politiske emner.
Hvordan bør man så ideelt set som
forsker reagere på anklagen om politiseren? Man bør med godt humør og
kampgejst konkret påvise hvor anklagerne tager fejl. Derimod er en
fælles, generel afvisning og floksygemeldinger døden: Det bekræfter
kritikerne i at de rammer.
Sådan er politik eller ”poletæk”.
Og poletæk fortsætter, uanset hvor mange der tror de kan melde sig ud,
fordi de kommer fra en højere, upolitisk virkelighed.
|
