Et fremragende arbejdsredskab for både politikere, Iobbyister, spindoktorer og chefer og for de vælgere og medarbejdere, der gerne vil vide, hvad de kan blive udsat for, og som har lyst til at tage del i spillet om magten.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidendde

 

Bogen anbefales med den varmeste kynisme.

Jakob Levinsen, Jyllands-Posten, 5 stjerner

 

 En fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen

Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen. (Anna Libak, Weekendavisen).

 

Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora. (Erhvervsbladet).

 

Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende. (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet)

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

Bibliotekerne, lektørudtalelse

2021, 14. oplag

2016, print on demand

2015, print on demand

 

 

 

 

 

Først lagt op 03-09-2021; senest opdateret 03-09-2021 13:47:05

 

Foto fra ekstrabladet.dk, 03-09-2021,

 

 

Vølvens gys

Selv dansk skrivepresses traditionelle politiske frækkert, Ekstra Bladet, tynges nu under artighedens rædselsterror

 

 

 

Det er foruroligende at opleve Ekstra Bladet i spidsen for bevægelsen Mere seriøs politik. I sin leder i dag (03-09-2021) spørger Ekstra Bladet bl.a.:

”MEN hvori består det dristige for en minister i at tage en maske på og gemme sig? Hvor absurd. Det burde være omvendt.”

Og bladet konkluderer:

”PROBLEMET er, at alt det poppede fylder mere end det egentlige. Dels er det sikkert sjovere og herligt ufarligt. Dels er der rigtig mange vælgere, der godt vil se det! Og som lige glemmer, at politik ikke kun er tivoli og selfies. Det er hårdt arbejde og mod til vedholdende at stå op for det, man vil og tror på.”

 

 

Tjah, problemet for danske avislæsere er at et af vores historisk set, frækkeste og mest oprørske blade, Ekstra Bladet, nu tilsyneladende mener at alle vælgere higer efter politisk substans. Tilsyneladende ved bladet ikke at højst 6 % af vælgerne er i stand til at fatte politisk substans. Det er i denne lille gruppe af vælgere at TV-udsendelser som ”Mogensen & Kristiansen”, ”Tirsdagsanalysen”, ”Besserwisserne” og hvad de ellers hedder, finder deres seere. De resterende 94 % vælgere er yderst tilgængelige for Maskespil af alle arter.

En grundregel for at udbrede politisk forståelse i et demokratis befolkning, er Kingos lov: Man styrker vælgernes tro på sin politik ved at fremføre rædselsvækkende eksempler på, hvad modstanderens politik indebærer. [Loven er opkaldt efter salmedigteren Thomas Kingo (1634 – 1703), hvis salmer rummer mange saftige, inspirerede vers om jordelivets elendighed, men kun få, blodfattige vers om himmerigets velsignelser.

Når Ekstra Bladet her går i flæsket på den ny Kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen – og mange andre medier har også været ude i samme ærinde -- så fungerer det perfekt for ministeren i forhold til de 94 % der ikke følger specielt med i det politiske. Ekstra Bladet fremfører i lederen rædselsvækkende eksempler på, hvad denne ny minister straks har gjort. Hun er derfor nu kendt af alle i landet, og ikke kun af de højst 6 % politiske elite-borgere.

Men, indrømmet, politisk forståelse er krævende at håndtere, så alle bliver glade: Der er tale om et paradoks:

Forståelsesparadokset:  Den officielle forventning om, at borgerne har ressourcer (uddannelse, tid, motivation) til at fatte den politiske substans, strider mod den politiske kommunikations realiteter. Denne modstrid udgør forståelsesparadokset. Paradokset manes væk ved hjælp af erklæringer, som hylder borgerens dyder, og som tager stærkt afstand fra ”procesjournalistik”.

(Læs evt. mere om disse tanker – og meget andet, beslægtet – i de to bøger nederst på siden)

 

Læs

 

Læs

 

 

 

Læs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk