Men
sygeplejerskerne kan selvfølgelig ikke bare gå ud og sige: ”Hvis
Danmark ønsker at vi sygeplejersker skal gøre en ekstra indsats lige
nu, så må staten straks imødekomme vores krav fra den aktion, som man
tvang os til at stoppe for nyligt efter flere ugers forgæves kamp.”
Det
dårlige ved den argumentation er, at sygeplejerskerne tvinger sig til
sejr. Det skaber had. Og vil desuden stride mod mange sygeplejerskers
selvopfattelse: Det er ikke bare et job, man har. Det er en gerning som
kræver en særlig holdning til ens medmennesker.
Kunsten
er at gøre det med en argumentation som befolkningen accepterer. Så vil
sygeplejerskerne omgående få penge, og alle bliver lykkelige.
Det
kan fx ske ved at sygeplejerskernes forkvinde, Grete Christensen,
formand for Dansk Sygeplejeråd, straks går i alle medier og betror sig
til danskerne: ”Helt ærligt: Jeg kan ikke som forkvinde for
sygeplejerskerne holde til at vores land først ydmyger os, og derefter
tværer ydmygelsen ud ved at regne med at vi nu bare pukler løs til
gammel løn mod coronaen for at redde landet. Hele ledelsen bakker mig
op. Derfor trækker vi os øjeblikkeligt fra ledelsen af danske
sygeplejersker.”
Samtidigt
skal sygeplejerskenes mest rabiate lokalafdelinger landet over gå ud og
aktionere så energisk de kan, for at ledelsen bliver.
Da
ingen statsminister kan overleve en coronakrise med alle sine
sygeplejersker i etisk velbegrundet kaos, vil de omgående få penge. Og
ledelsen vil blive inviteret i Statsministeriet – og genoptage sine
funktioner på statsministerens udtrykkelige opfordring. En opfordring
som transmitteres i alle medier.
|