De
gamle drenge går nu frem i FE-sagen. Den legendariske tidligere
departementschef i Justitsministeriet, Michael Lunn, fyldte lørdag
(12/2) hele Politikens forside med et kronikagtigt indlæg. Han deltager
ellers aldrig i den offentlige debat. Samme dag trådte også Anders Fogh
Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen frem med fælles debatindlæg med
lignende indhold.
Det
korte af det lange i indlæggene er en erklæring af fuld tillid til den
for tiden byretsfængslede FE-chef Lars Findsen. Da hverken Lunn, Fogh
eller Ellemann kender FE-sagens skjulte sider, vejer den rå
tillidserklæring til Findsen tungt: tre erfarne, tidligere topledere i
vores politisk-administrative system, som også har godt personkendskab
til Findsen, træder frem og giver deres generelle vurdering. Og de
træder frem på eget initiativ, fordi de finder sagen enestående farlig.
Og de følges op af tidligere topembedsmænd som Anders Troldborg,
Michael Christiansen og Nils Bernstein.
Historien
er klar: Under den netop fratrådte forsvarsminister Trine Bramsen har
man håndteret Lars Findsen usmart, ja skadeligt for Dannmark. Medmindre
han direkte havde overdraget tophemmeligheder til en fjendtlig magt –
hvad ingen tror, han har – burde han aldrig være buret inde med den
offentlige støj det giver. Ikke kun her i landet, men verden over. Det
hele burde være behandlet internt og fortroligt. Netop fordi det han
anklages for, er hemmeligt, bliver hans offentlige fængsling til klar,
selvskadelig adfærd for Danmark.
Men
det værste for vores land er at en sådan sag mod landets FE-chef er så
stor, at det i realiteten er statsministeren der har styret den, med
den tidligere forsvarsminister som håndlanger. Så de gamle drenges
avistekster om en tåbelig styring af sagen indgår i høj grad også
allerede i vores næste valgkamp.
Nu
venter vi alle så bare på at statsministeriet finder en anstændig
offentlig grund til at slippe Findsen ud, uden landet tager yderligere
skade.
|