Putin
menes at være i sit andet ægteskab, og her have tre børn med en
tidligere sportsstjerne. Hun og børnene blev sendt til Schweiz et par
uger før krigen begyndte. Schweiz, som normalt holder sig udenfor alle
stridigheder, men som i Ukrainekrigen helt uventet har meldt sig til
flere af EU’s sanktioner. Det gør landet usædvanligt uegnet til
skjulested for Putins familie.
Men
det er ikke den eneste udfordring i Putins børnefamilie. Det er ikke
spor let at føre blodig krig, samtidig med man er far i en børnefamilie
– om end på fysisk afstand. Børn skal jo præges i en god retning af
forældrene. Også moralsk.
Derfor
forstår man pludselig Putins mystiske forklaringer på TV om at han ikke
fører en krig, men leder en speciel militæroperation som har til formål
at nedkæmpe et nazistisk oprør og angreb på Rusland. Det er præcis den
slags som børn kan se en god mening med, når de ser deres højt elskede
far optræde på TV.
Og
børnene vil også forstå, hvis Putin efter at have tabt krigen og/eller
mistet jobbet som Ruslands leder skal ud at sejle på den flotte
privatejede yacht til 4,7 mia kr. som venter i en havn i Italien.
Sejlads på den yacht resten af livet kan i virkeligheden i børnenes
øjne kun være en kæmpe belønning til Putin for alt det gode han har
ydet som folkevalgt leder. Så kan folk i øvrigt sige hvad de vil.
Putins yacht, ”Scheherezade” til
4.7 mia kr. Foto: Wikimedia/Creative commons
|