Molslaboratoriet
er Naturhistorisk Museums feltstation og ligger midt i Nationalpark
Mols Bjerge. Heste og kvæg lever vildt på arealerne - såkaldt rewilding
- og området er et hotspot for biodiversitet.
Formålet
er at blive klogere på den naturlige dynamik som kan ske i dansk natur.
Det
viser sig på museets Facebook-side at det naturhistoriske museum
fungerer fint, så længe det handler om at de besøgende går rundt og
iagttager sommerfugle og lignende flyve rundt mellem blomster og andre
gevækster.
Derimod
har man på det seneste iagttaget adfærd mellem dyr som kan virke yderst
anstødelig på gæsterne. Således har en flok tyre jaget og udsat to køer
for voldsomme parringsoverfald. De jog bl.a. den ene ko ned i et
mudderhul for derefter at kopulere med den på skift.
Jyllands-Posten,
som bringer historien 05-08-2022, spørger så museumsdirektør Bo Skaarup:
---
Er det naturligt at sådan en ”gruppebedækning” sker i en kvægbestand?
---
Ja, det er helt naturligt blandt kvæg og andre dyr, at hannerne kæmper
om at blive chef.
---
Hvorfor så gribe ind over for den naturlige dynamik?
---
Når tingene antager en voldsomhed, som vi ser her, må vi gribe ind. Det
er jo et dyrehold, og vi skal også overholde dyrevelfærdsloven.
Derfor
har museet nu skudt fire af de helt naturligt parringsgale tyre.
Det
lader til at kun sålænge dyrenes naturlige adfærd er anstændig ifølge
museumsledelsens vurdering, får dyrene lov at overleve på udstillingen.
|