Først lagt op 26- 08-2022,,senest opdateret 28-08-2022 11:17:21

 

 

Tørken har blotlagt 118 mio år gamle dinosaur-fodspor i Texas.

Foto: BBC. Paul Baker

 

 

Satellitbillede af atomkraftværket Zaporizjzja viser røgsøjlen fra branden tæt ved værket.

Foto: Fra TV2.dk

 

 

To billeder som ikke har noget med hinanden at gøre.

 

Og så alligevel: En tørkes blotlagte, fascinerende dinosaurspor bør ikke altid forbigås med tordnende stilhed om, hvor ufatteligt langt vi homo sapienser allerede er nået på den korte tid vi indtil videre har fået på kloden.

 

 

 

Fint, at pressen bruger tørken til at vise blotlagte spor af gigantiske, fascinerende, uddøde dyr. Sporene på det øverste billede er fra acrocanthosaurus, en tre-tået dinosaur, ca. 5 m. høj med en vægt på ca. syv tons.

Efter nogle hundrede mio år forsvandt dinosaurerne fra kloden for ca. 65 mio år siden. Bl.a. fordi kloden blev ramt af en meteor. Men det var de uden skyld i.

Vi mennesker, homo sapiens, har kun været her i godt 200.000 år, men vores hjernekraft er så enorm, at vi allerede i dag truer kloden mere end nogen dyreart tidligere har formået.

Dinosaurerne åd hinanden og den slags i flere hundrede millioner af år. Men uden de store katastrofer ud over individuelle dødsfald, sultkatastrofer og lignende. Vi mennesker har kun været her i 200.000 år og har allerede i flere årtier været i stand til at udrydde vores egen art og tage stort set alt andet liv med os i farten.

På en eller anden måde er det dybt imponerende, og bør vel ikke forbigås i stilhed. Men der er ingen penge i dette budskab. Folk mister humøret. Og indrømmet: Det er da rarere at lytte til tv-journalister som bevarer optimismen, selv om der nu stiger røg op tæt på det atomkraftværk som russerne har besat, og som ukrainerne stadig bemander. Og ganske vist ligner setuppet med den enevældige tyran Putin og de stadig bedre våbenforsynede ukrainere som løber ind i hinanden på gangene i det enorme atomkraftværk midt i Europa, indledningen til et uheld som får alting til at springe i luften, mens alle fralægger sig ansvaret. Men så længe medierne bevarer optimismen, kommer vi andre vel også igennem. Og hvis Jorden så alligevel går kaput uden nogen ansvarlig, så vil der jo heller ingen være til at fortælle historien og fortryde. Og heller ingen til at lytte.

Nåh, OK, måske maler jeg et lidt for sort billede. Men så er det sagt. Pyha, det lettede dejligt.

Og lad mig i hvert fald slå urokkeligt fast: En tørkes blotlagte, fascinerende dinosaurspor bør ikke altid forbigås med tordnende stilhed om hvor ufatteligt langt vi homo sapienser allerede er nået på den korte tid vi indtil videre har fået på kloden.

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs

 

Læs

 

Læs

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk