|
FE-skandalen
har været påfaldende præget af at Findsens tidligere ministre er blevet
ramt af voldsomme tavshedskramper når journalister bad om en kommentar
til bogens gengivelse af forhenværende forsvarsminister Trine Bramsens
replik til ham inden hjemsendelsen i utide:
”Jeg
er med på, at der ikke er noget at bebrejde hverken FE, din
indhentningschef eller dig. Men du har været med så mange år, at du
godt ved, at jeg skal kunne tælle til 90.”
Efter
både de Radikale, SF og vist også Enhedslisten nu går ind for hurtigt
at nedsætte en kommission, er der her på det seneste så i regeringen
pludselig opstået opsigtsvækkende klarhed og enorm vilje til at skære
to forhold i den ellers tavshedsbefængte sag ud i pap.
1)
statsministeren har ”fuldstændig afvist at der skulle være nogen form
for politisk forfølgelse i denne sag.” og 2) justitsministeren:
”Regeringen kan blankt afvise enhver anklage om politisk forfølgelse.”
Mærkeligt!
På
baggrund af den massive uvilje mod at udtale sig om selv de mindste
detaljer i sagen virker denne akutte klarhed utroværdig. Det ville
virke meget mere troværdigt med mere uklarhed og tavshed også i
spørgsmålet om Findsen har været udsat for politisk forfølgelse.
Og
det er ganske let. Fx kunne statsministeren og justitsministeren jo
bare udtale: “Ingen kommentarer. Enhver må forstå at jeg heller ikke
kan udtale mig om dette som om alt andet i denne dybt hemmelige sag.”
|
