|
Menneskehedens
sporløse forsvinden
Det
gode er, at hvis du læser denne tekst, er vi endnu ikke forsvundet i
universet uden nogen har opdaget det. 269 ord
Vi mennesker, som
højst har været her på kloden i 2-300.000 år, kan faktisk forsvinde
nårsomhelst uden nogen i universet nogensinde opdager det. Blive ramt
af et kæmpemæssigt løbsk himmellegene, af naturkatastrofer, epidemier.
Hvem skal opdage det, hvis vi alle tager billetten samtidig?
Denne elementære
indsigt bør gøre os alle mere ydmyge over i det hele taget at være her.
Vores religioner med udødelige, alvidende guder kan forsvinde sporløst
i al evighed. Geniale menneskelige videnskabelige opdagelser gå bort
som om de aldrig er blevet gjort.
Og kloden behøver
ikke engang gå under for at vi forsvinder sporløst. Faktisk har vi
allerede for årtier siden for en sikkerheds skyld udsendt satellitter i
universet med informationer om menneskeheden. Men universet er så
enormt og så rigt på væsner uden for vores forestillingsevne, at
sandsynligheden for at en satellit med informationer om menneskeheden
nogensinde vil blive observeret, endsige indfanget og forstået, er
uendelig lille.
Men samtidig kan vi
ikke bare falde til patten hos Putin og lignende typer af frygt for fx
at forsvinde i en atomkrig uden nogen opdager det. Derfor må vi…
Hovsa, her smuttede
hele mit ufuldendte budskab ovenfor. Pst borte. Jeg skrev det i morges
på min iPad under inspiration af danske mediers historie i dag
(23-02-2023) om at seks nyopdagede galakser er langt større end det var
ventet, de kunne være i så ung en alder. Men pludselig forsvandt min
tekst altså uventet ud i intetheden. Er formentlig bare kommet til at
trykke på en forkert knap.
Det gode er, at
hvis du læser dette, er vi endnu ikke forsvundet i universet uden nogen
har opdaget det.
|
