Et fremragende arbejdsredskab for både politikere, Iobbyister, spindoktorer og chefer og for de vælgere og medarbejdere, der gerne vil vide, hvad de kan blive udsat for, og som har lyst til at tage del i spillet om magten.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidendde

 

Bogen anbefales med den varmeste kynisme.

Jakob Levinsen, Jyllands-Posten, 5 stjerner

 

 En fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen

Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen. (Anna Libak, Weekendavisen).

 

Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora. (Erhvervsbladet).

 

Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende. (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet)

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

Bibliotekerne, lektørudtalelse

2023, paperback, 2. rev. udg. 17. oplag

2004, 2007, paperback, 2016- , print on demand

2015- , print on demand

 

 

 

 

 

Først lagt op 01-03-2023; senest opdateret 23-10-2023 12:38:17

 

 

Privatfoto fra jysk minkfarm

 

 

Nu blæser minksagen til evig tid

Minksagen er et lærestykke i, hvor slemt det kan gå for et erhverv som sparer på folk der i rette tid kan fortælle den oprørende historie som sætter liv både i medier og dermed også vælgere.

 

 

 

 

Minksagen får ikke for lidt i et af landets største dagblade, Jyllands-Posten, i dagens leder:

Og:

Lederen giver alle det glatte lag: Statsminister Mette, hendes departementschef Barbara, og de to andre partier i regeringen, vores amoralske politiske kommentatorer med mere. Og konkluderer at svaret på, hvem der har ansvaret, blæser i vinden. Og det kan vi ikke leve med.

Rigtigt!

Hvad gør man som lederskribent, når flertallet af vælgerne er stort set ligeglade med sagens juridiske substans? Måske synes vælgerne at det var synd for de små søde mink, som levede i små bure, inden de blev slagtet, så en lille flok jyske minkavlere kunne tjene kassen på at sælge skind til verdens rige? Og at det faktisk var godt at nogen omsider trods en masse juridisk ævl og kævl skar igennem og stoppede denne dyremishandel på heden. I hvert fald fik statsminister Mette trods skandalerne flotte stemmetal ved seneste valg. Og kunne derfor sætte sig myndigt for bordenden da trepartiregeringen skulle dannes.

Men det er selvmord for lederskribenter at skælde ud på vælgeres eventuelle uforstand og ligegladhed. Vi lever i et demokrati. Vælgerne har i princippet altid ret.

Men mindre kan også gøre det. Fejlen ligger hos minkavlerne selv. De har (havde?) en brancheforening, men den har på intet tidspunkt i forløbet mærkbart bearbejdet landets store medier med den sindsoprørende historie om, at det var skingrende ulovligt af politiet i november 2020 at ringe rundt og opfordre minkavlerne til straks at slå deres raske dyr ihjel. Dermed bliver minksagen et lærestykke i, hvor slemt det kan gå for et erhverv som sparer på folk der kan bide effektivt skeer med landets ivrigste politikere og topembedsmænd og til hver en tid sætte gang i landets medier, med rædselshistorier og skandaler, før det er for sent. Folk der i tide kan fortælle den historie som sætter liv både i medier og dermed også vælgere.

Det skete ikke. Derfor må vi nu alle leve med at minksagen blæser i vinden til evig tid.

 

 

 

 

Læs

 

Læs

 

Læs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk