Først lagt op 24- 05-2022,,senest opdateret 24-05-2023 11:17:58

 

 

 

 

 

Hovsa, vi er 16 mia kr. rigere end forventet. Privatfoto fra nyheder.tv2.dk/politik/ 24-05-2023

 

Mette slår Monty Python med Biden

Grundlovsdag skal Mette Frederiksen mødes med præsident Biden, USA. Og dette indslag i vores nationale politiske TV-realityshow rydder allerede hele fladen og gør os stolte.

 

 

Normalt gør det ikke så meget at vælgere ikke fatter nationaløkonomiske detaljer. For politik forstås i praksis på samme måde som ethvert TV-realityshow: gennem de personer der optræder og den elskov og det had som de vækker.

Men når hårde nationaløkonomiske ekspertdetaljer folder sig ud som en absurd Monty Python-sketch, så rammer det hårdt. Ikke de vælgere som altid forstår politik som TV-realityshow. Det rammer den elite som hårdnakket benægter at demokrati i praksis kun er muligt, fordi det i praksis kun kan forstås som et TV-reality-show.

Som nu trepartiregeringens totale fiasko med sin lidelseshistorie om at landet manglede penge og vupti så røg Store Bededag ad helvede til. Nu har regeringen så åbent indrømmet at man hovsa har fundet 16 mia kr ekstra. Sjældent har absurditeter sejret mere overbevisende i et dansk TV-realityshow.

Enhver som forstår politik som et TV-realityshow kan let se, at finansminister Vammen og hele regeringen nu står med et problem. De har klart fuppet vælgerne. Og nu er der så endnu en grund til vælgerflugt fra regeringen. Og enhver nationaløkonomisk, teknisk krævende udredning fra Vammen og andre af den økonomiske fornuft som måtte ligge bag Monty Python-sketchen, er forgæves, for den vil kun gøre sketchen endnu mere skør.

Men fortvivl ikke. For det virkelig sjove er at det alt sammen er ret ligegyldigt. For Grundlovsdag skal Mette Frederiksen mødes med præsident Biden, USA. Og dette indslag i vores politiske TV-realityshow rydder allerede hele fladen og gør os stolte.

 

 

Læs

 

Læs

 

Læs

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk