|
Det sker at jeg
nægter, ja protesterer og råber, når jeg ser TV.
De seneste uger har
der ind imellem været indslag i TV med soldater fra Ukraine, der har
mistet et ben i krigen mod Rusland. De er nu under genoptræning med
ben-attrap. Ikke for at overgå til civilt arbejde. Dem som blev
interviewet, brændte af iver for at blive i stand til at vende tilbage
til slagmarken, hvor kammeraterne stadig kæmper.
En af de
interviewede fremhævede at det sværeste ved genoptræningen var at få
hjernen til at acceptere at det ikke mere var et rigtigt ben den
styrede, men en attrap.
Gentager lige
budskabet: Yngre mænd, som får ben-attrapper, og som straks melder sig
klar til at kæmpe videre.
Hvor er fornuften?
Vi lever én gang. I et mirakel af et verdensrum, som vi kun kender en
mikrodel af. De to kræfter som siges at være de vigtigste for
universets eksistens, er stadig ukendte. Og alligevel foregår der i
øjeblikket en krig midt i civilationens vugge, Europa. En kamp, som
stinker langt væk af uvidenhed, vanvid og idioti.
Men al erfaring
viser, at det ikke mindsker galskaben at blive pacifist. Én teknisk
begavet galning som er villig til at bruge vold, er nok til at ødelægge
freden.
Så derfor er valget
indlysende: tilbage til fronten. Også selv om det betyder at universets
gåder nok forbliver ukendte vor tid ud.
|
