Først lagt op 28-09-2023,,senest opdateret 28-09-2023 13:49:18

 

 

 

 

 

 Jellingestenene. Privatfoto fra italiensk turistbrochure.

 

 

Runesten kræver god tid

 

Ravnunge-Tues sociale budskab nåede først danskerne efter 1058 år

 

Vores sociale medier er en opvisning i, hvor meget energi nutidens mennesker bruger på at blive kendte. Privatlivet blotlægges på opsigtvækkende måder. Kæledyr, slægtninge og vores mest lækre kropsdele fremvises i håbet om vækst i antallet af venner.

 

Anderledes med Thyra fra Vikingetiden. Hun behøvede kun 4 ubevægelige runesten i Jylland for i går i TV at blive berømt i Danmark som Vikingetidens herskende dronning. Takket være en ukendt skriverkarl, Ravnunge-Tue, som for mere end tusind år siden huggede sit opslag for hende i en sten som stadig står 30 km sydvest for Jelling: ”Ravnunge-Tue huggede dissse runer efter Thyra, sin dronning”.

 

Kort og klart. Ingen rablen, ingen manisk selveksponering med selfies. Hvor mange af gårsdagens hårdt oppustede, tingel-tangel-opslag på Facebook vil have lignende succes om 1058 år, dvs. i år 3081?

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

 

 

Læs

 

 

 

 

Læs

 

 

 

 

 

 

Læs

 

 

 

 

 

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

 

 

Boris