Et fremragende arbejdsredskab for både politikere, Iobbyister, spindoktorer og chefer og for de vælgere og medarbejdere, der gerne vil vide, hvad de kan blive udsat for, og som har lyst til at tage del i spillet om magten.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidendde

 

Bogen anbefales med den varmeste kynisme.

Jakob Levinsen, Jyllands-Posten, 5 stjerner

 

 En fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen

Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen. (Anna Libak, Weekendavisen).

 

Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora. (Erhvervsbladet).

 

Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende. (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet)

Aldrig udsendt til pressen, grundet forfatterens afsky for undertrykkelse.

Bibliotekerne fik dog mulighed for at lave en lektørudtalelse:

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

2023, paperback, 2. rev. udg. 17. oplag

2004, 2007, paperback, 2016, print on demand. ePub

2015- , print on demand. ePub siden 2013

 

 

 

 

 

Først lagt op 04-10-2023; senest opdateret 04-10-2023 20:29:51

 

 

 

 

 

Privatfoto fra TV fra Folketingets åbning 03-10-2023

 

 

 

Sæt satiren fri

Trepartiregeringen saboterer landets politiske TV-komedie med kedsomhed

 

 

 

 

Flere aviser har efter Mette Frederiksens første åbningstale i Folketinget som leder af SMV-regeringen peget på at hun – da hun skrev sin tale -- må have spekuleret over hvad hun skulle sige. Men alligevel rummede talen mange spørgsmål. Talen lød som om hun var tiltrådt i går, men det skete jo for næsten et år siden.

Men det er værre endnu. For hun har hele 3 spindoktorer (+ det løse) som skriver hendes taler. Talen med de påfaldende få svar er altså et kollektivt politisk retorisk kunstværk af det ypperste, som kun toptrænede taleskrivere kan præstere. Billedet af statsministeren som i ensom majestæt vrider sin hjerne for at finde geniale løsninger, er misvisende. Der er mindst 4 hjerner der blev vredet inden talen kunne holdes, hvis man regner statsministerens med.

En detalje, javel. Men politik er en yderst professionel business. Og det må man glæde sig over. Det er bare ikke så heldigt at denne business’ detaljer højst interesserer og forstås af 6 % af befolkningen = det mindretal som følger TV’s politiske magasinprogrammer, er medlem af politiske partier og som følger de store morgenavisers politiske dækning. Her er det så, at de politiske journalister fristes til at øge interessen hos de mange vælgere ved at skabe billedet af den ensomme taleskriver Mette som bakser med talen. Det skaber identifikation for alle de 94 % af vælgerne som bl.a. forstår politik gennem identifikation med personer i det TV-realityshow, som politik i demokratiet i virkeligheden er for ikke-nørdede borgere.

Det er i dette perspektiv at landets nuværende 3-partiregering er en alvorlig trussel for vores demokrati. En sådan regering hen over midten ødelægger fx de satiriske muligheder hos de to andre regeringspartier for at udstille de purunge socialdemokratiske ministre som stadig på TV optræder som om de er på prøve i deres første praktik ude i virkeligheden. Og tænk på hvad Løkkes uendelige klamren sig til magten i årtier – for tiden hos Moderaterne -- kunne inspirere til satire fra garvede politikere fra S og fra V. Og hvad den åbenlyst politisk bløde unge Ellemann måtte gå satirisk igennem fra Venstres traditionelle modstander S, hvis han ikke i øjeblikket var beskyttet af SMV-regeringens totale satirestop.

Trepartiregeringer hen over midten er dømt til at skrumpe. Et sådant satirisk humoristisk talentspild foregår ikke ustraffet i dansk demokrati.

 

 

 

Læs

 

 

Læs

 

Læs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk