Verden er god. Og
vores land er det bedste.
Vores lykke bygger
bl.a. på at vores land fungerer. Og lykken afhænger mere og mere af at
specielt nettet fungerer.
På Google finder
vi, hvad vi har brug for at vide. Sjældent står vores telefoner på
lydløst. På Netflix finder vi altid underholdning. Og rammer sygdomme,
fører vi på Sundhedsplatformen bog over elendighederne. Og Nato sikrer
freden.
Og alt dette
afhænger af at nettet fungerer.
I en artikel i dag
i Jyllands-Posten afsløres det, at vores tro på verdens godhed medfører
en tillid til at ingen ondsindet magt pønser på at lamme Danmark ved at
ødelægge nettet, som hele landet (og resten af verden) kommer mere og
mere i lommen på.
Nettet fungerer via
kabler som ligger helt frit i landet og i havet:
”Det er nemt at
komme ind og ud af Danmark. Det samme gælder nogle af lokationerne,
hvor fiberkablerne kommer ind fra havet og ud i landet. Man kan køre
helt op til dem. Derfra er det bare at køre en bil ind i udstyret, og
så er der alvorlige problemer”, udtaler en ekspert.
Hvornår vågner
vores efterretningsvæsner og politikere op? Det sker desværre først
efter nogle onde mennesker skærer kablerne over. Så kan alle ansvarlige
og lykkelige danskere let se, at det var tåbeligt at gøre os alle dybt
afhængige af disse skrøbelige kabler som ligger frit fremme.
Jeg
skal hermed lancere et forslag om en årlig netløs dag i Danmark. En
dag, hvor vi nationalt slukker nettet. Formålet er at minde danskerne
om, at det altså er for tossegodt -- selv for os lykkelige danskere --
bare at lade netkablerne ligge frit rundt om i landskabet og på
havbunden.
|