Et fremragende arbejdsredskab for både politikere, Iobbyister, spindoktorer og chefer og for de vælgere og medarbejdere, der gerne vil vide, hvad de kan blive udsat for, og som har lyst til at tage del i spillet om magten.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidendde

 

Bogen anbefales med den varmeste kynisme.

Jakob Levinsen, Jyllands-Posten, 5 stjerner

 

 En fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen

Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen. (Anna Libak, Weekendavisen).

 

Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora. (Erhvervsbladet).

 

Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende. (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet)

Aldrig udsendt til pressen, grundet forfatterens afsky for undertrykkelse.

Bibliotekerne fik dog mulighed for at lave en lektørudtalelse:

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

2023, paperback, 2. rev. udg. 17. oplag

2004, 2007, paperback, 2016, print on demand. ePub

2015- , print on demand. ePub siden 2013

 

 

 

 

Først lagt op 26 -02-2024; senest opdateret 26-02-2024 16:55:48

 

President of Russia Vladimir Putin meeting with young entrepreneurs, engineers and scientists who will be attending the SPIEF (St Petersburg International Economic Forum). 9. juni 2022.

Foto: Presidential Executive Office of Russia/ Wikimedia Commons

 

I lære som Big Brother

 

Lærere, skoleledelser og kommuner som bare snakker, mens de håber på, at utilpassede elevers vold går over af sig selv, kender ikke Big Brothers succesrige pædagogik godt nok.

 

 

 

 

Ukraines leder, Zelenskyj, oplyste på et underjordisk møde med den internationale presse for et par dage siden, at 31.000 ukrainske soldater er dræbt i den to-årige forsvarskrig mod Rusland. Mange flere skal være dræbt på den russiske side.

En fantastisk foragt for menneskeliv kendetegner diktaturet. Til gengæld dyrkes Big Brothers propaganda-apparat til perfektion. Ikke kun krigshandlinger, men også den daglige propagandas erobring af befolkningen kræver dødsofre.

Big Brother er ikke som person i stand til at kontrollere sine undersåtter 100 %. Derfor må Big Brother som det vigtigste lære undersåtterne at kontrollere sig selv efter Big Brothers ønsker. Det sker ved at myrde særligt demonstrativt oprørske undersåtter, fx frække journalister og politiske modstandere med medietække.

Disse mord og den forudgående chikane og trusler udføres af fanatiske tilhængere af Big Brother, som ikke formelt set er en del af hans organisation. Han tager derfor altid afstand fra dem og kræver dem indfanget og retsforfulgt. Men virkningen er sikker hver gang: Flere og flere journalister og politiske modstandere falder til patten hos Big Brother. Ydmygelsen ved dette får dem med tiden til at acceptere Big Brothers meninger og frivilligt bringe meningerne ud til undersåtterne. Således gøres fysisk tvang til frivillig adfærd. Belønningen er – ud over at bevare liv og førlighed – at genopbygge sin selvrespekt og livsmening som menneske i Big Brothers system.

Dette hverdagsliv hos Big Brother er langt fra den danske folkeskoles hverdag. Og så alligevel: Lærere, skoleledelser og kommuner som bare snakker, mens de håber på, at utilpassede elevers vold går over af sig selv, kender ikke Big Brothers succesrige pædagogik godt nok.

 

 

© Klaus Kjøller

 

 

 

Læs

 

 

Læs

 

Læs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk