Et fremragende arbejdsredskab for både politikere, Iobbyister, spindoktorer og chefer og for de vælgere og medarbejdere, der gerne vil vide, hvad de kan blive udsat for, og som har lyst til at tage del i spillet om magten.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidendde

 

Bogen anbefales med den varmeste kynisme.

Jakob Levinsen, Jyllands-Posten, 5 stjerner

 

 En fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen

Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen. (Anna Libak, Weekendavisen).

 

Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora. (Erhvervsbladet).

 

Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende. (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet)

Aldrig udsendt til pressen, grundet forfatterens afsky for undertrykkelse.

Bibliotekerne fik dog mulighed for at lave en lektørudtalelse:

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

2023, paperback, 2. rev. udg. 17. oplag

2004, 2007, paperback, 2016, print on demand. ePub

2015- , print on demand. ePub siden 2013

 

 

 

 

Først lagt op 22 -03-2024; senest opdateret 22-03-2024 12:39:22

 

Foto: YouTube

 

Caroline klædt af

 

Ingen stolt, velhavende kvinde som Caroline W. vil frivilligt optræde for verdensoffentligheden i en dragt som hun ved, at andre kvinder også har på ved samme begivenhed.

 

 

 

 

 

Først syntes jeg Carolines ny tennisdragt i Miami Open var original og smart. Især det der med at det ene hvide bukseben under skørtet var længere end det andet. Frækt, originalt. Som det passede sig for en professionel 33-årig som efter to fødsler vendte tilbage til tennis med ny ideer og avanceret tennis for voksne. Bravo! Kun en stolt kvinde som vidste hvad hun ville, ville betale en formue for at få skabt en så original dragt til sig selv.

Men efterhånden så vi flere spillere i samme dragt. Det var en skuffelse. Og det var svært i kampens hede at se forskel på to kvinder på banen i samme dragt. Medmindre deres kroppe var så forskellige at selv en garder-uniform ikke kunne skjule det. Ganske vist var der mindst én, der havde sorte bukser i stedet for hvide, men alligevel. Ofte kunne man nå at juble over en godt spillet bold, inden det gik op for en, at det faktisk var den anden spiller, der havde spillet bolden. Øv!

Men det værste er stanken af penge i dragt-showet. Den eneste forklaring på de mange ens dragter på forskellige, stolte kvinder må være penge. Og mange penge. Ingen stolt, velhavende kvinde som Caroline W. vil frivilligt optræde for verdensoffentligheden i en dragt som hun ved, at andre kvinder også har på ved samme begivenhed. Og når hun opdager det, vil hun straks forlade stedet. Eller i det mindste flå dragten af og iføre sig noget andet – hvis hun har noget. At optræde nøgen i tennissko er formentligt strengt forbudt og straffes med bøder.

Derfor er den eneste mulige forklaring, at alle kvinderne er betalt for at spille i denne uniform i denne turnering. Ideen er åbenlys: Alle håbefulde tenniskvinder verden over vil nu købe dragten i millionvis.

Derfor skal der herfra lyde en tak til Caroline, fordi hun lod sig eliminere fra turneringen af spiller Kalinina, som bare spillede i almindelig t-shirt og shorts.

 

© Klaus Kjøller

 

 

 

Læs

 

 

Læs

s

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk