ABBA
er evig
Hvorfor
”Waterloo” hedder ”Waterloo” aner jeg ikke. Den kunne for mig ligeså
godt hedde ”Barbecue”.
ABBA’s 50
års-jubilæum blev fejret i svensk og dansk TV i weekenden. Fuldt
fortjent.
Jeg har fulgt
bandet på afstand igennem vistnok alle dets produktive år. Det
fascinerende ved dem er – big surprise -- deres gode melodier og deres
professionalisme – både i deres optræden på scenen og i deres
administration af de talenter de fire havde/ har.
Pop, javel. Men
uden deres solide team-ånd og – vistnok især – de to mænds gode sans
for at få de fires talenter omsat i indbringende praksis, var ABBA
aldrig blevet den globale succes.
På scenen har det
altid været de to kvinder som har imponeret mig. De leverer varen
overbevisende. Begge er ambitiøse sangere og deres optræden på scenen
er en nydelse.
Men jeg har aldrig
forstået bandets engelske pop-tekster. Ikke et klap! Bortset fra visse
af deres numres titler, fx ”Dancing Queen”. Men hvorfor ”Waterloo”
hedder ”Waterloo” aner jeg ikke. Den kunne for mig ligeså godt hedde
”Barbecue”.
Så
artige, at det gør ondt
Men deres svenske
baggrund er alligevel vigtig: Jeg har aldrig mistænkt ABBA-bandet for
at være spor dopet. Deres svenske skærgårdsbaggrund og historien om,
hvordan de to ABBA-ægtepar holdt ferie på samme skærgårds-ø i hver sin
træ-sommerhytte, samtidig med at de passede deres børn og arbejdede på
deres musik, gør enhver doping-tanke umulig.
De er så artige, at
det gør ondt. De kan godt vride sig lidt frækt, når de optræder, men
ikke uden det virker indøvet i forvejen. Aldrig slipper bare en enkelt
af dem sig selv løs i noget vildt. Fx en solo med improviserede
elementer, hvor tilskuere kan frygte at de går over anstændighedens
grænse.
Bandet er et
studium i disciplinerede lidenskaber i form af ørehængere som er så
vellykkede at de kan koste en del af nattesøvnen, hvis man vågner.
Og netop fordi de
aldrig improviserede, mens de rejste verden rundt som dødelige
mennesker, så kan de nu i en særlig koncertbygning i London opleves som
kunstskabte væsner, der optræder til evig tid med deres velkendte
numre, mens resten af verden improviserer ud i det ukendte.
©
klaus@kjoeller.dk
|