Et fremragende arbejdsredskab for både politikere, Iobbyister, spindoktorer og chefer og for de vælgere og medarbejdere, der gerne vil vide, hvad de kan blive udsat for, og som har lyst til at tage del i spillet om magten.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidendde

 

Bogen anbefales med den varmeste kynisme.

Jakob Levinsen, Jyllands-Posten, 5 stjerner

 

 En fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen

Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen. (Anna Libak, Weekendavisen).

 

Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora. (Erhvervsbladet).

 

Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende. (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet)

Aldrig udsendt til pressen, grundet forfatterens afsky for undertrykkelse.

Bibliotekerne fik dog mulighed for at lave en lektørudtalelse:

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

2023, paperback, 2. rev. udg. 17. oplag

2004, 2007, paperback, 2016, print on demand. ePub

2015- , print on demand. ePub siden 2013

 

 

 

 

Først lagt op  02-05-2024. Senest opdateret 02-05-2024 16:11:05

 

 

Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) holder sin partiledertale vid Folkemødet i Allinge på Bornholm, 17. juni 2022.

Foto (beskåret): News Øresund / Johan Wessman / creative commons (CC BY 3.0).

 

 

Frederiksens sammenhængs-regel

 

Sprogligt kreative giganter i nyere dansk politik er Krag, Fogh og nu også Frederiksen, som med sit bidrag 1. maj 2024 klart slår de to andre angående nyskabende sprogbrug.

 

 

 

 

Mette Frederiksens udtalelser 1. maj 2024 overgår tidligere danske statsministres præmie-række af sproglig akrobatik, som skal redde troværdigheden. Jens Otto Krags ”Man har et standpunkt til man tager et nyt”. Anders Fogh Rasmussens ”Sådan er det jo. Det ved alle.”. Og nu altså Mette Frederiksen: ”Det er taget ud af en sammenhæng.”

Udtalelsen kommer efter at hele landet og vistnok alle medier i årevis har forstået Mette Frederiksens udtalelser i 2021 som glasklare: ”Der er alle mulige mennesker, der mener vi kan arbejde mindre. Glem det, venner, glem det.” Og det blev fulgt op for mindre end en måned siden: ”Jeg er ikke sikker på, at alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet.”

Budskabet er ganske let at forstå: Vi danskere skal arbejde mere. Og det er blevet udpenslet i adskillige TV-nyhedsudsendelser og ledere og kommentarer i papirs-aviser igennem de seneste 3 år uden protester fra Frederiksen.

Hvordan kan det gå så galt for et helt land, at det i årevis misforstår en glasklar udtalelse fra sin statsminister? Skarpttænkende chefredaktører og ”no bullshit”-journalister ved alle medier, kronikskrivende professorer, kommentatorer og eksperter i dansk politik, en oplyst befolkning som allesammen bl.a. har terpet tolkning af det politiske sprog i årevis i faget Dansk i folkeskolen: Alle er vi i årevis gået helt galt af vores statsminister. Hvilken national tragedie.

Men sket er sket. Nu må vi samles om at komme videre.

Og jeg vil ikke tøve med at bidrage til at sparke hinanden i gang igen. Det sker i form af en ny regel:

En klokkeren politisk udtalelse fra statsministeren gælder indtil katastrofale meningsmålinger klart viser, at regeringen taber næste valg. Herefter afslører statsministeren for den flygtende befolkning, at udtalelsen var taget ud af en sammenhæng og i virkeligheden betød det modsatte.

Denne Frederiksen-regel overgår langt hvad Krag og Fogh har bidraget med til dansk politisk sprogbrug. Både i anvendelighed og i frækhed.

 

© Klaus Kjøller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk