Fremover skal
ministre, departementschefer og særlige rådgivere gemme sms'er og
beskeder fra andre chattjenester i 25 år. Det har Justitsministeriet
netop bestemt.
Ideen er vel, at
systemet så ikke pludselig igen står med en møgsag, hvor der mangler en
masse sms’er som aktører i møgsagen har nået at slette, inden sagen
brød ud. Således som det skete i minksagen. Derfor skal sms’er så nu
journaliseres, så man kan finde dem igen. Ligesom man gør med alle
mulige andre dokumenter i det offentlige.
Så langt, så godt.
Men bestemmelsen er en massakre mod alt det frække og sjove, som
tidligere har udfoldet sig i genren ”sms i ministerier og styrelser”.
Ingen offentlig topleder i staten med nogenlunde normalt omløb i
hovedet vil skrive andet end platheder, banaliteter og anden tomgang i
deres embeds-sms’er efter denne bestemmelse er indført.
Hvilket tab for
dansk sms-litteratur! Og hvilken tragedie at denne stærkt kreative
kunstform først bogføres efter sin død.
For at
konkretisere, hvad det er vi går glip af, gives nedenfor et eksempel
på, hvordan et velkendt sms-forløb fra gamle, gyldne tider, ville se ud
her efter Justitsministeriets ny bestemmelse.
FØR:
Sms-kommunikation i embedsværket dengang, hvor embedsmænd selv bestemte
om deres sms’er skulle slettes eller bevares:
Den
uartige minister, som statsministerens departementschef Barbara
Bertelsen her kræver klart skal tage ansvaret for minksagen, var
daværende fødevareminister Mogens Jensen.
EFTER:
Samme sms-kommunikation efter justitsministeriet har bestemt at ministre,
departementschefer og særlige rådgivere skal gemme sms'er og beskeder
fra andre chattjenester i 25 år.
Barbara Bertelsen:
”Kommunikér mest hensigtsmæssigt!”
Henrik Studsgaard:
”Sker hurtigst muligt.”
Barbara Bertelsen:
”Placér ansvaret mest hensigtsmæssigt!”
© Klaus
Kjøller
|