Et fremragende arbejdsredskab for både politikere, Iobbyister, spindoktorer og chefer og for de vælgere og medarbejdere, der gerne vil vide, hvad de kan blive udsat for, og som har lyst til at tage del i spillet om magten.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidendde

 

Bogen anbefales med den varmeste kynisme.

Jakob Levinsen, Jyllands-Posten, 5 stjerner

 

 En fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen

Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen. (Anna Libak, Weekendavisen).

 

Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora. (Erhvervsbladet).

 

Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende. (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet)

Aldrig udsendt til pressen, grundet forfatterens afsky for undertrykkelse.

Bibliotekerne fik dog mulighed for at lave en lektørudtalelse:

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

2023, paperback, 2. rev. udg. 17. oplag

2004, 2007, paperback, 2016, print on demand. ePub

2015- , print on demand. ePub siden 2013

 

 

 

 

Først lagt op  07-06-2024. Senest opdateret 07-06-2024 12:39:39

 

 

 

D-Day landings

Foto: Rye News/ Creative Commons

 

Retorikkens forbandelse

 

Trods diktatorerne Hitler, Putin og Xi’s forskelle er/ var de alle underlagt diktatorers grundregel om altid at være aggressiv overfor omgivelserne for at samle befolkningen om sig.

 

 

 

 

De ti-tusinder af unge mænd, der døde på stranden D-day, døde ikke forgæves. Men uden Adolf Hitler havde det ikke været nødvendigt.

“Store”, veltalende diktatorers forførelser af sine undersåtter indgår ofte i diktaturers angreb på nabostater. Angreb som skal tjene til at holde befolkningen beskæftiget med at bekæmpe nabostaterne. I stedet for at gøre oprør mod diktatoren, fordi han bruger alle pengene på idiotisk krig og sender horder af unge mænd ud for at dø i krig til deres families fortvivlelse.

Putins teknik er som Hitlers og andre despoters: Saml befolkningen om dig ved at gå i krig med de omgivende lande. Men Putin er ikke en nær så grotesk retoriker som Hitler var. Putin er den flittige og intelligente efterretnings-bureaukrat som stille og målbevidst gennem årtier voksede til despot. Men han har – trods sit mørke, ministerielle jakkesæt -- en grotesk svaghed for at optræde i majestætiske omgivelser med spjættende paradesoldater og trompetfanfarer.

Det har Kinas Xi slet ikke. Han er embedsmanden der blev diktator, og som stadig er embedsmand uden retoriske ambitioner, nærmest tværtimod. Det eneste retorisk groteske ved ham er længden på hans skamløst bureaukrat-sproglige taler.

Men trods disse diktatorers forskelle er/ var de alle underlagt diktaturers grundregel om altid at være aggressiv overfor omgivelserne for at samle befolkningen om sig.

Derfor vil demokratierne altid være nødt til at bruge enorme ressourcer på at kunne forsvare sig effektivt mod angribende autoritære systemer. Derfor måtte de mange unge, demokratiske mænd dø D-day på stranden. Ulideligt, men nødvendigt.

Og så i et univers der er spækket med bundløse mysterier, som vi homo sapienser knapt er begyndt på at afdække. Bl.a. fordi vi er nødt til at bruge så meget tid på at bekæmpe despoter.

 

© Klaus Kjøller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk