Bedre
sent end aldrig
”Forfatter
fik chancen for at score i sit fødselsdagsportræt i Politiken som
80-årig, men viste sig ude af stand til at tage en gennembruds-selfie”
Politiken har bedt
mig om et foto. I anledning af at jeg fylder 80 d. 13-07-2024.
Bliver det mit
gennembrud på falderebet i landets førende åndsorgan?
Men de ønsker et
foto som ikke kræver kreditering af en professionel stjernefotograf.
Har derfor arbejdet på at frembringe et gennembrudsfoto med mobilen.
Men det har vist sig ret meget op ad bakke. Ser forkert ud hver gang.
”Fik chancen for at
score som 80-årig, men viste sig ude af stand til at tage en
gennembruds-selfie.”
Omsider fremme ved
målstregen, men for gammel og grim. Tragisk
Trøst: Politiken
har ikke lovet at bruge billedet, kun bestilt det som en mulighed. Men
netop derfor skal fotoet være umuligt for en travl redaktør at overse i
farten. Skal kunne sælge hele kultursektionen d. 13. juli, som er en
lørdag.
Derfor kræves
stjernekvalitet. Kan være sidste udkald.
Har i desperation
måttet vælge billedet med titlen ”Tapper olding som endnu ikke har
opgivet. Og som tilgiver alle.”
Foreløbigt. Har
stadig frist nogle dage.
KLAUS
KJØLLER
|