Et fremragende arbejdsredskab for både politikere, Iobbyister, spindoktorer og chefer og for de vælgere og medarbejdere, der gerne vil vide, hvad de kan blive udsat for, og som har lyst til at tage del i spillet om magten.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidendde

 

Bogen anbefales med den varmeste kynisme.

Jakob Levinsen, Jyllands-Posten, 5 stjerner

 

 En fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen

Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen. (Anna Libak, Weekendavisen).

 

Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora. (Erhvervsbladet).

 

Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende. (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet)

Aldrig udsendt til pressen, grundet forfatterens afsky for undertrykkelse.

Bibliotekerne fik dog mulighed for at lave en lektørudtalelse:

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

2023, paperback, 2. rev. udg. 17. oplag

2004, 2007, paperback, 2016, print on demand. ePub

2015- , print on demand. ePub siden 2013

 

 

 

 

Først lagt op  04-07-2024. Senest opdateret 04-07-2024 14:32:10

 

 

 

U.S. Senator Kamala Harris speaking with attendees at the 2019 National Forum on Wages and Working People hosted by the Center for the American Progress Action Fund and the SEIU at the Enclave in Las Vegas, Nevada

Foto: Gage Skidmore/ Wikimedia Commons

 

Kvinden som ordner Trump

 

En demokratisk fallit hvis Jordens mest magtfulde demokrati kun kan stille til præsidentvalg med to oldinge uden selverkendelse.

 

 

 

 

Det er en en skandale for alle klodens demokratier at klodens mægtigste demokrati kun kan stille med to oldinge uden selverkendelse til præsidentvalget: en dømt forbryder og en sprogligt inkompetent leder. Med de to kandidater kan Putin, Xi, guddommeligt udråbte præstetyranner og andre enevældige herskere kun glæde sig: Hvad sagde vi: Almindelige mennesker er simpelthen bare for uvidende, for barnlige og for dumme til at vælge deres ledere ved fri, demokratiske valg. Derfor bør også ledere i demokratier udpeges af en guddom, af en håndplukket elite eller -- som en Machiavelli -- få alle konkurrenter diskret myrdet inden de lader sig allernådigst krone som folkefødt, højtelsket landsfader.

De to groteske amerikanske præsidentkandidater gør den amerikanske præsidentvalgkamp til en reklamekampagne for ikke-demokratiske systemer. Det går altså ikke, venner. Overhovedet ikke.

Og det dér trick med at familie og venner bakker demonstrativt op om den åbenlyst sortsnakkende og usammenhængende Joe Biden gør det ikke spor bedre. Tværtimod. Det viser kun hvor nødvendigt det er i demokratiet at sørge for at smide enhver topleder på porten, i god tid inden toplederens netværk opnår at give ham og hans netværk evigt liv som magthavere.

Så Amerika: Se nu at få fingeren ud! Én lattervækkende gamling er mere end rigeligt til præsidentkandidatdebatter i tv. Og for min skyld kan han godt være ligeså dårligt solskins-sminket som Donald Trump altid er. Tolerance er jo demokratiets kendemærke. Men sørg for at han bliver matchet med en værdig modstander, fx en retorisk velsmurt, angrebslysten kvinde med humor, som kan bukke begge ender sammen på Trump. Hun kan fx godt hedde Kamala Harris og have været vicepræsident for Biden i snart 4 år. Jeg glæder mig allerede til showet, ikke mindst på demokratiets vegne.

 

© Klaus Kjøller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk