Et fremragende arbejdsredskab for både politikere, Iobbyister, spindoktorer og chefer og for de vælgere og medarbejdere, der gerne vil vide, hvad de kan blive udsat for, og som har lyst til at tage del i spillet om magten.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidendde

 

Bogen anbefales med den varmeste kynisme.

Jakob Levinsen, Jyllands-Posten, 5 stjerner

 

 En fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen

Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen. (Anna Libak, Weekendavisen).

 

Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora. (Erhvervsbladet).

 

Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende. (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet)

Aldrig udsendt til pressen, grundet forfatterens afsky for undertrykkelse.

Bibliotekerne fik dog mulighed for at lave en lektørudtalelse:

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

2023, paperback, 2. rev. udg. 17. oplag

2004, 2007, paperback, 2016, print on demand. ePub

2015- , print on demand. ePub siden 2013

 

 

 

 

Først lagt op  19-07-2024. Senest opdateret 19-07-2024 13:31:37

 

 

 

Enhver departementschefs drøm om en politiker, præsident for Europakommissionen, Ursula von der Leyen, holder sin valgtale for at få 5 år til.

Foto: YouTube/ Creative commons

 

Amfi-teater, javel. Men hvor er forestillingen?

 

Den EU-forestilling der har kørt i det politiske TV-realityshow i årtier, er en tragedie om, hvordan et folkevalgt bureaukrati forsøger at få hul igennem til de 94 % af befolkningen som de officielt elsker. Det er på tide at skrotte denne monotone tragedie, og erstatte den med en løssluppen komedie som ikke står tilbage for USA's præsidentvalg.

 

 

 

 

Problemet for EU med at komme ud i de europæiske demokratier som noget der engagerer, er dramatisk: Der er fx ingen letfattelige personkonflikter som kan få institutionen EU ud til de 94 % ikke-nørdede europæere.

Hvilken forskel til det vi i øjeblikket oplever i USA!

Mange mener at det er dybt bekymrende med en sort-talende præsident Biden og en genopstanden, kriminel præsident Trump, som kæmper om magten i klodens mægtigste demokrati. Men ingen mener det er kedsommeligt at leve med i. Eller uforståeligt for almindelige mennesker. Og alle verdens tv-stationer øser dagligt festlige detaljer fra den spruttende ursump af gakkede nyheder ud over seerne.

Kontrasten til EU er påfaldende. Torsdag holdt enhver departementschefs drøm om en politiker, præsident for Europakommissionen, Ursula von der Leyen, sin valgtale for at få 5 år til. Hvilket hun selvfølgelig fik.

Det er en forestilling udelukkende for demokratiernes højst 6 % politiske nørder. Imponerende i sin seriøsitet, med tilhørernes høflige klapsalver og det flotte amfi-teater-setup. Men selv de dygtigste politiske journalister og mest kreative tv-nyhedsstationer er ude af stand til at skabe et dagligt drama over stoffet. Amfi-teater, javel. Men hvor er den forestilling som skal engagere de befolkninger som det hele efter sigende handler om?

Hvordan kan vi i Europa i årtier køre vores fælles demokratiske institution EU på en så nørdet, indadvendt måde? Det kan vi kun fordi elitemedier og EU-medlemmer synes det egentlig er sådan demokratiet i virkeligheden bør køre.

Den EU-forestilling der har kørt i årtier, er en tragedie om, hvordan et folkevalgt bureaukrati forsøger at få hul igennem til de 94 % af befolkningen som de inderligt erklærer, de elsker. Det er på tide at skrotte denne monotone tragedie, og erstatte den med en løssluppen komedie som ikke står tilbage for USA's præsidentvalg. Se at få fingrene ud! Det gælder Europas overlevelse som demokrati.

 

 

© Klaus Kjøller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk