Et fremragende arbejdsredskab for både politikere, Iobbyister, spindoktorer og chefer og for de vælgere og medarbejdere, der gerne vil vide, hvad de kan blive udsat for, og som har lyst til at tage del i spillet om magten.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidendde

 

Bogen anbefales med den varmeste kynisme.

Jakob Levinsen, Jyllands-Posten, 5 stjerner

 

 En fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen

Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen. (Anna Libak, Weekendavisen).

 

Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora. (Erhvervsbladet).

 

Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende. (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet)

Aldrig udsendt til pressen, grundet forfatterens afsky for undertrykkelse.

Bibliotekerne fik dog mulighed for at lave en lektørudtalelse:

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

2023, paperback, 2. rev. udg. 17. oplag

2004, 2007, paperback, 2016, print on demand. ePub

2015- , print on demand. ePub siden 2013

 

 

 

 

Først lagt op  30-08-2024. Senest opdateret 06-09-2024 14:31:49

 

 

 

Trump er den klare vinder i dysten om Harris’ længe ventede interview.

Foto: YouTube/ Creative commons

 

Suk og støn i politik

 

Hvorfor skulle interviewet med Kamala Harris foregå et sted som mest mindede om et soveværelse med gardinerne trukket for? Og omkring et lille firkantet natbord?

 

 

 

 

Politik kører på alle kanaler i demokratiet. Alle kanaler. Og som demokrat kan man ikke være modstander af det uden en helvedes god undskyldning.

Selv elite-vælgere som sværger troskab til substansen og lover død og ødelæggelse over Det politiske TV-realityshow, kan ikke forhindre at demokratiets enorme flertal af ikke-nørdede vælgere vurderer politik på iscenesættelsen. Fordelen ved det er, at det er let at forstå og ofte underholdende. Det kræver hverken at man er universitetsprofessor i politik eller bare journalist på Christiansborg.

Som nu fx Trumps tv-transmitterede reaktion på Kamala Harris’ tv-interview.

Hun sad ved et lille, firkantet bord sammen med sin vicepræsidentkandidat. Og svarede ædrueligt i en halv time på studieværtens spørgsmål. Alt i udsendelsen var godkendt inden det blev udsendt.

Da Trump kort efter udsendelsen reagerede, stod han på en scene omgivet af unge mennesker som han lovede at få let til job og uddannelser under hans kommende præsidentperiode. Det gjorde dem ret begejstrede. Og så fortalte han I forbifarten at han havde set Kamala Harris’ tv-interview. Det havde været kedeligt. Og han forstod ikke hvorfor det blev vist som om det var direkte, for han havde læst at det hele var optaget og godkendt på forhånd. Og han havde svært ved at se hende sammen med Xi, Kim Jong Un og lignende. Og alt dette blev naturligvis bragt af samme tv-station, CNN, som havde bragt Harris-interviewet. Så det blev så Trumps omgående, improviserede tv-svar på interviewet.

Trump er den klare vinder i dysten om Harris’ længe ventede interview. Harris og hendes rådgivere har dummet sig. Hvis de ikke omgående demonstrerer hvor god Harris er til at vise mod og sejre på direkte tv, så kan hun lige så godt pakke sammen med det samme.

Og hvorfor skulle interviewet med hende foregå et sted som mest mindede om et soveværelse med gardinerne trukket for? Og omkring et lille firkantet natbord? Det giver skrupforkerte associationer, selv om begge var anstændigt klædt på. Ikke alle seere har åbent for lyden, når der bringes tv-interview.

Nåh, heldigvis er det hele kun optakt til tv-klimaks om fjorten dage, hvor Harris og Trump mødes til direkte tv-debat. Hvis man altså forinden når at afklare om mikrofonen hos den, der ikke har ordet, skal være åben, mens den anden taler. Det tyder på at også Harris-staben nu har indset, hvor stor betydning suk og støn og lignende har i den politiske debat, når modstanderen taler.

 

 

© Klaus Kjøller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk