|
Kamala Harris fik
for et par dage siden chancen for at vise hvad hun dur til på en
talerstol på et stort vælgermøde for sine tilhængere.
Studieværtens oplæg
på CNN var fint: Nyheden om endnu et skoleskyderi med flere døde børn
og personale var helt frisk, og alle ventede, at hun ville benytte
lejligheden til at fortælle hvad hun ville gøre som præsident for at
reducere den slags.
Hun indtog scenen,
smilede, ja, lo endda, og vinkede. Jubelen ville ingen ende tage. Det
var som det skulle være.
Og så begyndte hun
ganske rigtigt at kommentere det aktuelle skoleskyderi. Hendes
budskaber var at det var ulideligt med disse skyderier, og at hun ville
gøre alt for at reducere dem. De var helt uacceptable.
Tilskuerne jublede
og skreg begejstret over disse helt selvfølgelige udmeldinger, som det
er umuligt at være imod. Hun nikkede, smilede, lo og vinkede. Det stod
på i nogle minutter.
Derefter gik hun så
over til det planlagte emne: hendes planer for at det skulle være
lettere at starte mindre virksomheder i USA.
Harris når som
politisk scenekunstner ikke Trump til sokkeholderne. Hun forlader emnet
skoleskyderier uden at få forsamlingen til virkelig at føle at det er
noget uacceptabelt svineri. Hun ikke engang forsøger at udtrykke
personlige følelser og få dem forplantet til den forsamlede
vælgermasse. Ja, forsamlingen jubler og skriger, men både Harris og
enhver nogenlunde nøgtern iagttager ved jo, at folkemassen jubler og
skriger, fordi de ved, at de er med i en TV-transmission, som kan få
betydning for valgkampen.
Hendes hurtige
overgang til det knastørre emne om, at det skal koste mindre at starte
en mindre virksomhed, og hendes tapre forsøg på at få emnet til at
fænge i forsamlingen, afslører at hun egentlig slet ikke har forstået,
hvad det handler om, når en kommende præsident står på scenen: at få
forsamlingen til at elske sig gennem personlig kontakt.
Hvad værre er:
Ingen kan tro, at Harris formår at bukke begge ender sammen på den
groteske, og derfor altid underholdende figur som Trump rejser rundt
med med så stor succes blandt sine beundrere.
Kamala Harris ejer
hverken evnen eller viljen til at angribe Trump med potent satire. Hun
er en alt for pæn og artig pige til den slags. Æv, tænk at
Trump-figurens overdådige satiriske fristelser skal gå til spilde.
Tragisk.
© Klaus
Kjøller
|
