Trump,
kattens ven
Og
hver gang Trump krediteres som historiens ophavsmand besejrer han
kritiske journalister og selvhøjtidelige medier med en komplet idiotisk
historie, som aldrig burde være bragt.
Donald Trumps
historie om, at indvandrere i Springfield, Ohio, spiser pæne borgeres
hunde og katte, blev omgående afvist af ordstyrerne i debatten med
Kamala Harris. Der findes ingen troværdige vidnesbyrd om det. Men Trump
fastholdt påstanden med henvisning til at det var der nogen på tv, der
havde sagt. Og den havde også været fremme på sociale medier.
Og Trump fortsætter
med historien på sin valgturné. Og den vækker jubel.
Det opsigtsvækkende
er at store medier som CNN også efter alle ved, det er en Trump-løgn,
stadig kan bruge lang tid på at genfortælle den. Og på at fortælle om
reaktionerne på den. Og det samme gælder selv seriøse danske medier.
Ifølge vores
demokratiske skolelærdom, så burde en sådan lodret løgnehistorie straks
være stendød i demokratiets medier. Falske historier er idiotisk støj i
et demokratis valgproces. Så pressen har naturligvis pligt til at lade
dem dø aldeles omgående. Det gælder om at bruge tiden på at informere
borgerne om alle kendsgerningerne, så de kan tage stilling.
Ja, godmorgen. En
valgkamp på tv er intet værd uden seere. Og Trumps historie om de
kæledyrs-ædende indvandrere fra Haiti er en god historie. Og jo mere
Trump fastholder den, trods alle autoriteters afvisning, jo bedre
bliver den. Historien om en præsidentkandidat som fastholder en lodret
løgn om indvandrere der æder civiliserede borgeres uskyldige kæledyr,
er svær at slå selv med de allermest seriøse kendsgerninger om politik.
Derfor blomstrer
katteædningen i de allerstørste medier og gør Trump til succesrig
medie-oprører. Og hver gang han krediteres som historiens ophavsmand
besejrer han kritiske journalister og selvhøjtidelige medier. En
festlig, idiotisk historie som selv de højst 6 % af befolkningen som er politiske nørder,
også sagtens kan få øje på.
©
KLAUS
KJØLLER
|