Først lagt op  24-01-2025. Senest opdateret 24-01-2025 11:15:36

<<

Kort sagt 24-01:

Hvem gider i dag lave politisk satire for kultur-eliten?

Oplæg: En guddommeligt talentfuld tv-realitystjerne som begejstrer så mange politisk passive seere, som ellers aldrig gider stemme, med sin groteske præsident-satire, at han til alle politisk korrekte borgeres overraskelse en dag står med magten i landet. Og til alles rædsel straks kaster sig ud i at virkeliggøre sine lattervækkende vittigheder og crazy show-sællerter.

Den optakt kender vi -- men hvordan ender det? Den mest interessente version er at han retorisk fortsætter sit succesfulde show ind i det ukendte, mens landet bag ham -- med de tryghedsnarkomaniske bureaukrater -- stille og roligt administrerer landet som de altid har gjort. Morale: Bureaukraterne er til syvende og sidst ethvert demokratis redning fra enhver nok så rablende præsident og hans nærmeste venners galskaber.

Løber satiren af med mig? Eller: Er min morale for enfoldig? En ønskedrøm? Vi får se. Spændende hver dag fra morgenstunden.

Desuden giver det jo ikke mening at have besvær med at lave satirisk kunst for kultureliten, når virkeligheden allerede hver dag overgår den. Både i antal helt almindelige tilskuere til alle verdens tv-nyheder og i groteskhed.

 

© Klaus Kjøller

>>