<<
Kort
sagt 18-02:
Trompy
Python’s Flying Tids-kup
Her få uger efter
Trompy Pythons valg til præsident har der vist sig alvorlige mangler
ved demokratiet.
Der burde være
·
1) en undergrænse for
hvor lidt vælgere må vide for at få lov til at stemme. Så de fx ikke
tror at hakket kød i supermarkedet bliver billigere, bare man hæver
toldgrænserne 25%. Og
·
2) en overgrænse for
valgte lederes dopingniveau, så de ikke bare kan blive ved og blive ved
med at underskrive dekreter i brune læder-omslag, til alle omkring dem
trimler.
Hvem kan forestille
sig en biltrafik uden undergrænser for bilisters viden og færdigheder?
Og overgrænse for hvor mange pep-stoffer de må indtage før kørsel?
Demokrati tager tid,
fordi mange i organisationer og bureaukratier skal høres, diskutere og
beslutte.
Verden har
undervurderet konsekvenserne af Trumps tids-kup som bygger på
·
1) øjeblikkelig
centrering af magten = præsident-dekreter som dagligt med imponerende
underskrifter med sort tusch-pen udsendes fra præsidentkontoret uden
spor vrøvl fra undersåtterne i en masse beslutningskrævende udvalg som
slet ikke spørges.
·
2) doping som
maksimerer 78-årige Trompy Python’s evne til fysisk at yde det
overnaturlige. Hans doping er så mesterlig – og hans samarbejde med sin
klike af andre rigmænd og familie så velsmurt -- at han på et øjeblik
kan sabotere en masse regler som det har taget generationer at bygge op
– og få øjeblikke senere spolere militære alliancer som først faldt på
plads efter millioner af dræbte.
Ja, demokrati er
langsomt. Trompy Python er hurtig. Og først efter valget mærkede
omgivelserne at hans metode er hastværk uden hvil. Og at han, trods
kritik for sine gakkede løfter i valgkampen, faktisk mener det
grav-alvorligt. Og nu er så paven netop blevet indlagt. Hjælp!
Kort sagt 13-02:
Trompy Python’s hemmelige nørde-tvilling
>>
Særligt til
tekst-nørder
Morale: Det sværeste
i tekstproduktion er at gøre en tekst tilstrækkelig kort.
Tekster som savnes i Kort Sagt Menu, blev bare for
lange. Længere er den ikke.
Besøgende på
Kjoeller.dk som savner en rigtig lang tekst, henvises til Tæsk. En kropsbog. Roman, som kører i ring og
derfor aldrig slutter. Kan læses både forfra og
bagfra (især for øvede læsere). Læsere som ikke kan finde ud af om de
læser den forfra eller bagfra, bør stoppe læsningen og finde anden
beskæftigelse.
©
Klaus Kjøller
|