Man har
angrebet mig for at have mange kasketter. Lad mig åbent indrømme at
disse angreb har såret mig dybt. Når man har viet hele sit liv til
dansk litteratur og ser det som sit kald at udbrede kendskabet til den,
så er det et hårdt slag at blive konfronteret med anklager om at være
en litterær Godfather.
Så jeg
har bekæmpet min dybe sorg over disse sårende, ja dræbende anklager, og
grebet pennen for at forsvare mig. Ikke på grund af min person. Ak, gid
det var så vel at det kun var min elendige person det drejede sig om.
Nej, det er selve den litterære sjæl der er på spil. Dette yndige,
sarte væsen som så let kyses bort af smålige købmænd og forsmåede
bejlere.
Slå mig ihjel først
Lad det
være sagt straks: Hvis nogen vil bortføre hende og tage patent på hende
og udnytte hende skamløst til egne formål, så må man slå mig ihjel
først. Ingen kan forvente at jeg frivilligt slipper grebet.
Man har
angrebet mig for at gå i læderfrakke. Hvor latterligt! Man har også
anklaget mig for at have for mange huse og køre i for store biler. Og
endelig har man anklaget mig for at anmelde bøger som jeg tidligere har
været konsulent på. Og af forfattere som jeg tidligere har uddannet på
min forfatterskole.
Hvor
småtskårent! Hvor fladpandet! Hvor forkert! Desuden kan ingen bevise at
jeg overhovedet findes.
Hverken tid til skrivning eller undervisning
For det
første uddanner jeg slet ikke selv forfatterne, men er kun
administrerende direktør for skolen. Ligesom jeg er det for forlaget.
Det er altså mig der ansætter og fyrer personale, men undervise gør jeg
aldrig. Det har jeg slet ikke tid til. Ligesom jeg heller slet ikke har
tid til at skrive noget som helst. Man forelægger mig tekster som jeg
så godkender eller forkaster. Det ville være latterligt af mig at
spilde min tid på at skrive når så mange velskrivende penne er til salg
for så lidt.
Det der
er dansk skønlitteraturs problem, er mangel på organisation og
professionel produktudvikling og markedsføring. Der er alt for mange
der skriver, og for få der tænker. Hvis litteraturen skal overleve og
ekspandere, så må vi i litteraturlivet stå sammen, og ikke – som nu –
bekæmpe hinanden. Det kan kun gavne vores modstandere og få vores
aktier til at falde.
Elendigt tilbud fra Amazon.com
Jeg har
fx lige fået et elendigt tilbud fra Amazon.com om at overtage vor
nationale litteratur. Jeg kan ikke udtrykke tydeligt nok hvor rystet
jeg blev over beløbets størrelse. Naturligvis afslog jeg. Men
besluttede samtidig personligt at gøre mit yderste for at højne vores
litteraturs anseelse. Tag jer derfor sammen og skriv noget ordentligt
før det er for sent.
For det
er klart at hvis der bliver ved med at være alt det vrøvl i dansk
litteratur, kan jeg blive nødt til at acceptere tilbuddet. Det kommer
til at gøre ondt på os alle. Men mest på mig. Det har jeg sort på
hvidt.
|