Først lagt op 14-07-2020

Senest opdateret 14-07-2020 11:40

 

Britta-historien

Kunst

Videnskab

Politik og medier

Religion og tro

Epistel 666

 

 

 

Myten lyver: Lærde er praktiske folk

Professorer er de værste, oplyser politiet.

Det er en udbredt opfattelse, at et geni som regel har vanskeligt ved at udføre de mest banale daglige gøremål. Meget tyder på, at det er en fordom, som man bliver nødt til at tage op til revision.

Politiet er således ikke spor forbløffet over, at den hustrumishandler, som de i går fangede på fersk gerning, til daglig er psykologisk professor med speciale i hustruvold.

-- Det er en klar tendens i rapporterne fra universitetsområdet, at de værste forbrydelser begås af folk, som har studeret emnet indgående, siger vagthavende politiassistent Nilsson, som også beder os hilse sin mor, hvilket vi naturligvis afslår.

-- Jo større forbrydere, jo højere videnskabelig grad, udtaler Nilsson. -- Banale cykeltyverier fx udføres af førsteårsstuderende, som endnu ikke rigtig har valgt videnskabeligt speciale. Men allerede efter få år ser vi et kriminelt mønster, som tydeligt afspejler den faglige fordybelse: En typisk forbrydelse her er en magister i sammenlignende litteratur, som plagierer en gammel roman og udgiver den i eget navn. Eller en teologisk kandidat, som narrer penge fra gamle koner ved at bilde dem ind, at han kan kurere dem for alderdom med magi og bønner.

-- Hvordan ligger det med professorer?

-- Meget fint. Seneste eksempel er en professor i giftige svampe, som slog familien ihjel, fordi han slog forkert op i den svampeencyklopædi, som han selv havde skrevet, og som havde gjort ham til æresdoktor i Hull. Jeg kan også nævne en teolog med speciale i islamisk fanatisme, som blev spist rå af en gruppe muslimske fundamentalister på indkøbsrejse i Istedgade. Han troede, han havde hilst dem hjerteligt, men havde i virkeligheden sværtet dem til med obskøniteter, fordi de tilhørte en helt ny fraktion, hvor det var forbudt at hilse. Og seneste eksempler er en specialist i børnesygdomme, som døde af mæslinger. Professoren i tropefugle, som altid kom til at slå sine undulater ihjel, hvis konen overlod pasningen til ham bare i få dage. Og sådan kan jeg blive ved, slutter Nilsson, som i øvrigt selv i sin fritid er ved at udarbejde en ph.d.-afhandling om interviewofres troværdighed.

 


Læs ”Fuck” er politisk ukorrekt, Køllebank

Læs: Lektier og lærdom bliver først en glæde, den dag det går op for eleverne, at livet er kort og tilfældigt, og at det derfor gælder om 1) at finde ud af, hvad man vil, og 2) med alle midler at blive god til det, helst den bedste. Køllebank Groft sagt

 

 

Læs

 

 

 

Læs

 

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

Britta-historien

Kunst

Videnskab

Politik og medier

Religion og tro

Epistel 666

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp

 

 

Klaus Kjøller, klaus@kjoeller.dk